Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Dario Argento

Dario Argento
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Martin Weinrech og brødrene Gorzelaks hæfte om Dario Argento giver anledning til eftertanke og viser forskellige indgangsvinkler til, hvordan man kan "læse" Argento.

Dario ArgentoDet lille A5-hæfte på 24 sider med titlen Dario Argento har én af bidragsyderne, Bo Gorzelak Pedersen, udgivet under forlagsnavnet Edition Tiger.

Bo Gorzelak Pedersen blev inspireret til at kontakte de to øvrige bidragydere (hvoraf den ene er hans bror) og lave hæftet, da han blev forarget over, at Rikke Schubart i sin bog I lyst og død (1993) “affejer Dario Argento som en i horror-sammenhæng uvæsentlig og perifer instruktør.” (s. 1).

Argentologi

Dette redegør Gorzelak for i sit korte forord, hvori han også efterspørger mere “argentologi” – tanker om og analyser af Argentos film – på dansk. Han lover i forordet, at der vil komme et hæfte nummer to, hvis økonomien er til det. Indtil videre er der desværre kun kommet det nærværende hæfte, men man kan jo altid håbe.

Dario Argento indeholder nemlig tre fine små artikler om forskellige aspekter af instruktøren og hans film. Bo Gorzelak lægger ud med den forholdsvis personlige “Min introduktion til Argento”, der imidlertid ikke kun er personlig sniksnak, men kaster indtil flere tråde ud – bl.a. mulige tolkningsredskaber til at forstå Argento som auteur.

Artiklen er måske en smule ustruktureret, hvilket skyldes at den ikke behandler ét bestemt aspekt eller en bestemt film, men den er ikke desto mindre ganske interessant. Det eneste irritationsmoment for mig er sprogbrugen; selv om “også” udtales “osse” i daglig tale, så skrives det jo ikke sådan!

Bo Gorzelak undgår ikke Freud i forbindelse med tolkningen af bestemte motiver i Argentos film, men i modsætning til f.eks. Rikke Schubart, der tærsker freudiansk langhalm på gysergenren, er den freudianske psykologi for Bo Gorzelak kun ét muligt redskab til forståelsen af Argento, og man irriteres således aldrig over det.

Filmhistorisk perspektiv

Hæftets andet bidrag, “Blikket og kniven”, af Martin Weinreich er en indsigtsfuld og interessant artikel, der koncentrerer sig om Argentos debut, giallofilmen L’ucello dalle piume di cristallo (1970) – på dansk: Fuglen med krystalfjerdragten.

Efter en kort introduktion til giallogenren generelt handler artiklen om forskellige motiver i filmen, med overskrifter som “Den traumatiserede morder”, “Et tilfældigt vidne” og “Morderen er voyeur”. Weinreich skriver godt, og han formår at sætte L’ucello dalle piume di cristallo ind i et bredere filmhistorisk perspektiv.

Den sidste artikel er af Lars Gorzelak Pedersen og har titel efter Argentos film La Sindrome de Stendhal (The Stendhal Syndome) fra 1996, som artiklen da også udelukkende omhandler. Artiklen giver en overvejende freudiansk-psykologisk tolkning af symbolikken i filmen, og er ganske interessant læsning. Dog er artiklen kort, kun tre sider, og man sidder bagefter og ønsker, at den var noget længere. Ikke fordi artiklen føles dårligt argumenteret eller overfladisk, men blot fordi man fornemmer at filmen er så interessant, at den fortjener mere plads.

Akademisk og fængende

Hæftet er trykketeknisk af udmærket kvalitet og har en flot farveforside (af Finn Holten Hansen), der, selv om man ikke umiddelbart kan regne det ud, faktisk relaterer sig til én af pointerne i Bo Gorzelaks artikel. Trykket inde i hæftet er også udmærket, men man kunne have ønsket et lidt mere læsevenligt layout – teksten er énspaltet og sat med relativt små typer. Da afsnit kun er markeret ved indryk gør det teksten meget kompakt, især i den første og den sidste artikel, der ikke gør brug af afsnitsoverskrifter.

Det kunne også have været rart med nogle enkelte illustrationer fra filmene inde i hæftet, men her er der muligvis copyright-problemer. Hæftet er nemlig en decideret udgivelse med ISBN-nummer og det hele. Det eneste virkeligt seriøse kritikpunkt er, at der ikke bruges sidetal!

Alt i alt er Dario Argento en fin lille udgivelse, og man har en klar fornemmelse af, at de tre skribenter kender deres stof godt. De skriver akademisk, men på en forståelig måde, som fænger, og artiklerne giver stof til eftertanke. Hæftet burde være interessant læsning, måske især for de, der først er ved at opdage Argento. Desværre er det udsolgt, men findes i det danske bibliotekssystem, og er således til at komme i nærheden af.

4 stjerner

Titel: Dario Argento
Forfatter: Martin Weinreich, Lars Gorzelak Pedersen & Bo Gorzelak Pedersen
Forlag, år: Edition Tiger, 2004
Format: Hæfte
Sideantal: 24 sider

Anmeldt i nr. 5 | 13/03/2006

Stikord: Filmhistorie, Giallo, Italian Cinema

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>