Efter der i Danmark er kommet mere fokus på de såkaldte graphic novels, er udbuddet af dem naturligvis også begyndt at stige. For nyligt udkom Maus (1980) i en ny samlet udgave, og nu er turen så kommet til franskmanden David B.’s hovedværk Det Store Onde fra 1996.
Det er nok heller ikke helt tilfældigt, at netop disse to værker udkommer så tæt op ad hinanden, da de har meget tilfælles. Dels er de begge baseret på virkelige begivenheder, og dels omhandler de begge tragedier fra forfatternes egne familier.
Hvor familietragedien i Maus dog var mere håndgribelig (den omhandler en jødisk familie, der bliver ødelagt af nazismen under Anden Verdenskrig), så er den ikke helt så nem at definere i Det Store Onde.
Epilepsi
David B. (hvis virkelige navn er Pierre-Francois) vokser op sammen med sine forældre, sin storebror Jean-Christophe og sin lillesøster Florence i den franske by Orleans. De tre børn har en sorgløs barndom. Men så en dag i 1964, mens de to drenge er ude og lege, falder Jean-Christophe om og begynder at udføre nogle underlige krampeagtige bevægelser, mens han savler. Dette bliver begyndelsen på det store onde, der vil hjemsøge familien de næste mange år.
I begyndelsen er hele familien rådvilde over, hvad de skal stille op med Jean-Christophe. Først da de har været rundt til en række læger, får han stillet diagnosen epilepsi. Selvom sygdommen rammer hans storebror, så er det dog Pierre, der er historiens fortæller, og eftersom han var barn, da det hele begyndte, så gør han også brug af et mere eller mindre barnligt sprog.
Han fortæller om, hvordan familien først henvender sig til en speciallæge i Paris. Lægerne fortæller forældrene, at det eneste, som kan helbrede Jean, er en omfattende hjerneoperation. Operationen er dog forbundet med så mange risici, at de beslutter sig for at lede efter alternative behandlingsmetoder.
Historien foregår jo sidst i tresserne og starten af halvfjerdserne, så familien ender med at søge efter hjælp i diverse new age-behandlingsmetoder, ikke mindst makrobiotikken. Alle behandlingsmetoderne ser ud til at hjælpe Jean, men med tiden vender epilepsianfaldene tilbage, og det kommer til at gå stærkt ud over familiefællesskabet.
Identitetskrise
Det Store Onde er først og fremmest en personfortælling, og da den hovedsageligt er fortalt gennem Pierres barndomsminder, så ender det også med at være ham, der er fortællingens centrale person. Pierre har en utrolig fantasi, og derfor bruger han også meget billedsprog, hvilket jo passer perfekt til tegneseriemediet.
Som historien skrider frem, havner han dog i en identitetskrise, fordi hans omgangskreds ikke længere ser ham som Pierre, men kun som broderen til en syg. Dette gør, at han flygter endnu længere ind i sin fantasiverden, og han begynder at se på sine følelser som spøgelser.
Da familien flytter til Olivet, begynder børnene at lege i den nærliggende skov, og Pierre bruger skoven til at forlige sig med sine spøgelser. Han accepterer de følelser han har, og han tilbringer mange timer ude i skoven sammen med sine spøgelser.
Hans bror begynder også at ændre sig. Pierre fortæller, hvordan han forestiller sig at være Hitler, og selvom det aldrig bliver uddybet, så bunder Jeans fascination af Hitler nok mere i følelsen af kontrol. Hitler havde kontrol over en hel nation, mens Jean ikke engang har kontrol over sin egen krop. Florence oplever den samme identitetskrise som Pierre, men hun har desværre ikke nemt ved at håndtere disse følelser, og hun ender derfor med at blive hjemsøgt af sine spøgelser.
Tragedie
Umiddelbart så vil Det Store Onde nok fremstå som en tragedie, og det er heller ikke helt forkert. I løbet af historien bruger Pierre meget tid på at fortælle om sine bedsteforældre, der alle var involveret i både Første og Anden Verdenskrig. Dermed bliver deres historier også tragiske, og man får på fornemmelsen, at tragedien tilsyneladende har hjemsøgt familien igennem alle generationer.
Det bliver faktisk også for meget for hans mor, der på et tidspunkt bryder ind i historien og fortæller, at hun faktisk kun havde gode minder om sine forældre. Grunden til dette lille afbræk er nok også mest, så læseren har mulighed for at danne sin egen mening om historien.
For er det en tragedie, fordi Jean bliver ramt af epilepsi, eller er det en tragedie, fordi familien har et forkert syn på sygdommen? Pierre lærte jo at leve med sine følelser, fordi han accepterede dem, men forældrene nægter at acceptere Jeans sygdom, så på den måde er de også selv til dels skyld i tragedien.
Forstår personerne
Det Store Onde er en fremragende tegneserie. Mange vil nok kigge på sproget og tegningerne og bare se den som barnlig, men det har utvivlsomt været én af David B. pointer; nemlig at man bruger et så barnligt medie som tegneserier til at fortælle en gravalvorlig historie. Derfor bliver den dog stadig fortalt med et utrolig ærligt og intimt sprog. Man har som læser svært ved ikke at prøve at sætte sig i personernes sted.
Personligt synes jeg, at det bedste ved tegneserien er, at man virkelig får en fornemmelse for familien, og selvom jeg også nogle gange undrede mig over de metoder, de bruger til at tackle deres problemer, så sidder jeg alligevel tilbage med en forståelse for dem. Det Store Onde bliver udgivet i to bind i Danmark, hvor det første bind indeholder de tre første kapitler, og det sidste bind udkommer til oktober.
Det Store Onde er venligst stillet til rådighed af Carlsen Comics.
Originaltitel: L’Ascension du haut Mal
Forfatter: David B.
Tegner: David B.
Albumlængde: 176 sider
Dansk oversættelse: Francois-Eric Grodin
Udkom i Frankrig fra 1996 til 2003 på forlaget L’Association.
Udkommer på dansk i to bind. Del 1 kom i august 2006 på forlaget Carlsen.
Anmeldt i nr. 11 | 13/09/2006
Stikord: Sygdom
