Rasmus Rosenørn
Ingen kommentarer

Håndbog for vakse galakse-blaffere

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Det kan godt være, at Douglas Adams leverer en blanding af banaliteter og lommefilosofi, men til tider er det hylemorsomt, og Håndbog for vakse galakse-blaffere er en uomgængelig del af alt, hvad man kan rubricere som weird sci-fi.

Håndbog for vakse galakse-blaffereHåndbog for vakse galakse-blaffere er den første bog i Douglas Adams’ (1952-2001) pentalogi om jordboen Arthur Dents utrolige oplevelser i galaksen. Der er altså ikke tale om en håndbog, men om en roman. Den konkrete “Håndbog for vakse galakse-blaffere” indgår dog som en meget vigtig del af fortællingen.

Jorden udslettes

Håndbog for vakse galakse-blaffere (originaltitel: The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy) blev skrevet på grundlag af radiohørespil af samme navn, som Douglas Adams var med til at skrive og instruere for BBC, og kørte som føljeton i 1977-78.

Dette show blev kult med det samme, og i kølvandet blev der lavet en ganske glimrende TV-serie i 1981, med Simon Jones i hovedrollen, et computerspil og en efter sigende rædselsfuld spillefilm i 2005. Galakseblaffer-sagaen var virkelig et kulthit i USA og Storbritannien i de spæde 80’ere, og faktisk opnåede Douglas Adams at ligge på bestsellerlisterne med tre galakseblafferbøger på en gang. Her er det den første bog i serien, det skal handle om.

Fortællingen begynder med, at Jorden udslettes af en vogonsk ingeniørrumflåde, der har fået til opgave at konstruere en hyperrumsekspresrute, og desværre ligger Jorden i vejen. Som det eneste menneske reddes Arthur Dent af sin gode ven Ford Prefect, der ikke, som alle tror, er arbejdsløs skuespiller, men i virkeligheden stammer fra planeten Betelgeuze og er rejsende researcher for den mest fantastiske bog, der nogensinde er udkommet i galaksen, “Håndbog for vakse galakse-blaffere”.

Ford Prefect har været strandet på Jorden i 15 år, og da den vogonske rumflåde kommer forbi, blaffer han sig ved hjælp af sin Sub-Etha Sens-O-Matic til et lift på et de vogonske fartøjer. Ford Prefects rigtige navn er for øvrig ikke Ford Prefect; det var bare noget, han kaldte sig på Jorden, da han ved sin ankomst misforstod, hvad der var den dominerende livsform.

UNDGÅ PANIK!
Douglas Adams (1952-2001).

Douglas Adams (1952-2001).

Alt dette er Arthur Dent, ligesom resten af Jordens befolkning, komplet intetanende om, og resten af bogen, må den stakkels Arthur Dent erfare, at Universet faktisk er et ret befolket sted, og at alle de forestillinger, jordiske mennesker har opbygget omkring universet, og hvordan ting hænger sammen i al almindelighed, ikke har det fjerneste på sig.

Bogens handling strækker sig ikke over mere end et par dage, og det er ret utroligt, at Arthur Dent ikke bliver ravende vanvittig, da han både bliver udsat for ekstrem livsfare, og hele hans verdensbillede bliver opløst mindst et par gange. Han gør da også det eneste rigtige: lader tingene ske. Faktisk er Arthur Dent den af bogens personer, der lever bedst op til det slogan, der står trykt med store venlige bogstaver på omslaget til Håndbogen: UNDGÅ PANIK!

Efter at være blevet sluset ud i universet at den fjendtligt indstillede kaptajn på det vogonske rumfartøj, som Arthur Dent og Ford Prefect blev samlet op af, bliver de ved et gigantisk tilfælde samlet op af Guldhjertet, universets pt. mest avancerede rumskib.

42

Guldhjertet er ejet af ingen ringere end den tohovedede og trearmede ex-hippie, eventyrer og meget mere, Zaphod Beeblebrox, der frem til samme dag var præsident for hele galaksen, indtil han besluttede sig for at stjæle Guldhjertet. Desuden er Zaphod Beeblebrox halvfætter til Ford Prefect. Ombord på Guldhjertet befinder sig også Zaphod Beeblebrox’ veninde, Trillian, forhenværende jordbo og astrofysiker. Til at fuldende persongalleriet finder vi den ulideligt deprimerede robot, Marvin.

Man begynder først at ane en egentlig handling i bogen, da Arthur og Ford er kommet ombord på Guldhjertet. Hvad der sker, skal jeg overlade til læseren, da handlingen egentlig er såre banal, men alligevel stærkt overraskende. Overraskelsesmomentet er faktisk drivkraften bag hele fortællingen i Håndbog for vakse galakse-blaffere. Der sker altid noget ekstremt og uventet. Lad mig give nogle eksempler.

Bogen begynder med at Jorden bliver sprængt i småstykker. Ved en utrolig usandsynlighed bliver et atommissil, der bliver affyret mod Guldhjertet pludselig forvandlet til en enorm kaskelothval. De hvide mus, der viser sig at være den mest intelligente livsform på Jorden, har fået bygget verdens mest avancerede computer, som skal give svaret på de store spørgsmål om livet, universet og alt det der. Efter at have tygget på spørgsmålet i 7,5 million år kommer svaret: “42”.

”Harmløs”

Douglas Adams leger konstant med læserens forventninger, og vender hele tiden handlingen på hovedet. Det er en personlig smag, om man bryder sig om, at bøtten konstant bliver vendt. Personligt er jeg lidt irriteret over, at man aldrig kan regne med, hvad der sker. Adams udnytter sin magt over fortællingen til det yderste, hvilket til tider virker som et billigt forfattertrick. Så snart Douglas Adams har skrevet sig op i et hjørne, sker der tilfældigvis et eller andet helt uventet. Nogle af de sære påfund virker også sært infantile.

Adams har tilsyneladende slet ikke udøvet nogen form for selvkritik. Dette har måske noget at gøre med, at handlingen er blevet til under tidspres, hvor der skulle leveres et nyt afsnit uge efter uge. Alligevel må man tage hatten af for, at han hele tiden vender tilbage til sine sære påfund. Det der måske virker som en helt ligegyldig exces, som kun er beskrevet for morskabens skyld, får senere i handlingen en helt uventet betydning, så man som læser konstant får serveret små aha-oplevelser.

Håndbog for vakse galakse-blafferes egentlige styrke ligger i det fantastiske univers, Douglas Adams stiller op. Præmissen for det hele er, at uanset hvor meget universets intelligente livsformer er i stand til at udrette med videnskab og teknik, kan ingen når det kommer til stykket styre noget som helst, fordi alt er alligevel er styret af tilfældigheder.

En anden af bogens styrker er, at den sætter Jordens og menneskehedens eksistens i et meget større perspektiv. Mange vil sikkert forarges over, at Adams som noget af det første udsletter Jorden med hele dens befolkning, som var det den naturligste ting i verden. Men køber man præmissen for Adams’ univers er Jordens eksistens komplet ligegyldig. I Ford Prefects udgave af “Håndbog for vakse galakse-blaffere” er Jorden beskrevet med et enkelt ord: “Harmløs”.

Ser man Jorden i sammenhæng med resten af universet er det en afsondret, underudviklet og netop harmløs planet. Som noget af det første vil kommunen rive Arthur Dents hus ned for at give plads til en omfartsvej, sekunder efter bliver Jorden udslettet for at give plads til en interstellar omfartsvej. En enkelt planet betyder intet for hele galaksens eksistens.

I Adams’ univers findes der samfund, som bygger planeter efter købernes ønsker. Et andet faktum der sætter tingene lidt i relief er den gigantiske industrikooperation, Sirius Cybernetics Corporation, der tilsyneladende bygger alle forbrugsgoder i galaksen. Alene firmaets klageafdeling fylder tre planeter.

Uomgængelig del af weird sci-fi

På trods af Douglas Adams’ forfattermæssige svaghed vil jeg alligevel anbefale Håndbog for vakse galakseblaffere. De ting jeg har anfægtet ved hans stil, ved jeg, at andre er helt vilde med. Det kan godt være, at Douglas Adams leverer en blanding af banaliteter og lommefilosofi, men til tider er det hylemorsomt, og Håndbog for vakse galakse-blaffere er en uomgængelig del af alt, hvad man kan rubricere som weird sci-fi.

Den danske oversættelse lider til tider under visse skønhedsfejl, men det har heller ikke været nogen let opgave. Adams skriver på en meget britisk måde, så en del af den oprindelige charme går tabt ved at oversætte den. Men stadigvæk er det en letlæst og underholdende bog. Har man mod på det, kan man også kaste sig over den engelske udgave, som fås herhjemme i en 900 siders omnibusversion, hvor hele galakseblaffer-sagaen er samlet.

4 stjerner

Titel: The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy
Forfatter: Douglas Adams
Udgivet: 1979
Forlag: Pan Books
hvid
Anmeldte udgave:
Titel: Håndbog for vakse galakse-blaffere
Dansk oversættelse: Helle Gilderdale
Udgivet: 1985
Forlag: Tellerup
Format: Paperback
Sideantal: 200

Anmeldt i nr. 19 | 13/05/2007

Stikord: Androider, Humor, Rummet, Rumskibe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *