Crystal Balls

”Ok! Det var ikke lige hvad jeg havde regnet med”. Nogenlunde således tænkte jeres anmelder efter at have hørt Crystal Balls med canadiske The 3tards.

Der er på en og samme tid tale om en meget traditionel punkudgivelse og samtidig en yderst speciel plade med et meget specielt band. The 3tards spiller en selvopfunden punkstil kaldet Asscore, hvilket i The 3tards tilfælde betyder moderne energisk punkmusik med ekstremt latrinære og sjofle tekster.

Det var heri overraskelsen bestod, for nok er det almindeligt, at man inden for punkmusikken slår gækken løs, rent sprogligt og tekstmæssigt, men sjældent hører man et album, der er så gennemført lummert og drengerøvsagtigt.

Ekstremt meget kul på

Musikalsk er The 3tards med på noderne på Crystall Balls. Det er moderne, metalinspireret og ikke mindst velproduceret musik. Numrene er fremført med en smittende energi der virkelig får en i godt humør og der er ingen langsomme numre på pladen. Faktisk får den så meget kul, at man en gang imellem bliver nervøs for, at det musikalske læs vælter for bandet, da de fire medlemmer spiller lige til grænsen af deres tekniske formåen.

Musikken står på skuldrene af den amerikanske halvfemserpunk. Samtidig har de gode 3tards ikke været bange for at hente inspiration fra mange musikalske kilder. Især guitaristen Mike Tard har en tydelig baggrund i Heavy Metal. Guitaren har en meget mere brutal distortionlyd, der minder mere om tidens moderne metalscene, end man er vant til i punksammenhæng.

Mike Tard bygger sine riffs op over klassiske melodiske metalformler, i stedet for punkens mere rytmisk orienterede akkordriffs. Endelig er det befriende at få lov til at høre en guitarist trykke nogle lirede soloer af. Heller ikke noget man er forvænt med i punksammenhæng.

Af The 3tards tre øvrige medlemmer skal også fremhæves forsangeren John Tard (alle fire 3tards bærer efternavnet Tard). Han har en af de mest vanvittige stemmer, der nogensinde er hørt inden for punkmusikken. Hans vokal kan bedst sammenlignes med Offspring-forsangeren Dexter Hollands høje lyse stemme, blot endnu højere og lysere. Kombineret med en særlig rablende måde at fremføre melodierne på, der især kommer til sin ret i et hurtigt nummer som ”Girl Drink Drunk”, er John Tard med til at sætte sit unikke præg på The 3tards.

Dog må det siges at rent musikalsk er The 3tards ikke unikke. Deres musik rammer tidsånden, men undgår at plagiere. Samtidig er der mange gode hooklines, der gør at man husker numrene og let fanger omkvædene. Alt i alt ok.

Sex, lort og bøsser

Dette bringer os videre til teksterne, hvor The 3tards virkelig skiller sig ud fra mængden. Der er noget charmerende over voksne mænd, der giver fanden i alle koncepter og dedikeret giver sig hen til det sjofle og latrinære. Og der bliver ikke lagt fingre imellem (snarere noget andet…). Selv når bandet benytter sig af metaforer er hensigten tydelig. Et eksempel fra “Sodomy Road”:

“We missed our turn but that’s okay/ Cuz I like the dirt road better anyway / It’s pretty bumpy, but not as wide / But very soon We’ll start to glide”.

Så ved vi vist nok hvad det handler om. Eller hvad med det mere eksplicitte, her fra “Man Rapist”:

“I’m gonna spread you and butter that ass / I’m a man rapist face down the grass”. Av!

Det er ofte bevist, at humor er sjovest når det handler om sex, lort og bøsser. Tænk blot på Gramsespektrum. Der gælder dog den gyldne regel, at den slags kun er sjovt, hvis det udføres subtilt. Det er selvfølgelig op til den enkelte lytter at vurdere, hvor morsomme The 3tards er, men jeg synes nu ikke de er rigtigt skægge. Man kan ikke undgå at trække på smilebåndet, men de hysteriske latterkramper udebliver.

Det kan selvfølgelig også tænkes, at Mr. And Mrs. Average i Canada og især i USA vil blive vældigt provokerede af The 3tards tekster; problemet er at blot, at de højst sandsynligt aldrig kommer til at høre det. Her i Danmark er den almene tolerancetærskel efterhånden så høj, at det kun er de færreste, der vil tage anstød af en sjofel punktekst, og de fleste vil være komplet ligeglade.

Man finder dog også ganske rammende tekster på Crystal Balls. ”Girl Drink Drunk” er en fuckfinger til den metroseksuelle mand, der drikker pastelfarvede drinks med sugerør og blomster, og ”New Punk” er en ordentlig sviner til de nye selvhøjtidelige pop-punkbands. Man ser tydeligt et billede af Green Day hæftet fast på dartskiven i The 3tards øvelokale.

Fingeren til den etablerede musikverden

Med Crystal Balls har The 3tards begået en ganske underholdende skive. Musikken fungerer glimrende, og hele bandet arbejder hårdt for at holde gryden kogende. Det er nok meget individuelt, hvorvidt man bryder sig om teksterne, men man kan i hvert fald ikke klandre The 3tards for at være kedelige. Man vil nok hurtigt miste interessen for en del af numrene når de første tø-hø’er er overstået, men der er også sange på albummet, der nok skal vise sig at holde.

Samtidig må man også tage hatten af for et band, der i den grad tør være deres egne og ikke kun giver fingeren til den etablerede musikverden, men også til de ofte lidt for sure og selvfede bands, man hører på punkscenen i dag. Endelig er jeg overbevist om at The 3tards må være et fabelagtigt liveband, som man må håbe, en dag får taget sig sammen til at komme en tur forbi Danmark.

Crystal Balls er venligst stillet til rådighed af Wounded Paw Record.

Nummerliste:
1 Over the Top (The 3tards) (1:27)
2 Stuck on You (The 3tards) (2:41)
3 Big Bog Little Dick (The 3tards) (2:50)
4 Girl Drink Drunk (The 3tards) (1:44)
5 The Phone Call (The 3tards) (0:41)
6 Crystall Balls (The 3tards) (3:16)
7 Knife to a Gun Fight (The 3tards) (3:32)
8 Sodomy Road (The 3tards) (2:27)
9 New Punk (Friggin Sucks) (The 3tards) (2:20)
10 Rooming House Blues (The 3tards) (2:55)
11 Manrapist (The 3tards) (4:00)

Total spilletid: 27:42

Anmeldt i nr. 7 | 13/05/2006