Jaws 2

Animal horror er noget vi godt kan lide her på Planet Pulp. Katastrofefilmen blandes med monsterfilmen, og det kommer der ofte lækker ramasjang ud af. Vi tager her et kig på den første af tre efterfølgere til Steven Spielbergs hajklassiker over dem alle – Jaws, (1975) hvis nogen skulle være i tvivl.

Same shit, different day

Der er endnu engang ballade i den lille andedam omkring Amity Island. Og endnu engang er det den gode Sherif Brody, som må hive kastanjerne ud af ilden. To dykkere bliver overrasket af en haj – scenen udspiller sig ved vraget af båden Orca, som netop er båden, vi alle husker fra Jaws. En kvinde på vandski forsvinder og der dukker en død spækhugger op, som er blevet skambidt af noget der næsten kun kan være en haj.

Og for at gøre det hele lidt mere klart aner man også konturerne af en haj på et fotografi, som er blevet fremkaldt fra et kamera, man fandt der, hvor de to dykkere forsvandt i filmens indledning. Men er der nogen, andre end Brody, som faktisk fatter, at der er en haj på spil? Nej, naturligvis ikke, på trods af at øen for nylig blev hærget af en haj. Så Brody er on his own, sådan som helte nu engang godt kan lide at være det. Da begge hans sønner sejler til havs i det område, hvor hajen farver vandet rødt, er Fanden løs. Og der skal ellers ikke røbes mere af handlingen her.

Hvis det lyder lidt velkendt, så er det fordi, at det netop er det. Jaws 2 er mere en genindspilning af Jaws end en reel efterfølger. Ja, der sker lidt andre hændelser, men både dramaet og spændingen er den samme. Producenterne, David Brown og Richard D. Zanuck, der også producerede Jaws, har brugt ”hvorfor lave om på noget der virker”- kortet, og det garanterer en underholdende film som dog virker en anelse ligegyldig.

Man forstår faktisk også godt, set fra den økonomiske side, at man satsede på det sikre. Succesen fra Jaws banede vejen for Jaws 2, som da også blev den dyreste film, som Universal på det tidspunkt producerede. Folk strømmede til billetlugerne, fordi de netop ville se mere af det samme, og set i det perspektiv må man sige, at Jaws 2 lever op til forventningerne.

Klassisk tagline

”Just when you thought it was safe to go back in the water…” Med den nu legendariske tagline lanceres den effektive efterfølger til Steven Spielbergs kæmpehit Jaws (1975). Jaws blev bannerføreren for det nu velkendte begreb blockbuster, og derfor var Universal da også mere end bare lidt klar på at lave en efterfølger hurtigst muligt – hvilket viste sig at være en god idé, da Jaws 2 er en af filmhistoriens bedst sælgende sequels. Men producenterne skulle gå grueligt meget igennem før deres sælgerhaj ramte biograferne.

Der var problemer med manuskriptet, skuespillerne og instruktøren. Først forsøgte man at få Spielberg til at lave filmen, men han sagde følgende, som nok virker lidt komisk når man ser på hans egen Indiana Jones-saga: ”…making a sequel to anything is just a cheap carny trick..”

Ja, det kan man tillade sig at sige når man er en ung idealistisk instruktør, som måske ikke var helt klar over, hvordan tingene, eller mere præcist pengene, taler sit sprog i Hollywood. Men grunden til Spielbergs afslag skal nok nærmere findes i, at han nok ville have svært ved at overgå sin egen ultimative hajfilm.

Teaterinstruktøren der fik sparket

Derfor kastede producenterne deres kærlighed på John D. Hancock, der primært er kendt som teaterinstruktør. Hancock har dog siden hen i 1985 instrueret én episode af Hill Street Blues (1981-1987) og i 1986-1986 fem episoder af The Twillight Zone (1985-1989) samt nogle andre småting. Men før 1978 var han stort set et ubeskrevet blad som filminstruktør, med Bang the Drum Slowly (1973) med Robert De Niro på rollelisten som hans mest kendte værk.

Hancock fik da også sved på panden og præstationsangst, da han skulle stå bag sin første store film. Og sammen med sin kone, der havde arbejdet på manuskriptet, blev han i juni 1977 fyret fra projektet, og filmproduktionen blev lukket ned i flere uger. Ja, nogle gange er springet fra teater til film ikke smertefrit! Ud af kulissen hev producenterne den franske TV-serieinstruktør Jeannot Szwarc og kastede ham for, ja den var lidt for oplagt, hajerne.

Szwarc havde arbejdet på serier som Night Gallery (1970-1973), Columbo (1971-1990) og Kojak (1973-1978). Efter Jaws 2 instruerede han bl.a. den jammerlige Supergirl (1984), og har ellers mest gjort sig inden for TV-seriernes verden som instruktør på højt profilerede serier som Ally McBeal (1997-2002), Bones (2005-), Smallville (2001-) og Heroes (2006-). I Jaws 2 viser Szwarc, at han både har sans for det dramatiske og det trivielle – vel to kendetegn som passer perfekt til hans virke på diverse TV-serier.

Roy Scheider leverer endnu engang en ganske fortræffeligt præstation, men slås med utroværdigheder i plottet i stil med det man ser i Die Hard (1988) og dennes efterfølgere: hvorfor kommer der endnu engang en haj til den selv samme by, og hvorfor er der endnu engang ingen der tror på vores meget troværdige sherif? I Jaws var en af filmens helt store styrker den suspense, der opstod i at ingen troede på Brody, mens han selv kom i tvivl, men i Jaws 2 virker det blot tåbeligt da det er lidt for tydeligt, at Brody har ret.

Underholdende kopiprodukt

Endnu en gang er scoret komponeret af selveste John Williams, og vi snydes naturligvis ikke for hans legendariske hajtema med da da, da da, da da da osv. Det er Williams på autopilot, men det virker efter hensigten og støtter godt op om hele kopiprojektet. Man må dog i denne sammenhæng give ros til producenterne, da de netop har samlet store dele af det crew, der var med på originalen, og derfor har dækket ryggen og gjort kopien mere eller mindre sikker.

Producenterne, hovedrollerne, production designeren, komponisten og et par af manuskriptforfatterne er de samme. Det går naturligvis ud over originaliteten da man ”bare” har ønsket at lave mere af det samme, men det rykker ikke ved at Jaws 2 er en habilt underholdende spændingsfilm med fine effekter, solid spænding og nogle gode skuespillere.

Anmeldt i nr. 51 | 13/01/2010

Stikord: 2’er, Animal Horror, Dræberdyr, Fortsættelse, Hajer, Havet, Rip-off