Blueberry er uden nogen tvivl én af de bedst kendte europæiske tegneserier nogensinde – måske kun overgået af Hergés Tintins Oplevelser, og som én af de få europæiske serier har Blueberry også fået succes i USA.
Bag Blueberry står to af den europæiske tegneseriekunsts helt store skikkelser. Indtil sin død i 1989 blev serien skrevet af den belgiske tegneserieforfatter Jean-Michel Charlier (f. 1924), der foruden Blueberry også har skrevet serier som Buck Danny, Jim Cutlass og Luftens Ørne. Serien er i hele sin levetid blevet tegnet af den franske tegner Jean Giraud (f. 1938), der foruden sit eget navn også har udgivet en lang række albums under kunstnernavnet Moebius.
En lang historie og et stort univers
Serien begyndte tilbage i 1963 i det franske tegneserieblad Pilote og gik oprindelig under navnet Fort Navajo, der blev titlen på det første album, der udkom i Belgien i 1965. Siden er det blevet til indtil videre 29 albums i serien, hvoraf Jean-Michel Charlier har forfattet de 23. Efter Charliers død har Giraud, som sagt, både forfattet og tegnet serien, hvis seneste bind, Apaches, fra 2007, endnu ikke er udkommet på dansk.
Ud over hovedserien har Blueberrys popularitet gjort, at den har fået indtil flere spin-offs. Allerede i 1975 startede Charlier og Giraud serien om La Jeunesse de Blueberry, der er kommet i indtil videre 16 bind og som på dansk er udkommet med to titler, Den Unge Blueberry (nr. 1-3) og Blueberrys Unge År (nr. 4-14). Bind 15-16 af La Jeunesse de Blueberry er endnu ikke udkommet på dansk. I begyndelsen af 1990’erne begyndte desuden Marshall Blueberry, der er skrevet af Giraud, men tegnet af andre, og som i årene 1991-2000 kom i tre albums.
Med andre ord er universet omkring Blueberry efterhånden af en anselig størrelse, og hvis man ikke har fulgt med siden begyndelsen, skal man holde tungen lige i munden for at finde ud af, hvordan de enkelte serier rent kronologisk forholder sig til hinanden – hvad angår publikationsrækkefølge, men så sandelig også hvad angår intern kronologi.
Kompliceret dansk udgivelsesrækkefølge
Den danske publikationsrækkefølge af hovedserien, der begyndte med Fort Navajo, er bestemt heller ikke ukompliceret. Interpresse var det første forlag, der udgav Blueberry på dansk, men Interpresse startede ikke fra begyndelsen. Mellem 1972 og 1976 udgav forlaget bind 6 samt bind 9-13 under serietitlen Fort Navajo.
Så skiftede rettighederne til Serieforlaget, som fra 1977 til 1983 udgav bind 1-18 under titlen Løjtnant Blueberry. Fra nr. 19 overgik rettighederne til Interpresse, der allerede i 1981 udgav bind 19, også med serietitlen Løjtnant Blueberry. Interpresse udsendte bind 19-22 i årene mellem 1981 og 1987.
Fra 1991 har serien været hos Carlsen Comics, der frem til 2005 har udgivet bind 23 til 28. Så er det på plads. Og så kan det desuden nævnes at Egmont/Serieforlaget i 2006-07 udgav alle de albums, som Giraud har tegnet, hvilket skete i en serie af flotte bøger, der hver indeholder mere end én historie.
Desuden sker det med udgangspunkt i seriens interne kronologi, således at bog ét indeholder de otte første historier fra La Jeunesse de Blueberry (og altså kun de otte, som Giraud har tegnet), og bog to starter med hovedseriens historier. Forvirret? Ja, det er der ikke noget at sige til.
Nå, men her handler det altså om første bind i hovedserien Løjtnant Blueberry, men det skal for en god ordens skyld siges, at anmeldelsen er baseret på den udgave af albummet, der er at finde i Egmont/Serieforlagets bog to: Blueberry: Fort Navajo fra 2006.
Meet Mike Blueberry
Historien i Fort Navajo, som tager sin begyndelse kort efter den amerikanske borgerkrigs slutning, begynder, da en diligence ankommer til en lille nybyggerby på grænsen mellem Arizona og New Mexico. Ombord er kavaleriløjtnanten Graig, en noget stiv type, der på vej til det afsidesliggende Fort Navajo.
Idet diligencen har en times ventetid, inden den kører videre, beslutter Graig sig for at få en forfriskning i den lokale saloon. Her hiver han kastanjerne ud af ilden for en pokerspiller, der er på vej til at rage alvorligt uklar med sine modstandere. Pokerspilleren, der er klædt i civil, viser sig at være Løjtnant Mike T. Blueberry, der også er på vej til Fort Navajo, og det lykkes indledningsvist for Blueberry at lægge sig ud med Løjtnant Graig, da Blueberry uden at vide det fornærmer Graigs far, der var Blueberrys tidligere foresatte.
Da Graig med diligencen og Blueberry på sin egen hest fortsætter mod Fort Navajo er det ikke just som perlevenner, at de skilles, men deres sti skal krydses på ny endnu før, de når frem til fortet. Skæbnen vil nemlig, at Blueberrys hest brækker benet, så han ender ombord på samme diligence som Graig. Blandt de andre passagerer er søsteren og datteren til den oberst, der er øverstkommanderende på Fort Navajo.
Indianerangreb
Undervejs mod fortet kommer diligencen forbi en ensomt beliggende ranch, der er blevet overfaldet og brændt ned. Alle tegn tyder på, at det er apache-indianere, der står bag, og den eneste overlevende, ranchejeren selv, fortæller, at indianerne har bortført hans søn. Efter at Graig højtideligt har lovet ikke at helme, før sønnen er tilvejebragt igen, udånder faderen.
Men Blueberry vil ikke ud på nogen redningsmission. Dagen går på hæld, og Blueberry ved, at det er livsfarligt at sætte ud efter indianerne kun to mand stærk, så Graig tager af sted alene. Da oberstens datter bønfalder Blueberry om at stoppe Graig, inden han får sig slået ihjel, indvilger han, men det skal naturligvis vise sig ikke at være så enkelt.
Blueberry når først frem til Graig, da Graig er faldet i et baghold, og det er kun på grund af Blueberrys snarrådighed, at Graig redder livet. De to må nu flygte fra indianerne over hals og hoved, men til alt held er en redningsmission blevet sendt ud fra fortet, da diligencen nåede frem med nyhederne.
Sadistisk militærmand
Redningsmission er anført af den sadistiske major Bascom, der hader indianere. På tilbagevejen mod fortet støder eskadronen på en anden flok indianere, der intet har at gøre med ranchoverfaldet, men Bascom beordrer dem alligevel mejet ned. Det bliver for meget for både Blueberry og Graig, der efterhånden har fattet sympati for Blueberry, og det lykkes dem at få stoppet angrebet. Men nu er skæbnesvangre begivenheder sat i spil, og, har major Bascom et alvorligt horn i siden på Blueberry.
Efter de når frem til fortet, beslutter oberst Dickson sig for at det er bedst at forhandle sig ud af krisen. Da apacherne, under ledelse af den legendariske Cochise, ønsker at forhandle med blegansigterne, organiserer Dickson forhandling på neutral grund uden for fortet.
Men da Dickson sættes ud af spillet af et slangebid er det pludselig den sadistiske major Bascom, der er øverstkommanderende, og så tager tingene en særdeles uheldig drejning. Præcis hvad der sker, skal ikke afsløres her, men det er vist ikke at sige for meget, at blåfrakkerne på Fort Navajo nu er alvorligt ude at skide.
Velfortalt
Selv om Fort Navajo til en vis grad bærer præg af at være det, det er, nemlig et opstartsbind, så er dette langt fra så tydeligt og problematisk, som det nogle gange er for andre serier. Det klart, at vi ikke kan forvente for alvor at komme under huden på Blueberry i seriens første historie, men Charlier formår alligevel med ret enkle midler at give os væsentlig information om Blueberrys personlighed. Det gælder både Graigs møde med ham i saloonen, intermezzoet på den nedbrændte ranch og Blueberrys reaktion på den lede major Bascom.
I saloonen præsenteres Blueberry som en flamboyant gambler, der foruden at have en pæn portion selvtillid også viser sig at være effektiv med et skydejern. I ranch-sekvensen får vi mandens mere kyniske side at se, og endelig oplever vi hans grundlæggende sympatiske og humane side i reaktionen på majoren. I en kort samtale med oberst Dickson får vi desuden nogle små hints omkring Blueberrys fortid – bl.a. får vi at vide, at selv om han kæmpede for Nordstaterne under Borgerkrigen, så er han oprindelig en sydstatsmand, der hadede slaveriet.
Disse små indblik i hovedpersonens fortid præsenteres utvungent og uden nogen steder at komme til at virke som tung eksposition. Blueberry tegner sig allerede nu som en sammensat personlighed, hvilket måske nok er mere, end man kan sige om flere af bipersonerne. Den ubehagelige major Bascom er en klassisk skurk, mens løjtnant Graig i dette første bind mest af alt kommer til at fungere som en sympatisk sidekick til Blueberry.
Afsæt i virkeligheden
Et af de fine aspekter ved Fort Navajo er, at den ikke tager et ensidigt standpunkt i spørgsmålet omkring indianerne. Selv om serien på mange andre faconer er stærkt inspireret af westernfilmklassikere, så er indianerne ikke onde vilde, sådan som major Bascom præsenterer dem. Men til gengæld er de heller ikke de rendyrkede engledyr, sådan som i hvert fald nogle af dem fremstilles i eksempelvis Dances With Wolves (1990).
Indianerkrigene skal komme til at spille en særdeles væsentlig rolle i løbet af de næste fire albums, der, ligesom det første, også finder sted i og omkring Fort Navajo, og her må Charlier i den grad roses for at have taget sit afsæt i virkeligheden. Godt nok er Fort Navajo ikke en autentisk historie som sådan, men den er smækfyldt med detaljer og elementer, der er hentet fra virkelighedens verden.
Således har den såkaldte “Bascom-affære” spillet en stor rolle for Chaliers udformning af handlingen. Det var netop den begivenhed, der anses for at have startet Apachekrigene i 1861 (altså nogle år tidligere end begivenhederne finder sted i Fort Navajo).
Det skete, da to Apachegrupper overfaldt en ranch og bl.a. bortførte ranchejerens søn. Dette førte til, at en løjtnant Bascom tog indianerlederen Cochise til fange, selv om Cochise intet havde at gøre med overfaldet på ranchen. Godt nok undslap Cochise, men Bascoms udfarende opførsel skulle vise sig at blive startskuddet på Apachekrigene, som kom til at vare 25 år.
Det er dermed intet tilfælde, at skurken i Fort Navajo bærer navnet Bascom, og den svinestreg albummets major Bascom udfører har da også paralleller i virkelighedens begivenheder. Historiens forankring i virkelige begivenheder og Charliers ganske realistiske portrættering af både kavalerister og indianere er med til give Fort Navajo et autentisk skær, der gør historien levende og vedkommende. Samtidig er den også bare basalt underholdende, og da især hvis man, som mig, i forvejen er glad for westerngenren.
Stærk opstart
Girauds ret naturalistiske streg går glimrende i spænd med den realistiske historie og formidler den helt rigtige westernstemning, hvor især ørkenpanoramaerne er flotte. Ikke alle elementer er dog lige vellykkede, bl.a. er Girauds gengivelser af ansigter forholdsvis skitsepræget, og det er heller ikke alle paneler, hvor baggrundene er lige detaljerede eller farvelægningen lige vellykket.
Her må man imidlertid huske, at Giraud kun var 25 år gammel, da serien startede, og hvis man er bekendt med nogle af de senere albums, er det særdeles tydeligt, hvor meget hans stil og sikkerhed i udtrykket har udviklet sig i løbet af seriens historie – men der er jo også gået 45 år! Den senere Blueberry er udtryk for en langt mere erfaren og sikker tegner, men det gør bestemt ikke de tidlige albums uimponerende.
Fort Navajo er en stærk start på en serie, der for længst har bevist sin langtidsholdbarhed og popularitet, og albummet er særdeles anbefalelsesværdig – uanset om man går på jagt efter en af de oprindelige albumudgaver, eller om man læser den i Egmonts Blueberry: Fort Navajo-bog.
Originaltitel: Fort Navajo
Seriens titel: Løjtnant Blueberry
Seriens originaltitel: Blueberry
Forfatter: Jean-Michel Charlier
Tegner: Jean Giraud (forside tegnet af Jijé)
Albumlængde: 46 sider
Dansk oversættelse: Inge Då
Udkom første gang på fransk som føljeton i bladet Pilote (nr. 210-232) i 1963.
Udkom første gang som album i Belgien i 1965.
Udkom første gang på dansk som føljeton i seriebladet fart og tempo fra nr. 44, 1969 til nr. 1, 1970.
Udkom første gang som album i Danmark i 1977 på Serieforlaget.
Anmeldelsen er baseret på den udgave af Fort Navajo, der indgår i Egmont/Serieforlagets bog Blueberry: Fort Navajo (2006) (Blueberry Bog 2), der foruden titelhistorien indeholder de to næste fortællinger i serien.
Publiceringsdetaljer hentet fra ComicWiki og BDoubliees.com.
Anmeldt i nr. 29 | 13/03/2008
