Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Dreams of Inan: The Worm That Wasn’t

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Dreams of Inan: The Worm That Wasn'tMeget ujævn sci-fi/fantasy/horrorfortælling, som ikke kan bestemme sig for, om den vil være det ene eller det andet. Romanen er hurtigt læst og hurtigt glemt, men egner sig ganske fortrinligt til tidsfordriv, hvor en del af nydelsen består i at finde romanens fejl.

Abaddon Books har efterhånden leveret en del solide bøger i deres forsøg på at favne forskellige genrer og settings. Det, der har kendetegnet de fleste af bøgerne, er, at de forskellige forfattere har valgt forholdsvis simple plots, og har skrevet i et enkelt og effektivt sprog. Abaddons bøger vækker derved mindelser om god, gammeldags pulplitteratur, som netop glimrer ved det simple og ofte hårdkogte sprog, og hvor handlingen skrider frem med 180 km/t. Ingen unødvendige litterære krumspring, men derimod fokus på et stramt plot og enkle karakterer. Abaddons bøger er tilmed ganske billige, og trykt på billigt papir, så de passer perfekt i rygsækken eller den store bukselomme frem for at samle støv på hylden.

Kalorielet underholdning

Det er kalorielet underholdning, som får et trademark ved, at de er tilknyttet forskellige serier, hvor de enkelte bøger ikke har noget tilfælles i plottet. Der er mere tale om settings, som så giver de forskellige forfattere muligheder for at boltre sig, og naturligvis er serierne samlet for at give de enkelte bøger en fælles baggrund at læne sig op af, så de ikke bare fremstår som selvstændige fortællinger, men som en del af noget større. Det er et ganske fornuftigt markedsføringskneb.

The Worm That Wasn’t er tredje bind i produktlinien Dreams of Inan, hvor de to foregående bind A Kind of Peace og Stealing Life begge er anmeldt her på Planet Pulp. Inan er kort fortalt en fantasyverden, tilsat sci-fi-elementer. Så vi har både magi og laserpistoler – for en nærmere introduktion til Inan vil jeg anbefale, at man læser anmeldelsen af A Kind of Peace.

Frie tøjler

Og allerede med den korte beskrivelse kan man nok godt fornemme, hvor frie tøjler de enkelte forfattere har. For man kan f.eks. lave klassisk fantasy i stil med Dragon Lance, eller man kan lave sci-fi-horror i stil med Aliens, eller man kan lave den blanding, som serien ligger op til, og som har trukket klar inspiration fra Frank Herberts Dune, der også blander den middelalderlige samfundsstruktur med overnaturlige elementer, hensat til en fremmed verden. Eller man kan lave noget helt andet. Så der er gode muligheder for at lave små intense fortællinger, der bruger baggrunden som kulisse. Men her har forfatteren Mike Maddox i mine øjne grebet det helt forkert an. I stedet for at fokusere på den helt klassiske spændingshistorie, som han selv ligger i ovnen til, så vil han lige pludselig meget mere.

Romanen foregår i kølvandet på Den Store Krig, som hærgede Inan i mange generationer. I en lille landsby, som ligger for foden af et gigantisk slot, udbryder der en mystisk sygdom. Den unge gartner Leah bliver inddraget i plottet, da den store have, hun arbejder i, kan være nøglen til at finde frem til en kur. Det hele bliver til at kapløb med tiden, da en mulig kommende krig og et voldsomt komplot truer ikke blot landsbyen, men faktisk hele Inans eksistens. Leah får til fulde brug for sine evner som gartner, da en stor orm dukker op. Men ormen er ikke sådan at få has på, og det viser sig også, at en fremtrædende person ikke har helt rent mel i posen. Og så ellers ikke mere om handlingen her.

Usikker brug af virkemidler

Maddox veksler mellem udmærkede beskrivelser af den lille landsby, og den meget fantasyagtige borg, der kaster sin skygge over landsbyen. Men det brydes snart op af for handlingen ligegyldige informationer om forskellige sci-fi-elementer. Ikke nok med at det er ligegyldigt, så tager det også tempoet ud af historien. Det tegner dog ganske godt i den sekvens, hvor ormen jagter Leah i kloakkerne under byen, men denne scene fortaber sig i fantasynonsens. Og til sidst går der nærmest Lovecraft i fortællingen, men på det tidspunkt er læserens tålmodighed ved at være brugt op. Det er er meget ærgerligt, at Maddox ikke har kunnet begrænse sig, da de enkelte dele faktisk fungerer nogenlunde, mens det er det samlede indtryk, der ikke rigtig glider ned på trods af en velfungerende hovedperson. Men ikke nok med at Maddox ikke kan finde ud af, hvilken del af plottet han vil bruge sit krudt på, så har han heller ikke haft styr på hvilke virkemidler, han skal benytte sig af. Det gør, at overfladisk humor bruges der, hvor rendyrket spænding var på sin plads og omvendt.

Et andet stort problem for Maddox er at holde styr på sine bipersonerne. De minder alt for meget om hinanden, og er helt flade stereotyper på den dårlige måde. Karikaturer kan være helt brillante, hvis de er formidlet ordentligt, men det er de bestemt ikke her. Så ved første øjekast er man ligeglad med bipersonerne, men i løbet af fortællingen begynder de at trætte, og til sidst er de direkte belastende. Men heldigvis råder Maddox til dels bod på dette ved at have en stærk hovedperson i Leah. Hun er velbeskrevet, og man føles faktisk med hende igennem hele historien. Dertil kan man tilføje, at den “gode” del af historiens humor er hæftet op på Leah, og at hun samtidig også fremstår ganske sexet og tiltrækkende, hvilket bestemt ikke er noget minus for de mandlige læsere. Men selv ikke Leah kan redde den synkende skude fra at synke.

Sjuskefejl

Et tredje problem, som ikke kun kan tilskrives Maddox, er de mange slå- og stavefejl. Det virker ærlig talt som om, at redaktøren på bogen har været mere end almindeligt fraværende, da vedkommende skulle læse korrektur. Det gør f.eks., at “she” bliver til “the”, og at ord mangler og lignende. Hvis der kun var tale om én eller to af disse fejl, ville det ikke røre mig en papand, men det er desværre en gennemgående fejl, som trækker ned.

Når jeg trods alt ikke vil svine The Worm That Wasn’t fuldstændig til, skyldes det, at Maddox i det store hel har et godt sprog, og at romanen på trods af sine ujævnheder underholder bravt som lokumslæsning. Ikke stor kunst, og bestemt heller ikke stor pulplitteratur, men stadig er der noget fascinerende over The Worm That Wasn’t.

Dreams of Inan: The Worm That Wasn’t er venligst stillet til rådighed af Abaddon Books.

2 stjerner

Titel: The Worm That Wasn’t
Seriens titel: Dreams of Inan
Forfatter: Mike Maddox
Udgivet: 2008
Forside: Mark Harrison
Forlag: Abaddon Books
Format: Paperback
Sideantal: 224

Anmeldt af: Jacob Krogsøe | 12/09/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *