Claus Jacobsen
Ingen kommentarer

Dawn of the Dead

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Dawn of the Dead er en lille perle af et spil for alle brætspilsinteresserede, også selv om man ikke er fascineret af zombier.

Dawn of the DeadBrætspillet inspireret af Romero-filmen Dawn of the Dead fra 1978 blev udgivet af brætspilfirmaet SPI – Simulation Publications Inc. – samme år, og er det første zombie-brætspil der dukker op.

Det er også klart nok, eftersom at selve zombiegenren for alvor opstår sammen med Romeros zombiefilmserie, og det er først med trilogiens anden del, Dawn of the Dead, at konceptet med zombiekamp og enorme masser af hærgende udøde bliver introduceret, hvilket er udgangspunkt for mange af de zombiespil der senere er dukket op.

Altmodisch og nørdet overflade

Firmaet SPI var, sammen med Avalon Hill, en af de store brætspilsudgivere i USA i halvfjerdserne. Dog knækkede kurven for krigsspil, som de begge var hovedproducenter af, og for SPI fik det så alvorlige konsekvenser, at firmaet gik konkurs i 1982. Avalon Hill var bedre til at satse på andre ting – som for eksempel rollespil – og det lykkedes dem at overleve, indtil firmaet blev opkøbt af Wizards of the Coast.

Dawn of the Dead-brætspillet har mange kendetegn fra den type spil, som både SPI og Avalon Hill spyttede ud i store mængder i halvfjerdserne. Det hele er i pap og ikke så meget andet: Papbræt, papbrikker, og der er mange af dem. Ingen fancy plastikbrikker eller lækkert layout, illustrerede kort eller spilleplade, bare det mest nødvendige man behøver i spillet og ikke så meget crap.

Det samme gælder reglerne, eller rettere den måde regelbogen er formuleret på, nemlig i korte punktformede paragrafer. Dette gør regelbogen let at bruge, når man kender reglerne, men det er ikke ligefrem fantastisk formidlende første gang, man læser dem. Det er heller ikke med til at skabe den store stemning. Alle disse ting kan virke afskrækkende på den moderne brætspiller, men giver man Dawn of the Dead en chance, vil man finde ud af, at det faktisk godt kan betale sig. For der gemmer sig et fornøjeligt spil under den altmodische og nørdede overflade.

Halvfjerdserlook

Ligesom filmen – eller i hvert fald hovedparten af den – foregår spillet i et klassiske amerikansk shoppingcenter, et mall, hvor de overlevende kæmper en desperat kamp mod horder af zombier. Derfor er spillebrættet da også en grundplan over et mall med forskellige afdelinger og markeringer, dér, hvor henholdsvis zombierne og de levende starter spillet.

For endnu en gang at vende tilbage til selve layout-designet, så er farverne selvfølgelig præget af, hvad der trykkemæssigt kunne lade sig gøre dengang – og halvfjerdsernes look er også tydelig i farverne: orange, fesen-gul og brungrøn. Samtidig er der en del underspillet humor i selve mall’ens struktur og i de forskellige butikkers navne. Den underspillede humor, med tilhørende samfundskritik, er noget, som spillet i hvert fald har tilfældes med filmen.

Dawn of the Dead er egentligt designet som et tomandsspil, hvor den ene part styrer zombierne og har som mål at slå alle de levende karakterer ihjel/gøre dem til zombier. Den anden part styrer de fire levende karakterer – Roger, Peter, Steven og Fran, som de også hedder i filmen.

“The human player”, som han kaldes i reglerne, har som mål at lukke alle mall’ens fire hovedindgange – hvor der kan komme zombier ind – og udrydde alle zombier indeni centret, uden at alle karaktererne dør. Der er i reglerne også mulighed for at spille Dawn of the Dead i en solitaire-udgave, hvor man så styrer de fire karakterer i kampen mod zombierne.

Der er egentlig ikke de store forandringer i spillet i enmandsudgaven; reglerne opfordrer bare til at flytte zombierne “in the “spirit” of the rules”. Det vil sige, at man faktisk spiller spillet med sig selv, mod sig selv, som en form for brætspilskabale. Derudover er der også en note til sidst i reglerne, der foreslår, at man kan spille det med 3 eller 4 personer, hvor hver spiller så styrer én karakter, og zombierne flyttes som ved soloversionen. Spillerne spiller da i fællesskab mod spillet.

Designerens fingeraftryk

At Dawn of the Dead kan spilles alene af en person og egentlig er et rent tomandsspil er et tydeligt fingeraftryk af dets designer, John H. Butterfield. Op gennem halvfjerdserne og indtil midten af firserne, designede han en række spil, der alle enten var rene tomandsspil, solitaire-spil eller begge dele.

Disse blev hovedsageligt udgivet af SPI, mens det stadig eksisterede, og efter dets krak i 1982 af Victory Games og West End Games. Et af de mest kendte af Butterfields designs er solospillet Ambush! , udgivet af Victory Games i 1983, hvor man leder en amerikansk squad af faldskærmssoldater gennem fjendeland under Anden Verdenskrig ved D-dags-invasionen. Det indeholder elementer fra solospilbøger som Sværd og Trolddom, kombineret med en rigtig spilleplade.

Turbaseret

Men for at vende tilbage til selve Dawn of the Dead-spillet og dets opbygning, så er spillet turbaseret. Først er det “the human player”, der flytter og handler, og efterfølgende er det zombiespillerens tur. Dette giver – sammen med de andre regler – også en meget god effekt af, at zombierne er langsommere og dummere i den forstand, at de handler ud fra, hvad de levende gør, så som at forfølge dem og så videre.

“The human player” kan i sin runde kun vælge én karakter at flytte med, og må ikke vælge den samme karakter to runder i træk. Han kan dog flytte flere karakterer samlet, hvis de starter deres runde i samme felt, som en “stack” af papbrikker, naturligvis.

Hver karakter kan bevæge sig og skyde alt efter, hvad hans/hendes stats er – som meget praktisk og tidstypisk står på hans/hendes papbrik. Der er også mulighed for at lade en karakter bære en anden for at få denne væk fra zombierne. Alt i alt er disse regler med til at gøre selve spillet ret filmisk.

Efterfølgende er det zombiespillerens tur. Han må først lave et “zombie reaction move”, hvor han flytter alle de zombier, der kan se en karakter, og efterfølgende må han lave et “zombie free move”, hvor han må flytte et antal zombier, der svarer til hvad han slår på en terning. Efter disse moves afgøres udfaldet alle de steder, hvor zombier kan angribe. Det vil sige hvor de står på samme felt som en eller flere karakterer.

Her er det både muligt, at karaktererne kan gå i panik, blive lammet, blive inficeret eller at de simpelthen dør – der er selvfølgelig også muligt, at der ikke sker noget. Til sidst slår zombiespilleren på en tabel for at se, hvor mange nye zombies der kommer til ved hovedindgangene, hvorefter turen slutter.

Ekstra finesser

Dette er i store træk selve spillet, men derudover indeholder det en del ekstra finesser. Som for eksempel at zombiebrikkerne ikke repræsenterer enkelte zombier, men grupper af udøde, hvor det nøjagtige antal er skjult og først bliver afsløret, når en af karaktererne lander på brikken – eller omvendt.

Således kan “the human player” aldrig være sikker på, hvor store problemer han egentligt står i. Ligeledes er der også “hemmelige” zombiegrupper gemt på spillepladen, der aktiveres, når en karakter dukker op i det område. Derudover har zombiespilleren et par flere tricks i ærmet. Så som at zombierne til tider kan gå bersærk og flytte sig hurtigere eller smadre ind gennem glasvinduer efter karaktererne, eller at karaktererne selv kan blive til zombier, sågar superzombier, der kan mere end de almindelige.

En lille perle

Alt i alt er Dawn of the Dead ikke bare det første zombiebrætspil, men også en lille perle af et spil, der, selv om det er af en ældre dato, er et besøg værd. Reglerne er lette og effektive, modsat hvad man muligvis kunne forvente af et spil fra den periode.

Der er her en del gode elementer, man har set videreført i successpil som blandt andet Zombies!!! og Space Hulk, hvilket gør Dawn of the Dead til et interessant spil for enhver brætspilsinteresseret; selv dem, der ikke er fascineret af zombier. Er man fascineret af zombier, og dermed sikkert også Romeros oprindelige film, så bør man helt sikkert også give Dawn of the Dead-brætspillet et go. Man skal blot ikke sammenligne det med de mere grafisk og udstyrsmæssigt storslåede moderne spil, så som Zombies!!!

Dawn of the Dead-brætspillet har været udsolgt fra forlaget i mere end 20 år, og et genoptryk ser ikke ud til at være lige om hjørnet. Men heldigvis kan man hente det gratis fra zombiefansiden, Homepageofthedead.com, og eftersom det er et spil kun med papbrikker, gælder det bare om efterfølgende at printe det ud og så lege lidt Jørgen Clevin.

5 stjerner

Titel: Dawn of the Dead
Designere: John H. Butterfield
Grafisk design og koncept: Redmond A. Simonsen
Forlag, år: Simulation Publications Inc., 1978

Anmeldt i nr. 13 | 13/11/2006

Stikord: Zombier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *