Claus Jacobsen
Ingen kommentarer

Judge Dredd: The Carlos Ezquerra Collection

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Judge Dredd: The Carlos Ezquerra CollectionDen ene af Judge Dredds fædre, tegneren Carlos Ezquerra, er tilbage med et album fyldt med historier fra Dredd-universet, skrevet af 2000AD’s to nyere succesforfattere, Garth Ennis og Gordon Rennie. Der bliver her i høj grad pumpet nyt blod rundt i Dredds gamle, arrede og senede krop med fængende historier, der samtidig klart er sig seriens fortid bevidst.

Det samlende for The Carlos Ezquerra Collection er, som det fremgår af titlen, at alle historierne, er tegnet af Carlos Ezquerra. Hvad der gør albummet til lidt mere end “bare” at være Dredd-historier, tegnet af Carlos Ezquerra, ligesom for eksempel det tidligere anmeldte album Origins, er, at Ezquerra for en gangs skyld her hovedsageligt ikke illustrerer historier af John Wagner, som han har arbejdet sammen med det meste af sin karriere, og har skabt Dredd-figuren sammen med.

Nyere forfattere

De anglofile oprørere fra Sector 123

I stedet arbejder Ezquerra sammen med nogle af de nyere forfattere, der har slået deres navn fast i 2000AD op gennem 90’erne. Det drejer sig om Garth Ennis, som de fleste kender fra Preacher-serien og for hans udgave af Punisher-figuren – sidstnævnte er anmeldt på Planet Pulp i Velkommen tilbage Frank. Den anden forfatter er Gordon Rennie, kendt som skaberen af Necronaut-serien og også Caballistics, Inc., som også er anmeldt på Planet Pulp. Begge forfattere er begge med til at pumpe nyt blod og liv i Judge Dredds univers.

Den første historie i albummet, Taking of Sector 123 (hvis titel er et spil på filmtitlen The Taking of Pelham One Two Three fra 1974), er også så langt den ældste. Den er nemlig fra 1992, og falder også udenfor albummets resterende historier. For det første er den desværre ikke helt så god, og for det andet er den også underligt fragmenteret og revet ud af sammenhæng. Taking of Sector 123 foregår nemlig i en tidligere og større story arc i Mega-City Ones brogede historie.

Kort fortalt har den kære Mega-City endnu en gang været udsat for et større angreb. I det kaos der efterfølgende er opstået, har en gruppe fra Sector 123 erklæret deres blok for uafhængig, hvor de nu vil skabe en selvstændig republik, meget inspireret af måden, man levede på i det 20. århundredes Storbritannien. Dette oprør må Dredd selvsagt tage hånd om, og slå ned. Garth Ennis har begået denne ret indforståede og anglofile historie på den lidt platte og kedelige måde, der bestemt ikke er hans bedste. Det er faktisk svært at forstå, hvorfor den er taget med. Måske for at samle alle Garth Ennis’ Dredd-historier i et album, men så kunne man have placeret den til sidst, og ikke brugt den til at indlede albummet med, for Taking of Sector 123 slår ikke ligefrem stemningen an.

Dimensionsproblemer

Alle Dredds gamle fjender vender tilbage i 'Helter Skelter'

Oven på denne dårlige indledning gør Ennis det dog heldigvis godt igen med den længere historie Helter Skelter – titlen er naturligvis taget fra Charles Manson yndlingssang af The Beatles. Dette er virkelig en historie, der rykker – godt skrevet, gennemtænkt, medrivende og underholdende. I Helter Skelter følger vi en ung og ambitiøs kvindelig topforsker i Mega-City One ved navn Darien Kenzie, der arbejder med at skabe dimensionsportaler, a la dem, som Judge Death kom fra sin mareridtsverden til Mega-City One med.

Dette går naturligvis galt på et tidspunkt, og ind (eller ud) af portalen vælter alle Dredds gamle, afdøde ærkefjender fra andre, alternative dimensioner, hvor de ikke tabte til Dredd. De har nu alle slået sig sammen for at få Dredd ned med nakken i denne dimension, hvor han har gjort kål på dem alle. Dertil kommer, at denne massive indtrængen fra de andre dimensioner begynder at nedbryde murerne mellem dimensioner, og alskens underligheder begynder at dukke op. Oveni alt dette er Darien Kenzie på forhånd bestemt ikke begejstret for dommernes styre, som hun betragter som et fascistoidt diktatur. Men hvis hun skal gøre sig håb om at overleve, bliver det hurtigt klart, at hun har brug for Dredds hjælp og han for hendes.

Et mylder af Dredd-skurke og 2000AD-karakterer

Nazi-vampyrer indtager Mega-City One i 'Helter Skelter', her i Henry Flints gæstetegningoptræden i albummet

Som man godt kan forestille sig, er historien et mylder af klassiske Dredd-skurke, der er vendt tilbage fra graven for at få endnu en chance for at jorde Dredd, og ud over dette vælter det ind fra de mange dimensioner med mange forskellige 2000 AD-karakterer og referencer fra andre serier. Jeg kan i flæng nævne nazivampyrerne fra Fiends of The Eastern Front, Nort-tropper fra Rogue Trooper, A.B.C. Warriors, Nemesis, D.R. & Quinch, Sláine i al sin blodige magt og vælde samt Sam Slade fra Ro-Busters, Halo Jones, The V.C.’s og mange andre. Dette er en fornøjelse at læse som 2000AD-fan. Specielt når det hele nostalgisk store højder, da radioen i Dredds Lawmaster motorcykel begynder at sende en lang række fragmenterede meddelelser ud af hvad den modtager af statisk støj, hvor disse faktisk er dele af dialogen i gamle klassiske 2000 AD-strips – det er fantastisk!

Ennis går en meget fin balancegang i sin fortælling, for med alle disse gensyn og nostalgiske elementer kunne man meget let forvente, at det blev et ret rodet foretagende, der kun ville sige noget til de gamle, nostalgiske hardcore-fans, men sådan er det heldigvis slet ikke. Ennis har skabt en spændingsmættet og sammenhængende historie, som selv en ikke-Dredd og ikke-2000 AD-fan ville kunne læse og elske, hvilket viser, hvor stort et talent han er. Det skal lige nævnes, at Henry Flint tegner en episode i Helter Skelter i sin vanligt lækre stil. Vi har set ham tegne Dredd før i The Hunting Party, og dette er det eneste i albummet, der ikke er tegnet af Ezquerra.

Klassiske Dredd-historier

Cursed Earth Koburn kører naturligvis ikke gennem på en almindelig Lawmaster, men på sin egen specialbyggede maskine

Efter Helter Skelter kommer de to korte historier The Girlfriend og Phartz!, begge skrevet af veteranen John Wagner. De er da også begge klassiske korte Dredd-historier, som Ezquerra og Wagner er kendt for, hvor Dredd nærmest er en biperson, og med Mega-City Ones vanvittige personager i hovedrollen som dem, der skaber handlingen, hvilket for det meste vil sige problemet eller forbrydelsen. I The Girlfriend får en ung, bebumset rigmand en glædes-androide som gave af sin mor, men da han ser hende som sin kæreste, mens andre bare ser hende som en robot, ender det naturligvis med mord.

I Phartz prøver en gruppe rumvæsner, bestående af ildelugtende dampskabninger, at invadere Mega-City One ved at besætte folk. Hvilket først går meget glat, da de fleste tror, at det bare er tale om en lugtende gasart, som dem, der ofte hænger omkring mennesker, og ikke en intelligent rumudgave af slagsen. Ret klassiske Dredd-historier, som vi kender dem helt tilbage fra gamle dage.

Cursed Earth Koburn

Koburn holder domstol i de landsbyer, han kommer igennem på sine patruljer

Dredd ryger mere ud på sidelinjen i de efterfølgende, sammenhængende historier, skrevet af Gordon Rennie. I den første af disse, Sturm und Dang, følger vi Dredd ud i The Cursed Earth, hvor han opsøger Cursed Earth Koburn; en dommer, som er blevet sent i eksil i The Cursed Earth på grund af uoverensstemmelser med disciplinærudvalget i Mega-City Ones dommerstand. Cursed Earth Koburn er omrejsende dommer i netop Cursed Earth, hvor han har lært at tilpasse sig og være en del mindre rigid og mere fleksibel end sine dommerkollegaer i byen.

Dredd har i første omgang brug for Koburns hjælp og kendskab til The Cursed Earth for at få gjort kål på en gruppe af oprørske mutanter, der har organiseret sig og skabt en hær med Hitler, Mein Kampf og Det Tredje Rige som forbillede. I de efterfølgende historier, Kuss Hard, Burial Party, The Assizes og Malachi, forlader vi Dredd helt, og følger Cursed Earth Koburn i hans utaknemmelige gerning som dommer og den eneste form for retfærdighed i The Cursed Earth.

Dette sker gennem den unge kvindelige dommers Bonaventures optik, da hun også har gjort ting, som har sendt hende i unåde og ud for at aftjene sin tjeneste i The Cursed Earth under Koburn. Koburn er tydeligvis bygget over en skabelon af diverse übercoole westernhelte, hvor Eastwood blot er en af dem. Han er ikke til at ryste, altid cool, og tager tingene som de kommer. Og hvad angår at gradbøje lovens ord, så er han nærmest diametralt modsat Dredd: Koburn er mere easy-going og menneskelig, og hans retfærdighed er hans egen udgave af loven.

Westernstemning

Vi møder også flere af Koburns kollegaer, andre dommere i eksil eller på The Long Walk i The Cursed Earth, og det er klart, at de enten bliver dræbt eller tilpasser sig som Koburn, for den forbandende jord er et farligt sted, der æder dem, som ikke kan klare sig selv. Koburn er en charmerende karakter, som man ikke behøver at have set mange cowboyfilm for at elske, og hans støvede og beskidte Cursed Earth-univers er fængende og interessant, så vi kan kun håbe, Rennie på et eller andet tidspunkt tager ham op igen som helt.

Det må han gerne gøre med Ezquerra som tegner, for hans lidt runde, grove og halvfjerdseragtige tegnestil passer, ligesom ved Strontium Dog (en anden 2000 AD-serie, Ezquerra har stået fadder til) perfekt. Det er et støvet western/sci-fi-univers, fyldt med skidt, mutanter og freaks, hvilket er en stemning og et look, Ezquerra er mesterlig til at formidle. Generelt er det fantastisk at se, hvor lidt Ezquerras stil egentlig har ændret sig med årene, hvor den væsentligste forandring er farvelægningsmetoderne.

The Carlos Ezquerra Collection er et helt igennem solidt album fra en af 2000 AD‘s gamle arbejdsheste, hvor forfatterne Ennis og Rennie viser, at de virkelig kan levere varen i henholdsvis “Helter Skelter” og Koburn-historierne, og disse er hele albumet værd.

The Carlos Ezquerra Collection er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

4 stjerner

Titel: The Carlos Ezquerra Collection
Seriens titel: Judge Dredd
Forfattere: Garth Ennis, Gordon Rennie & John Wagner
Tegnere: Carlos Ezquerra & Henry Flint
Albumlængde: 224 sider
hvid
Albummet udkom august 2007 på forlaget Rebellion, og indeholder materiale der første gang er blevet udgivet i Judge Dredd Megazine 2.10 til 2.11 (1992), 4.15 (2002), 201 (2003), 211 til 212 (2003), 221 til 223 (2004), 228 (2005), 239 (2005), 241 til 244 (2006) og 2000 AD progs 1250 til 1261 (2001).

Anmeldt af: Claus Jacobsen | 13/05/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *