Claus Jacobsen
Ingen kommentarer

Judge Dredd: The Complete Case Files 07

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Judge Dredd: The Complete Case Files 07Endnu en kæmpesamling af klassiske Judge Dredd-historier, der bare skal hjem til samlingen!

The Complete Case Files 07 er endnu et gigantisk opsamlingsalbum, sprængfyldt med klassiske Judge Dredd-historier fra de tidligere firsere. Hvad angår spænding, sort humor og nostalgi får man med albummets 350 sider både kvantitets- og kvalitetsmæssigt noget for pengene.

Som ved de tidligere Complete Case Files, er det 2000 AD-giganterne John Wagner og Alan Grant, der i fællesskab har skrevet alle historierne under pseudonymet T.B. Grover. Dengang skulle de ifølge rygterne havde boet sammen, samtidig med at de arbejdede sammen, og derfor skulle samarbejdet nærmest have været en symbiose. Kvaliteten, idérigdommen og tightheden i albummets fortællinger er i hvert fald hele vejen igennem på samme høje niveau.

Pasticher

Dredd mod en varulv, fabelagtigt tegnet af Steve Dillon

Flere af historierne i dette Complete Case Files-album er pasticher over klassiske horrorfilmstemaer, bare hensat til Mega-City One og med Judge Dredd som hovedpersonen. Dette gælder for eksempel historien Cry of the Werewolf, hvor der dukker en lykantropi-agtig varulvesmitte op i byen, der viser sig at komme fra det radioaktive mørke i The Undercity.

The Undercity er gamle dele af Mega-City One, der efter den store krig er blevet opgivet og bygget hen over. Altså en form for Cursed Earth, der bare i stedet er et klaustrofobisk mørke under Mega-City One. Her kan dommere, der går på “pension”, også gå ned for at tage deres long walk, hvor de bringer lov til de lovløse eller dør i forsøget. I historien må Dredd naturligvis bevæge sig ned i dette kaos for at finde roden til varulveproblemerne.

The Haunting of Sector House 9 er en klassisk haunted house-historie tilsat dommere generelt og Dredd specielt samt Mega-City Ones øvrige bizarre indbyggere. En ny karakter, der introduceres for første gang, er Psi-dommeren Judge Omar, der som person nærmest er en blanding af tre ting: En optrædende tankelæser med gimmick-turban og skæg, Mandrake (fra tegneserien af samme navn) og så en Mega-City-dommer. For naturligvis har Dredd brug for lidt forstærkning fra The Psi Department til at klare ærterne.

The House on Runners Walk er en endnu en pastiche, dog af den lidt mindre overnaturlige slags. Det er den klassiske historie om to ældre pensionatsbestyrere, der dræber deres forskellige ensomme logerende for berigelse, og ensomme mennesker er der nok af i Mega-City Ones mylder.

Mega-City One som hovedperson

Den gale dirigent Claydermans uropførsel af sit værk ryger uigenkaldeligt ud af kontrol - naturligvis tegnet af uforlignelige Ron Smith

Der er blandt 2000 AD-fans en efterhånden forholdsvis gammel analyse, eller konstatering, der går på, at det er Mega-City One, der i lige så høj grad er hovedpersonen og den virkelige karakter i Dredd-historierne, som det er Judge Dredd selv. Blandt andet fordi Dredd har en meget firkantet og endimensionel personlighed, hvor pointen netop er, at han ALDRIG ændrer sig, hvorimod Mega-City One og dens indbyggere hele tiden, i hver historie, viser noget andet og nyt. Ofte er det noget bizart, samtidig med, at det er en meget direkte karikatur over noget fra vores moderne samfund.

Dette gælder blandt andet Portrait of a Politician, hvor en chimpanse langsomt bliver stemt højere og højere op i det politiske system på grund af sin evne til ikke at sige noget dumt – ved ikke at kunne sige noget som helst. Og i Citizen Snork, hvor en af Mega-City Ones borgere beslutter sig for at få byens største næse for at sætte kolorit på sit kedelige og trøstesløse liv. Dette gør ham til først til en attraktion, men det ender naturligvis helt galt.

The Weather Man handler om, at den gale dirigent Carl Heinz Pilchards-In-Tomato-Sauce Clayderman skaber en symfoni, der, i kunstens hellige navn, skal giver folk en uforglemmelig oplevelse ud over det sædvanlige, hvilket naturligvis går så meget over gevind, at dommerne må gribe hårdhændet ind.

Fatties i det ulovlige æde-verdensmesterskab, tegnet af Carlos Ezquerra

Bob’s Law handler om, hvordan noget så simpelt som at ændre nummeret på en sektor kan give store problemer med borgerne i Mega-City One. For som Bobs lov siger (ifølge Dredd): “All it takes is one person to do something stupid and all the rest are sure to join in”.

Pieromania handler om, hvordan en af Mega-City Ones vanvittige modediller opstår og tager overhånd. Her er dillen at kaste med tærter, ligesom i gamle film. I The Suspect bliver en borger taget under kærligt krydsforhør, fordi alle skjuler en eller anden forbrydelse. I High Society forsøger en driftig byggematador at bygge en satellitby i ordets bogstaveligste forstand. Han vil nemlig bygge en by i rummet for velhavere lige over Mega-City One, så de rige slipper for at skulle trækkes med alt det menneskelige affald i Mega-City Ones slum, men sådan kommer det naturligvis ikke helt til at gå.

Bob & Carol & Ted & Ringo handler om, hvordan en kustoderobot får medlidenhed med dinosaurerne i et omrejsende cirkus – alle sammen T-Rexer (naturligvis), der netop hedder Bob, Carol, Ted og Ringo. Robotten prøver på at snige dem ud gennem Mega-City One til deres naturlige hjem i The Cursed Earth.

Requiem for a Heavyweight handler om de ulovlige ædekonkurrencer blandt fatties, hvilket er grotesk overvægtige Mega-City One-borgere, der er særdeles stolte over deres overvægt og evne til at æde. Ved hjælpe af kunstige sultinducerende stoffer er de i stand til at æde ufattelige mængder, hvilket naturligvis ikke er helt ufarligt. Fatties er et tilbagevende element i Dredd-historierne som et af Mega-City Ones vanvittige modefænomener.

En borger venter på at blive afhørt af dommerne, en form for tortur i sig selv - tegnet af Cam Kennedy

The Wreckers handler om, hvordan nogle af Mega-City Ones borgere i kedsomhed overfalder andre borgere i deres køretøjer, hvilket Dredd naturligvis må tage sig af. Bingo handler om en ulovlig hasardspilsring, der får ældre borgere til at spille bingo, hvilket naturligvis er illegalt i Mega-City One. Super Bowl handler om brugen af ulovlige substanser blandt Mega-City Ones bionisk forbedrede fodboldspillere.

The Graveyard Shift er 45 sider lang, men det er ikke en historie på den ordinære måde. Man følger Dredd og de andre dommere på en nattevagt, lidt ligesom visse politi-TV-serier, med alle de særheder og genvordigheder de støder på, f.eks. en Block War mellem to husblokskomplekser, der bekriger hinanden på grund af kedsomhed, eller diverse andre særheder, såsom en seriemorder, der kun efterlader den venstre hånd af sine ofre. Her er det tydeligt, at Mega-City One er historiens egentlige hovedrolleindehaver, og dommerne, med Dredd i spidsen, sådan set bare er det ene, stabile, tilbagevendende karaktertræk på “hovedpersonens personlighed”.

Dommerne mere i centrum

Dinosaurer går amok i Mega-City One, her i Ron Smiths streg

Historierne Rumble in the Jungle, The Highwaymen, The Making of a Judge, Are You Tired of Being Mugged og The Switch har dommerne betydeligt mere i centrum.

I Rumble in the Jungle får The Justice Department en ny type kampvogn til kriminalitetsbekæmpelse samtidig med, at en større gruppe ungdomskriminelle har kapret nogle byggemaskiner, som de starter et mindre oprør med. I Highwaymen er problemet en gruppe mobilhome-kapere på Mega-City Ones endeløse motorveje, sådan i retning af traditionelle pirater.

The Making of a Judge handler om, hvordan Dredd på sin egen strenge måde leder en dommeraspirant gennem den sidste del af dommeruddannelsen. Dette er en idé, som dukker op flere gange senere i Dredd-serien, hvor det ikke altid lykkes aspiranten at klare skærene.

I Are You Tired of Being Mugged og The Switch bliver der stillet spørgsmål ved dommerne og deres fascistoide styre. I The Switch misbruger en dommer sin magt til at undslippe loven, men dette opdager Dredd dog til sidst. Are You Tired of Being Mugged handler om, hvordan der dukker en ny type bodyguards op, som folk kan hyre til at forsvare sig. Disse vagter er klædt som superhelte med klassisk kappe og kropsnær uniform og håndhæver deres egen retfærdighed, hvilket dommerne naturligvis ikke bare kan lade passere. Alt sammen klart både en ironisering over dommerne, Dredd-tegneserieren generelt og superhelte/vigilante-genren helt overordnet.

Gamle kendinge og nye ansigter

Mega-City One ser en ny type ordenshåndhævere, her tegnet i Ian Gibsons lidt mere cartoon-agtige tegnestil

Blandt tegnerne er der mange gamle kendinge fra de tidligere Complete Case Files. Der er Judge Dredds medopfinder Carlos Ezquerra, Cam Kennedy (som vi har beskæftiget os mere indgående med her på Planet Pulp i anmeldelsen af hans Dredd-soloalbum The Art of Kenny Who?, Ian Gibson med sin særdeles cartoon-agtige stil, der måske ikke er alles favorit, og den helt uforlignelige Ron Smith, som er blandt mine personlige favorit-Dredd-tegnere med hans hyperrealistiske og samtidig groteske og karikerede stil.

Brett Ewans har vi som tegner set her før, selv om han ikke er en af de helt klassiske Dredd-tegnere, men hans stil er ikke noget, der ligefrem brænder igennem. Steve Dillon, som mange sikkert kender som tegner på Preacher-serien, er også med, og som jeg sagde ved sidste Complete Case Files-anmeldelse, så foretrækker jeg klart Dillons tegnestil fra hans 2000 AD-dage frem for hans nye materiale i Preacher. Hans tegninger har en realistisk og beskidt stil, og de er blandt de bedste i albummet.

Kim Raymond og Jim Baikie har vi ikke set før som Dredd-tegnere. Kim Raymond har en meget cool stil, der minder om Steve Dillons, hvilket jo kun er en god ting, og jeg forstår ikke, hvorfor han er en af de mest udskældte 2000 AD-tegnere fra firserne.

Jim Baikie er blandt 2000 AD-fans nok mest kendt som medskaberen og tegneren af Alan Moore-karakteren Skizz, og han har efterfølgende fulgt Alan Moore over på den anden side af Atlanten, hvor han illustrerede The First American and U.S. Angel i Alan Moores Tomorrow Stories. The Switch var hans debut som Dredd-tegner, og han fortsatte som Dredd-tegner i et par år. Baikies stil lægger sig tættest op af Ian Gibsons med en lidt cartoon-agtig streg, hvilket også er hvad, der karakteriserer Skizz-serien.

Stadig aktuel

Selv med 25 år på bagen virker satiren i Judge Dredd-historierne lige så aktuel, som da de udkom for første gang. Den stramme historiekonstruktion gør, at de ikke bare stadig holder, men også underholder, og derfor bør man se at få købt hele serien.

Judge Dredd: The Complete Case Files 07 er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

5 stjerner

Titel: Judge Dredd: The Complete Case Files 07
Forfatter: John Wagner, Alan Grant
Tegner: Steve Dillon, Ron Smith, Carlos Ezquerra, Cam Kennedy, Ian Gibson, Kim Raymond, Brett Ewins, Jim Baikie
Forlag, år: Rebellion, 2007
Albumlængde: 352 sider
hvid
Albummet består af materiale, der udkom første gang i 2000 AD progs 322-350 og 353-375 (1983-1984).

Anmeldt af: Claus Jacobsen | 13/03/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *