Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

“Jeg bliver frustreret bare der går én dag, hvor jeg ikke får skrevet eller skabt et eller andet.” – Et interview med Lars Kramhøft

“Jeg bliver frustreret bare der går én dag, hvor jeg ikke får skrevet eller skabt et eller andet.” –  Et interview med Lars Kramhøft
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Lars Kramhøft er en produktiv herre. En herre med skarpe meninger og holdninger. Og han formår at boltre sig på flere platforme, og det gør ham til en spændende person på den danske horrorescene.

Her til juni udkommer Kramhøfts novellesamling Således forgår alverdens herlighed. I en mail til mig præsenterede Lars samlingen på følgende måde:

“Alle novellerne viser tidspunkter i mit liv hvor jeg har afsøgt specielle grene af horrorgenren. Der er det Lovecraftiske, der er body horror, der er det psykologiske, meta, satire, vampyre, postapokalypse og grotesk splatter.”

Mums. Mundvandet begyndte nærmest at løbe. Det gav mig lyst til at lave et interview med Kramhøft, både for at grave dybere i den aktuelle samling men også for at høre Kramhøfts syn på horrorgenren og den danske horrorscene. Og det er der kommet denne artikel ud af, god fornøjelse.

Hvad var din motivation til at udgive novellesamlingen – en samling, der både samler gammelt og nyt fra din hånd?

Bibliotekspenge, haha! Nej, jeg har drømt om at udgive en novellesamling længe, for jeg har skrevet noveller i mange år, og samtidig ville jeg også gerne lave et projekt sammen med Mark Tholander.

Sådan forgår alverdens herlighed

Sådan forgår alverdens herlighed

Vi har kendt hinanden siden 2007 og har været igennem ild og vand sammen, men af en eller anden grund havde vi aldrig lavet noget kunsterisk sammen.

På et tidspunkt forærede Mark mig et lineoleumstryk, han havde lavet, og der var noget ved det, der bare klikkede. Så jeg spurgte ham, om ikke han ville lave illustrationer til en novellesamling. Det var også en god måde at gøre status for mig, for den ældste novelle i samlingen er fra tiden omkring, da jeg for alvor besluttede at jeg ville være forfatter og så til nu.

Hvordan vil du beskrive din ”horrorstemme” i forhold til de mange andre danske horrorforfattere?

Jeg ved ærlig talt ikke om jeg har en “stemme” som sådan. Det er vist svært selv at vurdere. Men jeg har haft en ret skæv, særpræget vej i forhold til at blive forfatter, og det kan vel sagtens mærkes.

Jeg har jo en baggrund i undergrundstegneserier og har været omkring alt muligt mærkeligt, før jeg fandt ud af, jeg skulle være forfatter. Jeg finder også meget inspiration udenfor skrækgenren, f.eks. i musik, filosofi og mit eget liv ikke mindst, så jeg vil tro (eller håbe), at det giver de ting, jeg skriver, en unik “flavour”. Ellers håber man vel altid bare, at man er god, at man skriver godt og har nogle originale ideer nu og da.

Hvordan ser du på den danske horrorscene? Og hvad tænker du, at dansk horror kan gøre, hvis den vil ramme en bredere målgruppe?

Det er ikke noget, jeg forholder mig vildt meget til. Jeg ser det, jeg laver, som en pendant til f.eks. metalmusik eller S/M; det er bare ikke alles kop the. Men fuck dem, haha!

Jeg er kunstner, ikke købmand, og jeg nyder egentlig bare at skabe og være kreativ sammen med mine venner og andre ligesindede. At der så overhovedet er nogen andre, der vil læse det, jeg skriver, og endda synes om det, er en ekstra bonus.

Hvad angår den danske scene, så laver f.eks. Jonas Wilmann, Michael Kamp, Amdi Silvestri og John Kenn Mortensen fede ting på hver deres måde og kan sagtens være med på et internationalt niveau. Min gode veninde Helene Hindberg har også en novellesamling på vej, som jeg helt klart vil anbefale.

Hvad er det horrorgenren kan som andre genrer ikke kan (både generelt og for dig personligt)?

I starten af min novellesamling har jeg brugt et citat fra Thomas Ligotti som lyder sådan her: ”We may hide from horror only in the heart of horror”. Det stammer fra et interview, jeg læste med ham, hvor han bl.a. taler om at folk der kan lide skrækfiktion ofte er følsomme mennesker, der kender til angst, og det er virkelig noget jeg kan genkende mig selv i.

Jeg har levet med angst og depression som en fast følgesvend siden mine sene teenageår. I og med at jeg i stor udstrækning oplever verden som “horrible”, bliver det, jeg skriver, nærmest automatisk til “horror”.

I Således forgår alverdens herlighed går temaer som forfald, død og tab igen. De oplevelser er uundgåelige dele af livet, og jeg ville synes, det var absurd ikke at forholde sig til dem.

Skrækgenren har sådan nogle smukke og præcise metaforer for de her følelser og erfaringer, som livet tvinger os til at gå igennem, som det at miste, ulykker, død, sygdom, kampen mod det indre mørke, dæmonerne, katarsis, genfødsel … det er en fantastisk genre til at dramatisere vores indre liv.

Du laver mange forskellige ting og bevæger dig rundt på forskellige platformer og medier. Kan du fortælle lidt om, hvad der driver dig til det (og hvor du finder drivet fra)?

Min far døde, da jeg var 17 år, efter mange års sygdom, og jeg tror, det har givet mig en meget håndfast bevidsthed om, at vi alle skal dø en dag, så det er om at få mest muligt ud af tiden. Livet er for kort til at tage til takke eller gå på kompromis. Man må leve som om det rent faktisk betyder noget. Og jeg er her for at fortælle historier.

Jeg har sådan en personlighed, der gør, at jeg nærmest ikke kan holde ud at spilde tiden eller ikke lave noget. Det er både en velsignelse og en forbandelse, for jeg ville aldrig kunne holde ud at have et normalt job på et studie eller et kontor.

Jeg ville blive en af dem, der enten gjorde som Knud Romer og sidder og drikke vodka på toilettet, eller simpelthen troppe op med et gevær og begynde at skyde alle. Jeg bliver frustreret bare der går én dag, hvor jeg ikke får skrevet eller skabt et eller andet.

Hvorfor skal en måske kommende læser kaste sig over din novellesaling, hvad kan læseren forvente?

Man kan forvente en række meget forskellige noveller, der udforsker forskellige aspekter af skrækgenren; det kosmiske, det psykologiske, det kropslige, det satiriske m.m. Der er historier med levende koncepter, spøgelser der hjemsøger pornosider på nettet, spontant kønsskifte, autokannibalisme og en indvoldsorm fra rummet.

Inden Således forgår alverdens herlighed udkom, var der to korrekturlæsere, der måtte give op, fordi de syntes bogen var for uhyggelig. Hvis det gør én nysgerrig, skal man læse den.

Hvad kan vi se i fremtiden se fra din hånd?

Jeg har beskæftiget mig så meget med skrækgenren, og fået afløb for mine mest pessimistiske tilbøjeligheder især i Således forgår alverdens herlighed, så mine næste to bøger bliver ovre i den lettere ende.

Jeg har skrevet en science fiction-bog for unge med titlen Doktor Nukleus, som er illustreret af Rikke Lindskov, hvor jeg har prøvet at skrive noget, der vil inspirere og forhåbentligt give en følelse af bemyndigelse til unge læsere. Det var en ny oplevelse for mig, og meget spændende.

Dernæst kommer Rakkerpak 2: Fabelagtige Leviathan, et vildt actioneventyr til søs med Victor & John og en række nye personer, illustreret af mig selv ligesom bind 1. Og så til efteråret er min og Tom Kristensens næste graphic novel Fandenivoldsk forhåbentlig også klar, sammen med det album af bandet Hola Ghost der skal ledsage den. Og SÅ holder vi fest!

Lars Kramhøfts Facebook-side, hvor du kan følge med i hvad Lars laver: https://www.facebook.com/larskramhoeft?ref=ts&fref=ts&qsefr=1

Udgivet i nr. 128 | 13/06/2016

Stikord: Interview

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>