E tu vivrai nel terrore – L’aldilà

Lad mig med det samme komme med en opfordring: Hvis du ikke allerede har den her film i samlingen, så se at få fat i den med det samme. Med Another World Entertainments udgave af E tu vivrai nel terrore – L’aldilà (dansk: Rædslernes Hotel, engelsk: The Beyond), som du kan få til en hund i eksempelvis Fona eller TP, er der ikke nogen undskyldninger.

Filmen er intet mindre end et hovedværk inden for den anselige mængde af italienske gysere, og samtidig er det en af Fulcis bedste film. Splat, horror, stemning og den gode historie går her op i en højere enhed.

Syv porte til Helvede

Filmens indledende scene er henlagt til et hotel i Louisiana i 1927. Vi ser en maler i færd med at lægge farver på et lærred, og samtidig krydsklippes der til en vred menneskepøbel med fakler og det hele, der nærmer sig hotellet. Imens ser vi også en blind kvinde, der læser op af en profeti fra en bog med titlen “Eibon”. Profetien fortæller om syv porte til Helvede, og at den ene af disse porte ligger under hotellet.

Menneskemængden, der er brudt ind i hotellet, finder frem til maleren Schweik på hans værelse og tager ham med ned i kælderen. Her torturerer de ham og i noget, der minder om korsfæstelse, slås han ihjel. Der klippes til den blinde kvinde med bogen, der nu bryder ud i flammer, og filmens titel toner frem. Indledningen er holdt i okkergule farver, og man får en klar fornemmelse af at være tilbage i tiden samtidig med, at billederne også gengiver forfald og uhygge.

Problemerne begynder

Efter teksterne er vi tilbage ved det samme hotel, nu er tiden bare 1981 – som er nutid, da filmen blev lavet. Farverne er nu mere naturalistiske, og denne stil holdes helt frem til den fabelagtige slutning. Den smukke Liza har overtaget det forfaldne hotel og er i gang med at sætte det i stand. Hun får hjælp af venner, to personer, der fulgte med, da hun fik hotellet, og en håndfuld håndværkere.

Men alt er ikke som det burde være, hvilket understreges, da en maler falder ned fra sit stillads, efter at han set en mystisk skabning gennem et af vinduerne. Problemerne begynder dog først for alvor, da VVS-manden Joe kommer for at undersøge kælderen. Det bliver her tydeligt for os, at noget er gået helt galt i hotellets undergrund, og at profetien fra bogen “Eibon” måske taler sandt.

I hvert fald begynder de døde at røre på sig, og Lizas almindelige hverdag bliver vendt på hovedet. Den blinde kvinde Emily, der ikke er ældet en dag siden 1927, dukker op igen, og snart kan Liza ikke kende forskel på virkelighed og fantasi. Hendes eneste holdepunkt bliver den slagkraftige Dr. John McCabe, og den nedslående sandhed begynder langsomt at gå op for det umage makkerpar.

Jeg vil faktisk ikke afsløre mere af handlingen her, men kan dog komme med nogle små appetitvækkere på, hvad I kan vente jer: Masser af blod, vold og død. En yderst ubehagelig scene hvor en mand overfaldes af en horde af taranteller; zombier; en hund der bider struben over på en kvinde; et baghoved der spiddes af et søm, hvorefter et øje popper ud; en flaske syre der ætser et hoved væk samt en gengivelse af, hvordan Helvede muligvis ser ud.

Udover alle de håndgribelige voldseskapader og veludførte splattersekvenser har E tu vivrai nel terrore – L’aldilà en meget syret og mareridtsagtig handling, der drager tilskueren ind i filmens univers. Sjældent har jeg set en film, hvor det perverse, brutale og ubehagelige bliver understøttet så godt af historien og manuskriptet. Selv skuespillernes bedrifter er langt over den standard, man er vant til fra de italienske gysere – det skal dog lige tilføjes, at det naturligvis ikke siger så meget.

Fulcis dream team

Lucio Fulci har samlet et hold af eksperter indenfor genren, betegnet som Fulcis dream team i pamfletten, der følger med AWE’s DVD-udgivelse – et lille hæfte, som, for øvrigt ganske kortfattet og præcist, beskriver instruktøren, filmen og genren.

Sergio Salvatis kamera er konstant nærværende, og der er masser af flotte nærbilleder. Musikken af Fabio Frizzi er, som musikken nu engang er i den slags film – overdrevet, patetisk og ekstremt fedt. Vincenzo Tomassis klipperytme er upåklagelig, og hans motiverede klip er i flere tilfælde sublime. Her kan bl.a. nævnes den sekvens, hvor der klippes fra det afsyrede hoved til en lækker isdessert på en jazzbar.

Kulisser og andet setdesign er veludført af Massimo Lentini, hvor især hans gengivelse af Helvede, hotellet og hospitalet er noget der prenter sig fast i hukommelsen. Og sidst, men ikke mindst, har speciel effects-manden Gianetto de Rosi arbejdet røven ud af bukserne, og det ses på det færdige resultat. Der er meget lækkert udført splat, og zombierne ser ganske troværdige ud for en gangs skyld.

En hård nyser

E tu vivrai nel terrore – L’aldilà er anden del i Fulcis Dead-trilogi – ikke at forveksle med George Romeros – som også tæller Paura nella città dei morti viventi (Zombiernes by / City of the Living Dead) fra 1980 og Quella villa accanto al cimitiero (The House by the Cemetery) fra 1981, og dem er egentlig ikke det, jeg vil betegne som en zombiefilm.

Der er godt nok en del zombier, men de er ikke det altoverskyggende. Paura nella città dei morti viventi er en mere regulær zombiefilm, dog med metafysiske undertoner, og Quella villa accanto al cimitiero tangerer at være en klassisk haunted house-fortælling. Begge de to nævnte film er noget ujævne, hvorimod E tu vivrai nel terrore – L’aldilà går rent ind. Den har den klassiske haunted house-setting, men formår at gå ud over genren og tilføje den et metafysisk lag, som fungerer upåklageligt.

Dead-trilogien hos Fulci handler ikke så meget om zombier, men mere om hvad døden fører med sig. Hos Fulci er der en meget tæt linie mellem Jorden og Helvede på jord. Manuskriptforfatteren Dardano Sacchetti har inddraget The Book of Eibon, som især vil vække genklang hos kendere af forfatteren H. P. Lovecraft, om end selve navnet nok blev opfundet af Clark Ashton Smith.

Desuden har vi den kætterske maler Schweik, hvis malerier bærer et tydeligt vidnesbyrd om, at han har set mere, end hvad almindelige mennesker bør se. Endvidere har filmen et overskud af både visuelle og fortællermæssige detaljer, der gør den til en fornøjelse at se. Men vær dog opmærksom på, at der med E tu vivrai nel terrore – L’aldilà er taler om en hård nyser, som bestemt ikke er for folk med dårlig mave og sarte nerver.

Personligt er scenen med tarantellerne noget af det mest ubehagelige, jeg har set. Føj for Satan hvor er de ækle! Som det nok fremgår, har jeg faktisk ikke nogen kritikpunkter på denne perle. Uden at ryste på hånden vil jeg kalde den et mesterværk inden for sin genre. Men du skal nok ikke tage den med hjem til juleaften, med mindre du vil have at onkel Jens får et hjertestop og være direkte årsag til, at dine små kusiner får mareridt resten af deres dage.

Tak til Fulci

Film som E tu vivrai nel terrore – L’aldilà bekræfter mig i, hvor glad jeg er for de italienske gysere. De kan noget helt specielt og er fyldt med så megen mod og mandshjerte, at man sidder tilbage helt lamslået og fantastisk underholdt. Min tak går her på falderebet til den afdøde mester Fulci og til AWE for at udgive denne film på det danske marked.

Det skal også nævnes, at AWE’s udgave står knivskarpt, lyden er god, formatet det rigtige, og filmen har en længde på 89 minutter, hvilket gør den til den mest uklippede version, man kan få på markedet.

E tu vivrai nel terrore – L’aldilà er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 9 | 13/07/2006

Stikord: Helvede, Italian Cinema, Splat, Video Nasty, Zombier