Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Loke

Loke
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

En sjældent smuk tegneserie, hvor handlingen spiller fint op til de mageløse illustrationer. Tag en tur med ind i den nordiske mytologi, hvor vi kommer ind under huden på nederdrægtige Loke.

Med den smukke Loke har forfatteren Robert Rodi og tegneren Esad Ribic skabt intet mindre end et mesterværk. Hvis man forventer en klassisk superheltehistorie, bør man holde sig væk, da fortællingen her i så fald mildest talt vil være skuffende.

Loke er ikke nogen helt, men ikke desto mindre er han én af de stærkeste karakterer jeg mindes at have set i en tegneserie. Hans konflikter og møde med skæbnen er noget man ikke skal snyde sig selv for. Oprindelig udkom serien som fire hæfter i USA, og nu foreligger den på dansk som endnu et lækkert album fra G. Floy Studio.

Nordisk mytologi
Tordenguden Tor

Tordenguden Tor.

Loke kender vi vel alle fra den Nordiske mytologi, og præcis som i myterne er han ligeledes i Marvel-universet en ynkelig skabning, der fungerer som kontrapunkt for helten Thor. Thor er hos Marvel en stor, muskuløs, ung mand med langt blond hår. Ja, han ligner meget Dolph Lundgren som han så ud i filmatiseringen af Masters of the Universe fra 1987.

Af uransagelige årsager blev guden Thor en del af Marvel-universet, og han fik endda sit eget blad, men glem hvad du indtil nu har læst fra Marvel om Thor og Loke. I Loke leveres der nemlig en anderledes historie med en spidsfindig fortællestruktur, og en visuel oplevelse, hvor hver eneste tegning er et kunstværk i sig selv.

Loke begynder med, at vi ser den blodige tordengud Thor i lænker. Man hører Loke sige “Knæl, Tordengud”, og straks ved vi, at noget ikke er, som det plejer at være. De næste par sider gør det klart, at skælmen Loke, eller Loke Laufeysøn som han hedder, har overtaget magten i Asgård, og nu holder alle de øvrige guder fanget. Hvordan dette er lykkes ham, kommer der ikke en nærmere forklaring på, og det er sådan set også lige meget.

Rivaler på godt og ondt
Loke

Loke.

Loke sidder nu på sin trone i Valhal, og flere ønsker hans audiens. Deriblandt en hærfører, som vi finder ud af har hjulpet ham, samt ingen ringere en dødsguden Hel. Hun kræver, at Loke slår Thor ihjel, så han kan blive en del af hendes hær i dødsriget.

Loke er først afvisende, da han blot ønsker at ydmyge sin tordnende rival. Så begynder Loke imidlertid at tænke tilbage på sin barndom, hvor han og Thor fik den samme undervisning – tænke på at intet i verden kan eksistere uden sin modsætning.

Derfor er han bundet til Thor, og Thor til ham, og kun ved Thors død kan Loke bryde sine bånd. I tronsalen giver han ikke Hel et endeligt svar, trods hendes trusler, da tvivlen nager i ham: Ønsker han virkelig at se Thor dø?

Hel og Loke

Hel og Loke.

Loke vandrer rundt i sin fangekælder og besøger Thor, Sif, Balder og Odin. Langsomt bliver vi introduceret til en version af, hvordan guderne i virkeligheden er. De har altid nedgjort Loke, og Loke har blot været et redskab de har brugt til at fremhæve deres egen godhed. I hans samtale med Balder træder Lokes skæbne frem, og vi får forklaret, hvordan universet hænger sammen.

Balder, der har vandret i dødsriget, har set, at der eksisterer et uendeligt antal virkeligheder. I hver af disse er der en Loke, en Balder og så fremdeles. Disse verdener kan være forskellige af udformning; i én kan Loke eksempelvis være Odins adoptivbroder og hedde Luk, men essensen er den samme, og Balder har aldrig set en verden, hvor Loke hersker.

Loke løber oven på dette fortvivlet væk fra Balders celle med tanken om, at hvad end han gør, vil han altid være den samme – han stiller sig selv spørgsmålet: “At nederlag er min lod. At vide skæbnen selv er arkitekten bag min pinsel. Kan det være sandt? Er at være Loke at være uden håb?”

Magi, Odin og det endelige svar
Odin

Odin.

Loke vil have et endeligt svar på dette, da han frygter at hans eksistensgrundlag er baseret på en løgn, og at han aldrig vil kunne bryde fri fra de bånd, som skæbnen har pålagt ham. Han får en troldkvinde til at fremmane et syn der kan give ham vished.

Igennem magien ser Loke mange billeder af sig selv, mange forskellige versioner af Loke, men alle har de det samme tilfælles; Loke ligger bundet til en klippe, og en slanges gift drypper ned i hovedet på ham. Med denne viden begynder han lige så langsomt at gå i forfald. Skæbnen kan man ikke løbe fra, og nu har Loke kun hævnen tilbage.

Som den sidste opsøger Loke sin adoptivfar, gudernes øverste. Odin dræbte Lokes fader, den stolte kriger Laufey, på slagmarken, og for at ære sin modstander, tog han sin faldne fjendes spædbarn til sig. I Odins celle har Loke nu en meget rørende samtale med sin stedfader:

Odin: “Du var en sand prins, en ærefuld krigers arving.”
Loke: “Jeg var mere end det, alfader. Jeg var et redskab for dig. Var jeg ikke?”
Odin: “Tal ikke sådan i gåder. Hvis dit nagende sind fostrer anklager, så ud med dem.”
Loke: “Da blot dette: hvordan skaber man bedst en helt? Giv ham et redskab at definere sig selv ved. Skab en sort baggrund på hvilken hans hvide vil være endnu mere blændende. Så se på mig fader, og fortæl mig ligeud, at jeg ikke blev bragt til dit hof alene for at hærde Thors godhed.”

Til dette har Odin intet svar, og han kan blot stirre ned i jorden, da Loke triumferende proklamerer, at Thor vil blive henrettet den følgende morgen. Loke lægger sig til at sove, og da han vågner op, er han forandret. Han vil ikke lade skæbnen styre sig, og han vil ikke længere slå Thor ihjel. Han siger trodsigt nej til Hel, og beslutter sig for at frigive Thor, så de kan lægge fortiden bag sig og sammen skabe et nyt liv. Men skæbnen vil det anderledes.

En ægte tragedie
Stor trolddom

Stor trolddom.

Handlingen i Loke strækker sig over et døgn, men gennem de utallige flashbacks får vi et indblik i hele Lokes liv. Det er en spændende fortællestruktur, der gør, at vi som læsere har den konkrete spændingshistorie som fast holdepunkt, hvor vi venter på, at Thor skal henrettes, og samtidig får vi dannet et billede af en person, der måske er alt andet end den skurkagtige skælmegud, alle gør ham til.

For Loke er samtalerne med de øvrige guder som at åbne Pandoras Æske, og for øjnene af os folder tragedien sig fuldt ud, som historien nærmer sig sin afslutning. Vi ved, at Loke har ændret sig, og samtidig ved vi, at en afsindig Thor er sluppet løs. Det er denne viden, som Loke ikke har, der gør, at det bliver en ægte tragedie.

Vi kommer til at sympatisere med Loke, som igennem historien udvikler sig, tager konsekvenser af sine handlinger, og vi får en klar idé om, at han ønsker at forbedre sig. Men netop i dette erkendelsens øjeblik står Thor med sin løftede hammer foran Loke. Hvad det medfører, skal ikke afsløres i detaljer, men det er nok klart for alle, at historien ikke ender lykkeligt.

Jeg må ærligt erkende, at jeg ikke tidligere har set en tragedie blive så veludført videregivet i tegneserieformat. Det skyldes naturligvis den fremragende historie og det flotte sprog. En del af æren skal også tilfalde tegneren Esad Ribic, der har en stil, som er tydeligt inspireret af en tegner som Don Lawrence, hvilket eksempelvis kan ses i De Diepe Wereld fra 1978 (på dansk Storm 1: Dybets Verden udgivet i 1980).

Loke igen

Loke igen.

Denne stil har han dog videreudviklet og fundet frem til sit helt personlige udtryk. Ribics illustrationer er som små oliemalerier i sig selv, og hans dystre karaktertegninger såvel som flotte baggrundsillustrationer understøtter handlingen på smukkeste vis.

Han har formået at tilpasse sine malerier tegneserieformatet, og hans arbejde med skygger er intet mindre end fantastisk. Ribics stil er realistisk, men han formår at tilsætte elementer, der gør, at tegningerne får en personlighed og dybde, som et fotografi eller en film ikke kan gengive.

Man griber sig selv i at dvæle ved de enkelte billeder, som man gør det på et kunstmuseum, samtidig med at historien i et langsomt tempo ruller sig ud. Loke er ikke en tegneserie, man hurtigt glemmer, og den tvetydige hovedperson, som Ribic har gengivet helt forrygende, står meget stærkt i hukommelsen bagefter.

Mesterlig og tung med en god dansk oversættelse

Sproget er tungt, teatralsk og gammeldags. Som vi kender det fra Shakespeare og de græske tragedier, hvilket citaterne gerne skulle understrege. Det er grumt og smukt. Stor ros skal i denne sammenhæng også gå til den danske oversætter Steffen P. Maarup, som har stået over for en vanskelig opgave. Men han har valgt de rigtige ord og de rette sætningskonstruktioner, som gør, at historien gør sig ganske glimrende på dansk.

Alt i alt en mesterlig, skæbnetung og overdådig smuk tegneserie, som er noget af det bedste og mest specielle, jeg har set indenfor dette medie. Jeg har faktisk ikke et eneste kritikpunkt til dette fejlfri mesterværk, som alle tegneseriefans burde have stående på sin hylde.

Loke er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.

6 stjerner

Titel: Loke
Originaltitel: Loki
Forfatter: Robert Rodi
Tegner: Esad Ribic
Farvelægning: Esad Ribic
Albumlængde: 96 sider
Dansk oversættelse: Steffen P. Maarup
hvid
Udkom i USA i 4 dele i 2004.
Udkom i USA som samlet album i 2005 på forlaget Marvel.
Udkom i Danmark i 2005 på forlaget G. Floy Studio.

Anmeldt i nr. 6 | 13/04/2006

Stikord: Nordisk Mytologi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *