Guess who’s back! Med Kurdy Malloy på forsiden er der lagt i ovnen til et varmt album i Jeremiah-seriens tiende bind. Som nogle måske vil vide, skiltes Kurdy og Jeremiah i bind 8, Sumpen, på grund af Malloys dumdristige plan om at kidnappe pigebarnet Lena.
Det kom der ikke noget godt ud af, og det i efterfølgende bind, Vinterdværge, hørte vi kun om Jeremiah og Lena. Hvad der blev af Kurdy var ikke til at sige, men nu er han altså tilbage, og det endda i topform.
Giftermål
Jeremiah og Lena er rejst hjem til gode gamle Langton, byen som allerede blev introduceret i det første bind. Det lader til, at Lena har fået en solid klo plantet i den rodløse drifter Jeremiah, og de er nu kommet tilbage for at blive gift.
Det glæder naturligvis Jeremiahs gamle tante Martha, og hendes samlever, tøffelhelten Woody, bliver helt kåd ved tanken om, at den labre Lena skal slå sig ned i deres nærhed. Alt i alt tegner det altså til, at Jeremiah skal til at blive bofast og stifte familie, men mon dog… Vi ved i hvert fald noget, Jeremiah ikke ved, og det er, at Kurdy også befinder sig i Langton.
Albummets prolog er en hårdkogt actionsekvens, hvor en gruppe maskerede mænd forsøger at befri en fange fra et fængsel. Befrielsesaktionen går imidlertid frygteligt galt, for fangen befinder sig slet ikke i sin celle, og noget lugter råddent.
Da det begynder at hagle med kugler om ørerne på befrielseskomiteen, er det tid til at stikke halen mellem benene, men kun én slipper bort. At han lader de andre i stikken, er hurtigt glemt, for da den overlevende fjerner sin maske, ser vi, at det er ingen ringere end mr. Malloy.
Politiske rævekager
Det viser sig snart, at Langton står foran et stort borgmestervalg. De to spidskandidater er den åleglatte Monroe, som allerede sidder på magten, og udfordreren Atwood. Den mand der skulle befries fra fængslet var Frank Lenny, en storkriminel fyr, som havde bebudet, at han ville afsløre snavs om Atwoods fortid. Men Monroe fik sørget for, at han blev flyttet i sidste øjeblik, før de maskerede mænd fik gjort kål på ham.
Sådan lyder historien i hvert fald, som den høres ude i byen, men det stemmer ikke helt overens med det, Kurdy kender til, og der går ikke ret lang tid, før Malloy føler sig snydt. Især da man ikke vil betale ham de penge, han blev lovet for opgaven. Det står nu klart for Kurdy, at han er blevet brugt til at sværte Atwoods karakter af Monroes folk. Det er Kurdy sådan set ligeglad med, for han er kun interesseret i at få sine penge, men Monroe bryder sig ikke om, at Kurdy kender sandheden, og derfor skal han ryddes af vejen.
Sammen påny
Heldigvis for Kurdy har den store Haggerty sluttet sig til Monroes slyngler. Kurdy, Jeremiah og Haggerty mødte hinanden tilbage i Rovfuglenes Nat, det første bind. Dengang var det Kurdy, der hjalp Haggerty, og nu er det tid til at gøre gengæld. Haggerty opsøger Jeremiah, og fortæller ham, at Kurdy er på dybt vand og på vej direkte ind i en fælde. Først nægter Jeremiah at hjælpe sin gamle ven, men snart sidder han på en hest, og kort efter befinder vores to venner sig atter side om side under heftig beskydning.
Den helt store genforening bliver det dog ikke til, for Jeremiah ville sådan set bare hjælpe Kurdy ud af kattepinen og så tage hjem igen. Han lader rent faktisk til at ville lægge de vilde dage på hylden og blive en anstændig ægtemand. Lena må i hvert fald ikke høre noget om Kurdy, da hun hader ham som pesten. Det er Kurdy, der var skyld i hendes fars død, og det har hun ikke tilgivet ham.
Så let slipper Jeremiah bare ikke, for problemerne klæber til Kurdy som fluer på trækpapir, og der går naturligvis ikke lang tid, før de to venner må gøre fælles sag mod den korrupte politiker og Monroes gangstere.
Parodi på amerikansk valgkamp
Boomerang er et klassisk Jeremiah-bind i den forstand, at det er en skarp actionhistorie om korruption, skidt moral, venskab og menneskelig dumhed. Hermann har tydeligvis ikke meget tilovers for den amerikanske måde at føre valgkamp på, og Monroes kampagne i Langton er mildest talt en parodi på amerikanernes flittige brug af parader, flag og glimmer.
Monroes kampagne er ren indpakning uden andet indhold end et bundråddent system og en sort moral, der kun garanterer, at politikerens pengepung er fyldt. Den altid tåbelige Woody, der er seriens billede på den arketypiske hvide amerikaner, falder med begge ben for Monroes flag og vimpler. Han sluger de tomme løfter råt, og ender i sidste ende med at blive komplet til grin, da det viser sig, hvor dybt Monroe i virkeligheden er sunket.
Politik er ikke noget for Jeremiah og Kurdy. De går deres egne veje. Boomerang, som albummet hedder, er en reference til både historien i albummet, og de valg, som Jeremiah må træffe. Da han står mellem Lena og Kurdy, er det nemlig alt andet end let for ham at vælge sit ståsted. De repræsenterer vidt forskellige verdener, og Jeremiah ville vel helst høre hjemme i dem begge på en gang. Det kan han bare ikke, og derfor må der træffes et valg.
Atypisk træk
Alting kommer altid tilbage. Det er moralen i Boomerang. Med seriens tiende bind har Hermann skabt endnu en omgang fortræffelig underholdning, ganske vist af den mere jordnære slags, set i forhold til eksempelvis Vinterdværge, men stadig forbistret underholdende. Netop fordi vi møder så mange kendte ansigter i dette bind, spiller det i høj grad på gensynets glæde, og det er et atypisk træk for Jeremiah-serien.
Illustrationerne er veludarbejdede, og der er derfor ikke så meget andet at sige, end at det må være op til læseren selv at finde ud af, om Jeremiah og Kurdy rent faktisk finder sammen igen. Det korte af det lange er i hvert fald, at Boomerang til fulde lever op til seriens høje standard.
Originaltitel: Boomerang
Seriens titel: Jeremiah
Seriens originaltitel: Jeremiah
Forfatter: Hermann
Tegner: Hermann
Albumlængde: 46 sider
Oversættelse: Niels Søndergaard
Udkom som album i Belgien i 1984.
Udkom som album i Danmark i 1987 på forlaget Interpresse.
Anmeldt i nr. 23 | 13/09/2007
Stikord: Fremtiden, Postapokalyptika
