Enhver Fastavalgænger med respekt for sig selv ved hvem 37-årige Ernst Jensen er. Nogen kender ham personligt, andre bare af navn, men ALLE ved hvordan han ser ud. De sidste mange år har han været solidt plantet i baren, hvor han holder øje med alle de unge nørder, der drikker i “hans” bar. For os er han en af de kendte ansigter i det danske rollespilsmiljø, uden at vi egentlig kendte det store til ham som person, og det skulle der nu rådes bod på.
Så vi tænkte, at det var på tide at få en snak med Ernst, og se hvad hans relation til rollespil er ud, udover at stå i baren på Fastaval. Vi satte Ernst stævne i ølteltet lørdag eftermiddag, hvor baren netop var åbnet, og hvor de larmende elementer var reduceret til en gruppe Dirtbusters, der stod og råbte fisse. Det blev til en snak om Fasta, Fastaval og den danske rollespilskultur set igennem øjnene på en mand, som har været med fra dengang din mormor var ung.
Mødet med rollespil
“Mit allerførste møde med rollespil var, at jeg som ung samlede på tegneserier, og i den forbindelse, vi er nok tilbage i 1983, fandt jeg et katalog fra Fantask, hvor der var en kort beskrivelse fra en rollespilsscene i, og det syntes jeg var ellevildt, så det skulle jeg selvfølgelig have noget af. Og en dag gav min mormor mig en masse penge, så jeg kunne tage ind til Århus og købe rollespil. Og så gik det selvfølgelig ikke være eller bedre end at de ikke havde det første sæt af Dungeons & Dragons, men så købte jeg jo bare 2’eren (Expert-sættet fra 1983, red.) for jeg vidste ikke bedre.”
Men til at starte med var det ikke D&D, Ernst og hans ligesindede spillede, men derimod et helt klassisk hjemmestrikket system hensat til en fantasyverden, som Ernst så kunne spille sammen med tre andre tegneseriefans.
En vigtig seddel i Yellow Kid
“Da vi startede var vi kun fire i alt, og spillede på den måde i omkring 1 år. Og så havde jeg jo jævnligt de her tegneserie-hunts, hvor jeg tog til Århus og besøgte alle butikkerne, og en dag så jeg et opslag i en tegneseriebutik, der hed Yellow Kid, hvor en gut havde skrevet, at han havde så og så meget rollespilsmateriale – han købte alt hvad der fandtes – og nu skulle han bruge nogen at spille det med, og så kunne man skrive sig på sedlen.”
“Gutten hed Paul A. Nissen (Paul er nu bosat i Sønderjylland og flere af Planet Pulps skribenter kender ham personligt og har i deres unge dage spillet rollespil med ham i Aabenraa, red.), og der var allerede én, der havde skrevet sig på, som vist nok hed Flemming Iversen fra Mårslet, og så havde sedlen ellers bare hængt der i en måned eller tre, og så skrev jeg mig på, og senere kom der flere navne til, og så startede vi en forening”.
Fastas spæde ungdom
“Det blev så til Fasta, og jeg mener, at vi er et tidspunkt i midtfirserne. Navnet Fasta var noget, der blev besluttet på den stiftende generalforsamling, og det er en sammensætning af fantasi, strategi og taktik. Dengang spillede vi meget hos vores formand, som var Mads Lunau Madsen. Vi spillede enten i hans hjem eller lånte lokaler hos Studenternes Hus. Fasta har altid været meget af det hele, både brætspil, figurspil og rollespil, og sådan set også kortspil da det blev stort med Magic.”
Fastas egne lokaler
“Det startede et år eller to efter, at vi havde oprettet foreningen med nogle lokaler oppe i Århus N, som kommunen tildelte os. Kommunen skulle af med de lokaler til nogen, som var mere respektable end den lokale nynazistforening, og så var rollespillere trods alt bedre, og vi blev skubbet ind. Vi var glade. Der var to lokaler og et lille lokum. Det var den første spæde start, med en lille trappe ude fra gaden ned til en kælder. Vi fik lavet nøgler til folk, der ville spille, og så kunne man komme og gå, som man havde lyst.”
“Men til sidst kom der flere og flere medlemmer, og vi kunne simpelthen ikke være der – de to stakkels lokaler var overfyldte, og der var ikke plads nok. Så vi begyndte at lede efter nogle flere lokaler, og på den måde har vi haft 4-5 andre lokationer rundt omkring i Århus, hvor lokalerne blev større og større. Det sidste sted var i Frederiksgade, som var nogle lokaler, vi lejede af en bank. Der var tale om en forfærdelig dyr husleje lige midt i fucking Århus, hvor det er dyrest. Grunden til at det kunne løbe rundt, var kommunal støtte, hvor man kan få dækket helt op til 75% til den slags aktiviteter. På det tidspunkt var ikke kun Fasta, men rollespilsklubber generelt, på sit højeste.”
Fastas endeligt
“Jeg meldte mig ud af Fasta for adskillige år siden, så jeg er ikke helt med på, hvad der skete, men det forlyder, at de havde nogle problemer med at få betalt deres regninger. Egentlig ikke at pengene ikke var der, men man gjorde det bare ikke. Og så blev de smidt ud af deres lokaler, og blev erklæret konkurs. Der var på det tidspunkt ikke nogle af de gamle rotter tilbage, som havde startet Fasta – de fleste af dem, der startede Fasta op er i dag gamle mænd med børn, så de havde ikke tid til den slags længere.”
Ernst og Fastaval
Efter snakken om Fasta, hvor samtalen blev afbrudt helt naturligt, da et par unge piger henvendte sig til Ernst, var det naturligt at føre snakken videre hen på Fastaval, hvor Ernst har været en fast bestanddel i alle årene.
“Jeg var med til den første Fastaval som deltager, hvor der vist var 50 med, og det foregik i nogle lånte lokaler i Mejlgade, og så satte vi os bare ned og spillede noget rollespil, og vi kaldte det som en ren selvfølge Fastaval.”
“Det er småt med hvad jeg har spillet på Fastaval, men på et tidspunkt har jeg startet en lille tradition med en flok, jeg kendte fra København, som kom meget på Fastaval i 90’erne, hvor vi søndag eftermiddag satte os ind i et lokale, og spillede det sjoveste rollespil, der var på Fastaval. Men jeg har altid været mere aktiv som arrangør, og har bl.a. været general i 1998 og 1999, og de efterfølgende 2 år var vi en generalgruppe, som jeg også var med i – og jeg har været på samtlige omgange af Fastaval, jeg ved faktisk ikke om der andre, der har det.”
Der er penge i øl
Siden Planet Pulps udsendte var med på Fastaval for første gang for over 10 år siden, er det som om, at Fastaval har udviklet sig lidt til en drukfest, og det var helt naturligt at drøfte dette med Ernst.
“Det syntes jeg faktisk ikke, det er blevet. Men der bliver helt sikkert drukket mere øl, men det er et naturligt skridt, da der skal bruges flere penge til at arrangere Fastaval, som hele tiden bliver større og bedre, og alting koster penge. Så i stedet for at købe en billet til 150 kr., så skulle den koste 800 kr. Så hvis vi kan få lov til at tjene penge på at sælge øl, så er det billigere for den enkelte deltager at komme til Fastaval.”
“På mange måder er Fastaval det samme, som det var for 10 år siden. Ikke det samme på den måde, at det er gået i stå, der sker hele tiden noget nyt og spændende, men grundideen og udførslen af Fastaval er stadig den samme. Det toneangivende ved Fastaval har altid været rollespil, dengang og i dag. Der er stadig brætspil, figurspil og kortspil, men det er altid rollespillet, der har været det vigtigste – hvor de tre andre spil er en del af miljøet på lige fod med baren og kiosken, vi har jo alle brug for de ting – og folk ville savne det hvis de ikke var der.”
Fastaval i fremtiden
På mange måder er det som om Fastaval lever lidt i en tidslomme, hvor der ikke sker de helt store radikale ændringer, og hvor der hvert eneste år er meget bøvl med overhovedet at finde en skole, som vil huse en flok svinske og svedige rollespillere. Derfor var det på sin plads at høre om Ernst havde en holdning til Fastavals fremtid.
“Det kan godt være, der kommer nogle uforudsete udviklinger, folk har jo drømt om ting, såsom at købe grunde og bygge en bygning, som er designet til Fastaval. Hvem ved om det kan ske? Det kunne være en måde at komme ud over de absurde, ja ligefrem tåbelige kommunale administratorer, som vil ødelægge en god oplevelse for mange mennesker. Men om 10 år tror jeg faktisk, at Fastaval stadig vil være hovedsageligt som Fastaval er i dag.”
Syn på rollespil i dag i modsætning til “dengang”
“Jeg vil sige at rollespil dengang nok var lidt mere aktivt, fordi det hele var så nyt og spændende. Folk havde mere energi, for nu skulle det prøves. Plus at der var det syn udefra, at det her var noget forfærdeligt noget, vi var jo djævletilbedere. Sådan er det ikke længere i dag, hvor store firmaer bruger rollespil som teambuilding og oplæring, hvor vi dengang var scum of the earth.”
Ernst the Vampire
Efter snakken om mødet med rollespil, Fasta og Fastaval var det på tide at finde ud af hvilken type nørd, hvis han da er en nørd, Ernst er. Og det gik ret hurtigt op for os, at Ernst har en forkærlighed for vampyrer.
“Af bøger læser jeg Vampirebøger. De sprøjtede dem ud i en lind strøm, og jeg læste det hele – de fylder det meste af min bogreol, hvor der dog også er plads til klassisk fantasy som Dragonlance og Lord of the Rings. Med hensyn til rollespil og system, for det er ikke min favoritverden, så er det Rolemaster, da det er dejligt besværligt og lækkert at nørde med.”
“Men hvis vi snakker om verdener, så er jeg en af de der overløbere, som lidt forlod fantasy og gik over til Vampire. I starten var jeg lidt træt af det, og alle dem der gik i gang med at spille Vampire, men så faldt jeg altså selv i, og det har både været som spiller og GM, og jeg har medvirket i en masse live.”
“Som det største indenfor mit personlige møde med rollespil står et spil Vampire med min gode ven Søren, hvor det bare var mig og ham. Vi skiftedes til at være GM, og havde en karakter hos hinanden. Vi er ofte endt på en eller cafe eller bar, hvor vi spontant har flået terningerne frem og har siddet og rollespillet – sammen med en masse bajere naturligvis. Og så sidder der to voksne mænd dér på en cafe et eller andet sted og ruller terninger – det må have set sjovt ud i andres øjne.”
“Det fede var, at når vi kun var os to, så var vi total fokuseret, og du har altid hele opmærksomheden, og det er derfor meget intenst. Det er lækre minder at tænke tilbage på. Som rollespiller vil jeg sige, at jeg er meget oldschool, så alt det der systemløse tiltaler mig ikke det mindste – det er ikke sejt. Her er også forskellen på Jylland og København. Derover syntes de at systemløst er det fedeste, mens vi her i Jylland gerne vil rulle nogle terninger.”
Et dumt byt
“Jeg har også spillet en masse brætspil og naturligvis Magic. Mig og en to-tre andre gutter købte de første Magickort, der kom til Århus, og så sad vi og forsøgte at finde ud af det. Men det kunne vi ikke finde ud af, og Århus var løbet tør for Magickort, for dem havde vi købt, så vi tog til Spiltræf i Odense og købte alle de kort, der var der, og så begyndte vi ellers at finde ud af, hvordan det virkede.”
“Da vi skulle sælge vores kort, begik jeg en stor økonomisk brøler: jeg havde et fuldt betasæt af grunddecket og et fuldt set af Arabian Nights, så tænkte jeg, at det var nemt nok, nu har jeg dem, og så byttede jeg dem væk til en bunke Jihadkort (disse er intet værd i forhold til den mindre formue Ernst byttede væk, red.). Men igen, det var dumt, men dengang var værdierne ikke så uhyrlige som de er i dag.”
En følsom Ernst og frygten for Dirtbusters
“I dag hører jeg det meste musik – kan bare ikke holde hiphop og acid jazz ud – men i de gamle dage, hvor jeg startede med at spille rollespil, lyttede jeg til mainstreampop og sådan noget tøseri. I dag hører jeg også masser af god metal, men eksempelvis Man O’ War er ikke lige mig og er ret kedeligt, selvom det er blevet kult hos nogen rollespillere – jeg håber ikke DB’erne hører dette, for så vågner jeg nok ikke op i morgen.” (DB’erne/DirtBusters er nogle burnouts, der fungerer som rengøringsfolk under Fastaval, og ellers råber de fisse, drikker øl og lytter til Man O’ War, red.).
Skål
Og naturligvis, fristes man til at sige, spiller Ernst også World of Warcraft. Den dag i dag spiller Ernst stort set aldrig rollespil, og bruger mere rollespillet som en social ting, hvor han holder gamle kontakter ved lige.
Efter den hyggelige snak med Ernst som gav os et fint indblik i en person, som vi før kun kendte af omtale, begav vi os op i baren og slukkede tørsten med en bunke kolde fadøl.
