Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

Hannibal Rising

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Hannibal Rising er elendig, og man kan kun håbe, at filmen er stedet, hvor der bliver sat et endeligt punktum for den gode hr. Lecter, før pinlighederne vokser sig endnu større.

Hannibal RisingThomas Harris har efterhånden gjort den navnkundige kannibal Hannibal Lecter til sin primære levevej. Som han støt og roligt har fået produceret sine romaner om denne seriemorder, er det også blevet en selvfølge, at de naturligvis skal filmatiseres. Det må man formode, Harris tog den fulde konsekvens af i forbindelse med romanen Hannibal Rising, der udkom i 2006.

Bogen blev en ægte amerikansk bestseller, og filmrettighederne var på forhånd sikret. Til forskel fra tidligere, var det imidlertid Harris selv, der skulle skrive filmatiseringens screenplay, hvilket utvivlsomt gør, at man fornemmer en hel del mere af forfatteren selv i Hannibal Rising, end man måske har gjort i de tidligere filmatiseringer.

Kannibalen er tilbage

For en god ordens skyld er det måske på sin plads kort at opsummere de tidligere bidrag til serien. Den første film var den mesterlige The Silence of the Lambs (dansk: Ondskabens Øjne) fra 1991, baseret på romanen af samme navn, der udkom i 1988. Dernæst var det Hannibal fra 2001, der byggede på romanen Hannibal fra 1999. Så kom turen til Red Dragon fra 2002, baseret på bogen af samme navn fra 1981.

Før gamle Hannibal-fans begynder at himle op, må det indskydes, at Michael Manns Manhunter fra 1986 helt bevidst er udeladt i denne kronologi. Ganske vist var den baseret på Harris’ roman Red Dragon, men takket være den status, Anthony Hopkins har fået som den “ægte” Hannibal Lecter, må den i dag betragtes som apokryf. At filmen i sig selv slet ikke er så ringe, er en anden snak.

Nu er kannibalen altså tilbage. Denne gang i form af en prequel til de tidligere begivenheder. Hannibal Rising skildrer den unge Hannibal Lecters udvikling fra uskyldig engel til den morderiske galning, vi kender så godt. Det er vel at mærke en rejse, der fører os langt tilbage i tiden, og på mange måder er det en historie, som allerede på forhånd kan virke tabt på gulvet.

Det store spørgsmål er jo nemlig, om vi som seere i det hele taget er interesseret i at vide, hvorfor stakkels Hannibal blev kannibal. Er det interessant? Er det ikke snarere hans gerninger og ondskab, vi interesserer os for? Det er gode spørgsmål, men lad os først kaste et blik på handlingen.

Sultne nazister
Den lille Mischa Lecter (Helena Lia Tachovska), Hannibals søster.

Den lille Mischa Lecter (Helena Lia Tachovska), Hannibals søster.

Hannibals historie begynder i den sidste del af Anden Verdenskrig, hvor kampene på Østfronten har udviklet sig til et umenneskeligt slagtehus. Vinteren har låst tropperne fast, og alle kæmper nu for det daglige brød. Midt i dette må familien Lecter flygte fra deres gods i Litauen, da de frygter for deres liv.

Skæbnen vil, at de aldrig kommer ret langt, for soldater overrumpler familien, da de skjuler sig i en hytte, og snart er det kun Hannibal og hans lillesøster Mischa, der er tilbage. Men ak, de to små børn får ikke fred. Knap er forældrenes lig blevet kolde, da en bande modbydelige nazister dukker op ved hytten. De tager børnene som gidsler, og skjuler sig i hytten. Først bliver de der for at skjule sig, men snart er det blevet så koldt, at de ikke kan forlade hytten uden fare for liv og lemmer.

Hannibal Lecter (Gaspard Ulliel).

Hannibal Lecter (Gaspard Ulliel).

De to børn sidder nu i saksen, men hvad der er værre er, at maden slipper op. Jagt synes umulig, og snart må nazierne kigge sig om efter andre fødekilder. Her bliver det pludselig aktuelt at lille Mischa har fået lungebetændelse, for hun vil jo helt sikkert ikke overleve vinteren, og nu hvor hun skal dø alligevel, var det måske set ikke så dumt at udnytte hendes kød til et fornuftigt formål.

For øjnene af Hannibal bliver Mischa hakket til suppekød, og så ruller lavinen. Frøet er lagt, og nu skal vi som seere blot vente på, at det spirer og drengen folder sig ud som fuldblodspsykopat.

Hævntogt
Et mord begås.

Et mord begås.

Lykkeligvis for Hannibal kan han se sit snit til at flygte fra de grusomme banditter, og skæbnen vil, at han render ind i nogle andre soldater, som tager sig af ham. Her springer handlingen i tid. Vi genfinder nu Hannibal som ung mand på en kostskole. Kostskolen er faktisk blevet indrettet i Lecter-familiens gamle borg, hvilket jo er meget belejligt.

Hannibal har ikke sagt et ord siden krigen, og de andre synes, han er sær. Livet er derfor alt andet end let for den unge mand, men da han en dag ved en tilfældighed falder over nogle breve fra en tante i Frankrig, beslutter Hannibal sig for at flygte.

Smag for blod.

Smag for blod.

Han krydser gennem et krigshærget Europa for til sidst at nå frem ved tantens gods et stykke uden for Paris. Lecters onkel er omkommet, så det er kun den japanske tante Murasaki Shikibu, der kan tage imod ham. Det gør hun til gengæld med åbne arme, og Hannibal har endelig fundet et nyt hjem. Tanten lærer Hannibal at leve på ny. Hun lærer ham at genfinde talens brug, giver ham dannelse og tilmed en god dosis kampsport fra hendes hjemland.

Politibetjenten Popil (Dominic West).

Politibetjenten Popil (Dominic West).

Hannibal bliver en klassisk dannet ung mand, men dystre skygger hviler over ham. Han brænder efter hævn over de, der dræbte hans søster. Da en grov fiskehandler sviner tanten til, planlægger Hannibal sit første overlagte mord, og så synes hans løbebane ellers at være stukket ud. Da den unge Lecter har fået blod på tanden, er der ingen vej tilbage. Han må finde de ugerningsmænd der åd hans søster – og de skal betale øje for øje, tand for tand!

Fra det punkt i filmen følger vi Hannibals hævntogt, som ganske belejligt viser sig at være lettere, end man måske umiddelbart skulle tro. De barske fyre, der åd lillesøsteren, har nemlig mere eller mindre alle slået sig ned i Paris – et stenkast fra der, hvor Hannibal bor. Hvor heldig kan man være?! Det resulterer naturligvis i en række meget blodige mord, og en masse opmærksomhed fra politiets side, som dog slet, slet ikke formår at hamle op med den geniale Hannibal.

Patetisk og utroværdig
En af de grumme fjender.

En af de grumme fjender.

Handlingen i Hannibal Rising er intet mindre end latterlig. Filmen formår at grave sig dybt ned i et hul af utroværdighed og psykologisk mundlort, der desperat forsøger at skabe en forståelse for, hvordan den Lecter vi kender fra de tidligere film, kunne blive en så skidt fyr. Forsøget er jammerligt, og jeg tror, den eneste der har forsøgt sig med et lige så klodset forsøg ud i efterrationaliseringens kunst, er George Lucas med sine nye Star Wars-film. Det er dog et sidespring.

Det værste ved historien i Hannibal Rising er, at det er Thomas Harris selv, som har udtænkt den. Det stiller ham i et dybt tvivlsomt lys som historiefortæller, og alene tanken om, at romanen bag filmen har samme handling, burde skabe grobund for bogafbrændinger i hele landet.

Lecters japanske tante Lady Murasaki Shikibu (Li Gong).

Lecters japanske tante Lady Murasaki Shikibu (Li Gong).

Et andet stort problem i filmen er selve Hannibal-karakteren. Vi kender ham jo fra tidligere film, og vi har lært at acceptere hans næsten overmenneskelige evner. Det skyldes sikkert Anthony Hopkins’ fine skuespil, men når rollen i Hannibal Rising bliver spillet af den franske skuespiller Gaspard Ulliel, opdager man, hvor patetisk og utroværdig karakteren er.

Ulliel overspiller fælt, og prøver ganske desperat at efterligne Hopkins’ spil, men det holder ikke, og så hjælper det bestemt ikke, at Hannibal eksempelvis får lov at slås med katana og opføre sig som actionhelt.

Visuelt flot – på alle andre måder noget lort
Morderen jages.

Morderen jages.

I store træk er det rent faktisk som om, at der ikke rigtigt var noget, som ville falde på plads for filmholdet. Hannibal Rising mangler timing og stemning. Den er fyldt med tåbelige, sentimentale dialoger, og en hel del uforløst spænding. Den er bestemt ikke uhyggelig – hvilket er besynderligt, taget i betragtning at instruktøren Peter Webber burde være i stand til at skabe en krybende fornemmelse af ubehag.

Det formår han bare ikke. Han har satset på actionscenerne, og det er til at få hovedpine af. Hovedpine får man også af birollerne, der med deres burleske ondskab skal udstilles som langt værre end Hannibal, hvilket er helt ude i hampen. Den eneste som virker blot en smule veloplagt, er den ellers uduelige betjent Popil, som desværre er ret lidt med.

Et mordvåben.

Et mordvåben.

Et punkt skal filmen roses for, og det er selve set designet. Hannibal Rising udspiller sig som sagt i årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig, og den stemning er det lykkes Peter Webber at indfange ganske, ganske flot. Der hænger en kold, distanceret grå dis over alle filmens scener, som skaber en fornemmelse af fattigdom og hårde tider.

Det der i den sammenhæng måske er lidt overraskende er, at det var præcis samme tone, billederne havde i Webbers succes Girl with a Pearl Earring fra 2003 (dansk: Pige med perleørering). Vi må derfor håbe, at det ikke bare er hans visuelle trademark, men et aktivt valg, der relaterer specifikt til de historiske perioder, han har arbejdet med. Uanset hvad, er Hannibal Rising, som alle andre film nu om dage, rigtig flot.

Elendig
... Og morderen jages stadig.

… Og morderen jages stadig.

Flot er bare ikke noget, der redder Hannibal Rising. Filmen er elendig, og man gør klogt i at gå uden om den. Navnlig alle Lecter-fans bør skåne sig for denne oplevelse, for her er vitterligt ikke noget at hente.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at det nyeste led i Thomas Harris’ seriemorderkavalkade har givet serien alvorlige tømmermænd. Det håber jeg i hvert fald den har, og måske er Hannibal Rising derfor også stedet hvor vi kan håbe, der bliver sat et endeligt punktum for den gode hr. Lecter, før pinlighederne vokser sig endnu større.

Hannibal Rising er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

1 stjerne

Titel: Hannibal Rising
Instruktør: Peter Webber
Manuskript: Thomas Harris
Cast: Helena Lia Tachovska (Mischa Lecter), Richard Leaf (Lecters far), Ingeborga Dapkunaite (Lecters mor), Aaran Thomas (Hannibal 8 år), Rhys Ifans (Grutas), Gaspard Ulliel (Hannibal Lecter), Li Gong (Lady Murasaki Shikibu), Dominic West (Inspector Popil)
Producere: Tarak Ben Ammar (producer), James Clayton (executive producer), Chris Curling (co-producer), Dino De Laurentiis (producer), Martha De Laurentiis (producer), Lorenzo De Maio (associate producer), Petr Moravec (co-producer), Duncan Reid (executive producer), Phil Robertson (co-producer), Guy Tannahill (line producer)
Foto: Ben Davis
Klip: Valerio Bonelli & Pietro Scalia
Musik: Ilan Eshkeri & Shigeru Umebayashi
Spilletid: 143 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital
Sprog: Engelsk, italiensk
Undertekster: Dansk, svensk, finsk, norsk, islandsk
Produktionsland, år: Frankrig/UK/USA, 2007
Produktionsselskaber: Young Hannibal Productions Ltd., Carthago Films S.a.r.l., Dino De Laurentiis Company, Ingenious Film Partners, Quinta Communications USA Inc., Zephyr Films Ltd.
Distributør (DVD): Nordisk Film
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 21 | 13/07/2007

Stikord: Kannibaler, Naziskurke, Prequel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *