Leder og indhold – 13. juni 2021

3 minutters læsetid

Velkommen til dette diminutive nummer af Planet Pulp, hvor vi har præcis to ting på programmet: Jason Statham og fugle. Førstnævnte i en hårdkogt actionfilm, sidstnævnte i et glimrende brætspil. Begge dele gode eksempler på tidsfordriv på de dage, hvor sommeren holder pause – eller hvis man selv skal have en pause fra solskinnet.

For hvis der er én ting, man skal huske, så er det, at man ikke skal have dårlig samvittighed over af og til at putte sig indenfor, selvom vejret udenfor er dejlig, dansk sommer. Det er et råd, jeg husker Jakob Stegelmann kom med for mange år siden i Troldspejlet, og det er et råd, jeg aldrig har glemt.

Helt tilbage, dengang i Troldspejlets unge dage, var det et råd, jeg tog til mig og mindede mig selv om, når valget stod mellem at lege udenfor i solen eller spille The Secret of Monkey Island på min Amiga.

Det spil husker jeg tilbage på med stor nostalgi. Det var en tidlig 1990’er-sommer, der i min erindring står som tilsyneladende uendelig (selvom den sandsynligvis var lige så omskiftelig som danske somre altid er), og Monkey Island er på den måde badet i et lys, der fremstår som en blanding af sommersol og nostalgiens gyldne toner.

I maj måned rygtedes det om Troldspejlet, at DR “overvejer programmets fremtid” – newspeak for, at man planlægger at lukke det. Det vil efter min bedste overbevisning være en stor fejl, også selvom det er længe siden, jeg har set Troldspejlet på fast basis.

Troldspejlet har siden programmets start i 1989 været en fast helle for nørder af enhver afskygning. Her kunne man hos en voksen møde forståelse for alle de interesser, som mange andre voksne rynkede på næsen af, eller ikke rigtig kunne forstå. Uanset om det var tegneserier, fantasy- og science fiction-film, rollespil, computerspil eller noget helt femte.

Den forståelse var guld værd for en 12-13-årig knægt, der måske nok godt kunne lide at lege røvere og soldater med vennerne (ja, det gjorde man stadig i den alder dengang!), men som lige så godt kunne lide at sidde foran Commodore 64’eren, og som drømmende kiggede på Amiga-reklamerne i diverse computerblade.

Den forståelse var guld værd for en knægt, der både gik på strandhugst i bibliotekets udvalg af tegneserier og Dennis Jürgensen-bøger, Sværd & Trolddom-bøger og tog de første spæde bid af Stephen Kings forfatterskab.

Det er den forståelse, der gør, at Planet Pulp eksisterer i dag. Ikke sådan at forstå, at der er en direkte linje fra Jakob Stegelmann til Planet Pulp – linjen er betydelig mere obskur og indirekte – men forbindelsen er der.

Her på Planet Pulp anser vi Troldspejlet og alt det, Troldspejlet står for, som en værdimæssig fælle, og det er vi heldigvis langt fra de eneste, der gør. Vi håber, DR besinder sig og lader Troldspejlet leve – med samt Jerry Goldsmiths fantastiske Gremlins-tema som titelmelodi – og hvis regnearksmenneskene på DR ikke gør, så er det efterhånden svært at bibeholde den sidste rest af respekt for statsradiofonien.

Der var engang, hvor DR faktisk viste film og serier af en vis kvalitet. Der har altid været meget lort på DR, men i min barndom viste DR også filmklassikere som Tarzan-filmene med Johnny Weissmüller, stumfilm i massevis med både Chaplin og Keaton, klassisk komik med Gøg og Gokke og Marx Brothers og et utal af såvel klassiske som mindre klassiske film. Jeg husker selv mange Burt Lancaster-film, og ikke mindst husker jeg levende mit første møde med Humphrey Bogart og Katharine Hepburn i The African Queen. Sådan var DR engang.

Vi har ikke hørt mere om DR’s planer for Troldspejlet siden starten af maj, og vi afventer spændt nyt. Men selv, hvis Troldspejlet er dødt, lever Troldspejlet videre.

Det lever i alle programmets fans – både dem af os, der har været med siden starten, og dem, der er kommet til senere. Det lever i utallige websites og blogs. Det lever i alle os, der husker, dengang DR for en gangs skyld kom os til hjælp og lavede noget med reel værdi og dengang, DR faktisk viste ting, der havde kvaliteter frem for det tomme bullshit om indretning og kager, der fylder det meste af sendefladen i dag.

Det her er DR’s sidste chance for at vise, at kanalen kan tage de rigtige beslutninger. Dør Troldspejlet, dør de sidste sølle rester af kanalens ellers så hyppigt påberåbte påstand om at være en public service-kanal for alle danskere.

Så tag nu jeres bøger eller jeres tegneserier. Tænd jeres fjernsyn og jeres konsoller, DVD- eller Blu-Ray-afspillere. Sæt jer ind ved stuebordet, rul gardinerne ned og mal jeres Warhammer-figurer. Spil noget rollespil.

Og når I for en gangs skyld sidder derinde i det svalende mørke, mens solen bager ned derude, så husk, at der engang var en voksen, der sagde til børnene, at det var okay at være børn og at have de forskelligartede interesser, som børn nu engang har. At man ikke altid behøvede at tonse rundt ude i solen, bare fordi kalenderen sagde sommer. At det var okay at være, som man var.

Husk Troldspejlet.

Månedens lederskribent er Mogens Skaaning Høegsberg.

Film:
Wrath of Man (Guy Ritchie, 2021)

Spil:
Wingspan (Stonemeier Games, 2019)

1 Comment

  1. Det var sgu smukt sagt og ja mange danske nørder er blevet til pga en introduktion af Jacob Stegelmann

Skriv et svar

Your email address will not be published.