Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Listen: De fem bedste Kurt Russell-film

Listen: De fem bedste Kurt Russell-film
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

“Playing with myself! I’m going in.” Manden, myten, legenden, The Kurt. Kurt Russell fyldte fredag den 17. marts 66 år. Kurt er en af mine all-time favoritter. En fremragende og sej skuespiller, der debuterede tilbage i 1962 og slog sit navn fast i westernserien The Travels of Jaimie McPheeters (1963-64), hvor han spillede titelkarakteren Jaimie McPheeters. Russell kan se tilbage på en lang og glorværdig karriere indenfor for både tv og filmmediet.

I denne top fem vil jeg komme med mine bud på de fem bedste Russell-film, og det har bestemt ikke været nemt! Men nu forsøger jeg, og undskylder på forhånd til de fanfavoritter, som ikke kunne komme med.

Tombstone5. Tombstone (1993) er en kulørt og voldsomt underholdende western, hvor Russell spiller hovedrollen som selveste Wyatt Earp. Udover at Russell bærer et af filmhistoriens sejeste overskæg, er det også en film med en uhørt sej rolleliste, der tæller navne som Sam Elliott (med et overskæg der næsten overgår Kurts), Bill Paxton, Michael Biehn, Powers Boothe, Val Kilmer, Michael Rooker, Billy Zane og selveste Charlton Heston. Spas for alle pengene.

Stargate4. Stargate (1994) er en vidunderlig science fiction-film af selveste Roland Emmerich. Her er Russell den udbrændte soldat (ja, dem er der en del af igennem filmhistorien), som træder i karakter som ægte og hårdkogt actionhelt.
hvid
Tango & Cash3. Tango & Cash (1989). “Rambo is a pussy” siger Stallones karakter Raymond Tango i denne fremragende actionfilm, hvor Stallone og Russell er alt andet end “pussies”. Russell spiller den sprælske Gabriel Cash med det fandenivoldske 80’er-garn, som Russell mestrede bedre end nogen anden. Et ægte 80’er buddy-actionbrag med super kemi mellem de to hovedroller.

Escape from New York2. Escape from New York (1981) er en fremragende lille film, der viser Carpenters talent udi at skabe en ætsende og nihilistisk stemning. Det er antihelten, der reagerer, og skillelinjen mellem god og ond udfordres til fulde. Ikke at forstå som om, at filmen er en eksistentiel artfilm, men at det er film, som har mere bag sit enkle ydre end som så. Og så er Kurt i absolut topform som den notorisk seje Snake Plissken. Min anmeldelse kan læses her.

The Thing1. The Thing (1982) er den anden John Carpenter-film på listen og udover at være Russells fedeste film, er det også i min bog Carpenters bedste film. En fremragende gyserfilm, der udnytter isolation, Russells fine spil og maskuline arbejdsmand, det fede plot og de banebrydende effekter på bedste vis. En ægte vinder, tak Russell og Carpenter! Mogens’ anmeldelse kan læses her (jeg vil personligt give den seks stjerner, men ellers er vi ret enige).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>