Claus Jacobsen
Ingen kommentarer

Durham Red: Empty Suns

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Durham Red: Empty SunsBlandt 2000AD’s vamps og andre kvindelige karakterer, er den mest vampede nok mutantvampyr-dusørjægeren Durham Red. I det nyeste album med hende, og hendes trofaste tegner Mark Harrison, bliver sagaen afsluttet i et orgie af blod og splat, kombineret med næsten nøgenhed og kølige bitches.

Empty Suns er afslutningen på Mark Harrisons Durham Red. Som illustrator har Mark haft en særlig forkærlighed for figuren Durham Red. Han har faktisk håndteret hende under flere forskellige forfattere, og i Marks lange efterskrift i dette bind er det tydeligt, at han har været den drivende kraft og ildsjæl bag figuren. Han har været med til at pushe Durham Red i forhold til de skiftende redaktører på 2000AD-bladet, og har været med til at finde og vælge passende forfattere til figuren Durham Red.

Startede som biperson

Ved albummets start er Durham i en dyb, urprimitiv tilstand, og hun løber derfor rundt uden en trævl på kroppen (hvilket mange af hendes fans sikkert er glade for)

Det er bl.a. forfattere som Peter Hogan og Dan Abnett, der har været i stand til både at fastholde det væsentlige ved hovedpersonens karakter, samtidig med at de er stand til at hive Durham Red ud af Strontium Dog-universet, og give hende et nyt univers. For den foxy mutant-vampyr Durham Red er en karakter, der oprindeligt er opstået i, og stammer fra, en af de helt store 2000AD-serier, nemlig Strontium Dog.

I Strontium Dog var hun en biperson, der hovedsageligt fungerede som foxy sidekick og potentiel romantisk partner til seriens hovedperson, mutantdusørjægeren Johnny Alpha. Ligesom Johnny Alpha var hun på dette tidspunkt en Strontium Dog, som er en search/destroy-agent. Det vil sige, at hun er en mutant, der ude i fremtiden har påtaget sig det eneste lovlige hverv, som mutanter kan påtage sig, nemlig som intergalatisk dusørjæger.

Durhams mutantkræfter består i, at hun har noget, der minder om vampyrevner. Hun har overmenneskelige sanser, er meget stærk, får kraft og energi ved at drikke andre væsners blod, og så har hun naturligvis den vampyriske charme og sensualitet, som vampyrfiguren jo traditionelt har. Samtidig er hun fri for mange af de mindre heldige effekter ved at være vampyr, så som at de ikke kan tåle sollys eller frygter kors. Durhams egentlige forhistorie fortaber sig i tågerne, hvilket vil sige, at den aldrig er blevet defineret, men det er sikkert, at Durham Red-figuren ændrer sig meget, fra hun først optræder hos Strontium Dog til hun midt i halvfemserne får sin egen serie.

Afslutning

Af hendes tilbedere langt ude i fremtiden kaldes Durham Red også Saint Scarlet - bemærk hvodan der hele vejen rundt er billeder, forestillende minder fra hele hendes (tegneserie)liv, helt fra starten til nu, gengivet i de forskellige stile, hun er blevet tegnet i

Empty Suns er afslutningen på det Durham Red-serieforløb, som forfatter Dan Abnett har skabt, men også afslutningen på tegner Mark Harrisons årelange bekendtskab med figuren. Og nok er Harrison “kun” tegner, men det er tydeligt, at han elsker og fanges af Durham Red-figuren. Selv om Durham Red ikke er hans kreation, så er det Williams der har hævet figuren frem, og skabt hende som en helt selvstændig karakter i sit eget univers. Dan Abnett kender de fleste nok i forvejen fra Games Workshops romanserier, hvor han specielt er kendt for Warhammer 40.000-serien Gaunt’s Ghost, der virkelig har slået hans navn fast som en af de store Workshop-forfattere. Men før han startede ved Games Workshop var han en 2000AD-dreng, for det var her han debuterede.

Dette album er som sagt afslutningen på et længere handlingsforløb fra de foregående album. Tidligere i serien er Durham Red vågnet op fra suspended animation 1200 år ude i fremtiden – det vil sige næsten 2000 år ude i fremtiden i forhold til vores nutid. Her bliver hun tilbedt som en gudinde af nogle religiøse fanatikere, mens krigen mellem mutanter og mennesker stadig er en del af hverdagen.

I et forsøg på at stoppe krigen befrier hun supermutanten The Offspring, der dog forråder hende, og blot får krigen til at eskalere, og Durham trækker sig helt ind i hendes dyriske selv. Ved albummets start prøver en gruppe desperate mennesker, ledet af Durhams tidligere elsker Godolkin, at finde Durham, og vække hendes slumrende bevidsthed, eftersom hun er deres eneste håb mod The Offspring. Durham får sit sind igen, men kampen mod The Offspring får uigenkaldelige konsekvenser for menneskeheden, universet og Durham – og så ellers ikke mere om handlingen.

Fremragende bonushistorier

Supermutanten, verdensødelæggeren og overskurken The Offspring

Som en bonus indeholder albummet også en række “apokryfe” småhistorier, The Scarlet Apocrypha, som de bliver kaldt. Her prøver andre 2000AD-tegnere Durham Red-figuren af, og illustrerer korte, selvstændige historier sat i Durhams fortid – alle skrevet af Dan Abnett. Vi har her “Necrocultura”-historien, illustreret af John Burns, som vi kender fra hans fantastiske Nikolai Dante-illustrationer. Hans 70’er-agtige og let kulørtkitchede malerier passer godt til historien, der drejer sig om en indspilning af en italiensk splattervampyrfilm i halvfjerdsernes Albanien, hvor Durham så kommer indover. “Semblance”, tegnet af Steve Yeowill, er en fantastisk lille steampunk-sci-fi-fortælling, der sikkert også i stilen vil gøre mange Nikolai Dante-fans glade.

Den helt forrygende Frazer Irving har lavet den fantastisk samurai-pastige “The Spirit and The Gaki”, der er en hyldest til Frank Millers Sin City-serie. Det er helt forrykt godt, jeg fristes til at sige næsten bedre end Frank selv vil kunne gøre det. Som man nok kan gætte, er dette en japansk spøgelseshistorie, tilsat en katanasvingende Durham Red og en Millersk skarp sort-hvid-rød streg. I “Children of The Night”, tegnet af Enric Romero, har Durham et opgør med selveste Vlad den Udøde, som vi kender ham, bortset fra, at han er blevet for gammel til Durham Reds Strontium Dog-fremtid, og derfor ønsker at gøre en ende på det.

Ronin-samurai Durham i Frazer Irvings fantastiske Miller-homage-streg

“Genegun SD”, tegnet af Steven Kyte, er et forsøg på at overføre Durham Red og Johnny Alpha til et manga-univers, både i historie- og tegnestil. Dette lykkes så godt, at man hurtigt kommer i tanke om, hvorfor 2000AD er federe end manga. Heldigvis er historien kun på seks sider. I “Red Menace” er Durham Red i 2000AD-veteranen Carlos Ezquerras streg sat ind i universet fra den klassiske 2000AD Anden Verdenskrigs-vampyrserie Fiends of The Eastern Front. Gæt selv, hvilken front Durham Red tilhører. Det var også Ezquerra, der tegnede Durham Red, da hun først dukkede op i Strontium Dog-serien.

I den sidste historie er det atter Mark Harrison, der fører pennen, men det er dog i en lidt anden stil, end resten af albummet. I “In The Flesh” følger vi en gruppe 2000AD-freaks, der tager til tegneserie-convention. Stilen er meget lig de gamle Mad-blade, sådan et sted mellem realisme og overdrevet karikatur, og for den rigtige fan er historien fyldt med små referencer til andre serier, samt cameos af 2000AD-forfattere og -tegnere.

Noget til husarerne

Durham Red og Johnny Alpha i manga-udgaver

Til slut i albummet er der et længere efterskrift af Mark Harrison, hvor han forklarer hele baggrunden for sit arbejde med og fascination af Durham Red, historien bag serien, samt sine skitser til den.

Som altid er Harrisons tegnestil af høj kvalitet, og som altid, når han tegner Durham Red, er der bestemt noget til husarerne. Abnett er en god forfatter, der kan sit kram, og han formår at gøre en lidt triviel og forudsigelig historie både underholdende og spændingsmættet. Fans af Durham Red har noget at se frem til, både hvad angår selve historien og ekstramaterialet, men dem, der ikke er helt så fortrolige med vampyrdamen, bør dog nok først starte med de to første bind i serien for at få fuldt udbytte.

Durham Red: Empty Suns er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

4 stjerner

Titel: Empty Suns
Seriens titel: Durham Red
Forfatter: Dan Abnett
Tegnere: Mark Harrison, John Burns, Steve Yeowill, Frazer Irving, Steven Kyte, Enric Romero og Carlos Ezquerra
Albumlængde: 96 sider
hvid
Albummet udkom i oktober 2007 på forlaget Rebellion, og indeholder materiale, der første gang blev udgivet i 2000AD progs. 1362-1368, 1382-1386, samt Judge Dredd Megazine 4.12 til 4.18 i årene 2002 til 2004.

Anmeldt af: Claus Jacobsen | 13/06/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *