Michael Lillegaard Larsen
Ingen kommentarer

Contes immoraux

Contes immoraux
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Contes immorauxWalerian Borowczyks erotiske antologifilm Contes immoraux er fyldt til bristepunktet med smukke billeder af nøgne kvinder i flotte omgivelser. Derfor er det også en skam, at filmen er meget kedelig og langtrukken.

Den polske filmskaber Walerian Borowczyk var ikke bange for at skildre erotikken sine film. De blev anset for at være pornografiske, men i dag virker de noget harmløse. Borowczyks erotiske antologifilm Contes immoraux (1974) skabte kontrovers med sine fire frække fortællinger om sex, som forgik i forskellige tidsaldre. Nogle folk blev stødt over Borowczyks noget utraditionelle og sære fortolkning af sex, mens andre så filmen som en surrealistisk filmoplevelse om erotikkens væsen gennem tiderne.

Fire fortællinger om sex

Oralsex på stranden

Hver fortælling i Contes immoraux bliver introduceret med en skrevet prolog, der oplyser publikum om, hvor fortællingerne stammer fra. Den første fortælling La Marée, der er baseret på en historie af André Pieyre de Mandiargues, handler om en dreng (Fabrice Luchini) og en pige (Lise Danvers), der tager på en fræk strandtur.

Den smukke pige er drengens kusine, og drengen forlanger at få et blowjob af hende. Hun går med til det, mens han ævler løs om tidevand, mens de ligger ved strandkanten! Fortællingen forsøger at skabe en metaforisk forbindelse mellem sex og bølgegang, men det ender med at virke tumpet og kedeligt i sidste ende.

Efter onani med en agurk!

Den anden fortælling, Thérése Philosophe er heller ikke bedre og handler om en ung, religiøs pige (Charlotte Alexandra), der vil udtrykke sin seksualitet. For det meste af tiden, ligger hun på en seng, rører ved sig selv og bruger en agurk som dildo! Ja, I læste rigtigt.

Historien om den makabre grevinde Elisabeth Bathory (Paloma Picasso) og hendes blodige badevaner blev brugt som inspiration til filmens tredje fortælling (Erzsébet Báthory). Bathory badede sig i unge pigers blod for at bevare sin skønhed og ungdom. I starten ser man unge piger, der bliver ført til grevindens slot uden at ane noget om den grumme skæbne, der venter dem. Man ser masser af smukke og nøgne kvinder, der nyder hinandens selskab, når de tager et fælles bad. I de scener er der en tyk stemning af sex med lesbiske undertoner. En stor skam er det, at der ikke er noget gys, når nu historien er oplagt til det, men det har tydeligvis ikke interesseret Borowczyk.

En flok af nøgne jomfruer

Den fjerde og sidste fortælling, Lucrezia Borgia er nok den mest kontroversielle i Contes immoraux og bygger på en skandaløs hændelse fra det 15. århundrede: Et foruroligende, seksuelt forhold mellem kvinden Lucrezia Borgia (Florence Bellamy), hendes far (paven!) og en anden mand, og den indeholder sexscener, der skabte røre.

Contes immoraux var den første erotiske film, der blev vist i fransk TV (Antenne 2), men den blev vist i en udgave, hvor den sidste fortælling var blevet klippet ud pga. den davarende paves død i 1978. Her er der en historie med kant, men også her løber det ud i sandet og bliver kedeligt.

En forførende billedside med smukke kvinder

En ung, nøgen pige

Walerian Borowczyks kunstneriske baggrund som billedmaler og illustrator kan mærkes i hver eneste frame af Contes immoraux. Han formående at udnytte sine maleriske locations på fornem vis, og hans scenografiske detaljer er helt i top. Heldigvis er der ikke en tåbelig voice over i filmen, der kommenter meningen med den erotiske galskab på en Jørgen Leth-agtig måde.

Alle kvinderne i Contes immoraux er meget smukke og nydelige at se på, som var de de fineste porcelænsfigurer. De stammer så afgjort fra en tid, hvor kvinder i denne type film så mere naturlige og udtryksfulde ud. Kort sagt ikke noget af det dér botox og silikone-shit! Der er til gengæld ikke lagt så pokkers meget vægt på selve skuespillet, og man bliver aldrig rigtig nysgerrig på figurerne. De fremstår som intet andet end papfigurer.

Smuk men kedelig

Contes immoraux skal ses udelukkende som en billedoplevelse. For i de små historier er der ikke meget at komme efter, og Borowczyks intentioner med dem står for mit vedkommende lidt hen i det uvisse. Selvom de 94 minutter i Contes immoraux ikke virker som meget, så de føles som de længste 94 minutter, jeg har brugt på at se en film. Et mere tempofyldt drive havde været til filmens fordel.

Contes immoraux er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

2 stjerner

Titel: Contes immoraux
Dansk titel: Umoralske fortællinger
Andre titler: Immoral Tales
Instruktør: Walerian Borowczyk
Manuskript: Walerian Borowczyk, André Pieyre de Mandiargues
Cast: Lise Danvers (Julie), Fabrice Luchini (André), Charlotte Alexandra (Thérèse), Paloma Picasso (Elisabeth Bathory), Florence Bellamy (Lucrezia Borgia)
Producere: Anatole Dauman (producer)
Foto: Bernard Daillencourt, Guy Durban, Noël Véry, Michel Zolat
Klip: Walerian Borowczyk
Musik: Maurice Leroux
Spilletid: 94 minutter
Aspect ratio: 1.66:1
Lyd: Dolby digital
Sprog: Fransk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk og finsk
Produktionsland, år: Frankrig, 1974
Produktionsselskaber: Argos Films, Syn-Frank Enterprises
Distributør (DVD): Another World Entertainment
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 70 | 13/08/2011

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *