Claus Jacobsen
Ingen kommentarer

Campaign

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

CampaignDet er ikke fordi, at det F.P.A.C. laver ikke er lavet før, men på forunderlig vis, så rykker det. Hvis retrobølgen rammer senfirserne og EBM-genren får en revival, står F.P.A.C. i hvert fald klar til at træde ind på scenen.

Der er ikke noget som det uopdagede. Jeg er mere eller mindre sikker på, at du aldrig nogensinde før har hørt om F.P.A.C., og at de til trods for det er et bekendtskab værd. Hvis man leder på nettet efter F.P.A.C., dukker der ikke meget op. Det må være et af de få bands i verden, der endnu ikke har en hjemmeside.

Til gengæld står der i coveret en adresse, og ud fra den kan jeg udlede, at F.P.A.C. må være fra Tyskland, nærmere bestemt Hannover. Derudover er coveret forholdsvis intetsigende. Holdt helt i sort og hvidt, med billeder fra hvad der må være lægebøger eller deslige.

Avantgarde

Og så ved vi godt, i hvilken retning musikken bevæger sig, specielt med sangtitler som “Mentally Deviant Victims”, “Inorganic Remains” og “System Death”. Stemningen er ligesom lagt. Man ved, at det helt klart er en eller anden form for hård og dyster og sikkert meget kompromisløs musik, der kommer til at vælte ud af højttalerne, når man har sat CD’en i afspilleren.

Spørgsmålet er bare i hvilken afskygning: Death metal? Hardcore crust punk? Noise-industrial? Nu var det på min PC, at jeg første gang hørte denne plade, og Windows Media Player identificerede med det samme kunstner og trackliste ved hjælp af nettet. Jeg var lidt forundret over, at det kunne lade sig gøre, nu hvor det absolut ikke var lykkedes mig at finde nogen som helst information om bandet og pladen nogen steder, efter at have gennemsøgt nettet med Google.

Samtidig med at playeren skabte en trackliste, kom der også en genrebetegnelse: “Avantgarde” skrev den, sekunder før musikken begyndte. Min hjerne nåede lige at tygge på denne meddelelse, før det gik op for mig, at betegnelsen “avantgarde” ikke betyder en skid.

Jeg var på forhånd udmærket godt klar over, at det ikke var sunny middle-of-the-road-musik, jeg var ved at give mig kast i med. Avantgarde kunne betyde fusionsjazz, progrock, strygerkvintetter eller lyden af biler, der kører hen over båthorn. Pladen begynder at spille, og en stor synthlydflade indleder det første nummer.

Electronic Body Music

F.P.A.C. spiller Electronic Body Music, sådan som vi husker den fra de sene firsere med bands som Front 242, det tidlige Nitzer Ebb og Front Line Assembly. Hård, militaristisk, dystert og insisterende elektronisk musik, hvor der kører hårde, monotont hamrende beats gennem sangene. Alt imens messer eller taler en forvrænget mandestemme hen over musikken, til tider lidt mere melodisk i noget der kunne nærme sig sang.

Det lyder måske både lidt kedeligt, fantasiløst og umoderne, fordi det var en genre, man havde fået mere end nok af. Men jeg kan sige, at jeg faktisk opdagede, at det var et virkeligt glædeligt genhør med Electronic Body Music-stilen (EBM). Jeg kan ikke huske at have nydt en af de gamle EBM-plader nær så meget som Campaign.

Dertil kommer, at F.P.A.C. ikke kun laver helt ren EBM. Med i mikset på langt de fleste af sangene er der også store ambient-industrielle synth-lydflader og brug af andre vokaler i enkelte sange, der dog alle er helt forvrængede.

Men grundlæggede kan jeg ikke sige andet, end at denne plade har taget mig med storm. Måske fordi jeg ikke havde nogen – eller i hvert fald ikke store – forventninger til den. Det er ikke fordi, at alt hvad F.P.A.C. laver ikke er lavet og set før, men på forunderlig vis, så rykker det – eller rykker i hvert fald mig. Måske er det også ved at være på tide, at

Det lyder fedt

Som sagt, så ved jeg så godt som intet om F.P.A.C. Det er ikke til at gennemskue, hvor mange mennesker, der er i bandet. Det står heller ikke nogen steder, hvad F.P.A.C. er en forkortelse af. Men titlerne på Campaign kan antyde, at de to første bogstaver måske står for Forthcoming Perpetual, men det er igen kun et kvalificeret gæt.

Jeg er heller ikke i stand til, på nogen måde, at høre teksterne. Det er vokalen simpelthen for forvrænget til. Det kan være alt fra det moderne livs uudholdelighed til den hvide races overlegenhed, eller madopskrifter – jeg har ingen anelse, men det lyder fedt. Det eneste jeg har, er F.P.A.C. kontakt-adresse som står i coveret, og den er:

F.P.A.C.
Campaign org.
30159 Hannover
Kestnerstr. 11
(ja, det står skrevet på den måde)

Så send dem en konvolut med Euro; det er sikkert den eneste måde at få fat i pladen. Men den er det helt sikkert værd, hvis du bare lidt kan lide genren. Tro mig.

Campaign er venligst stillet til rådighed af Epistrophy Recordings.

Nummerliste:
1. Plasma (3:23)
2. Control is no longer (4:40)
3. Mentally deviant victims (4:20)
4. Normalisation (3:58)
5. Paralysed flesh (3:25)
6. System death (3:10)
7. Minimalism (3:13)
8. Inorganic remains (3:23)
9. Central machine (5:02)
10. Systematic overload pressure… (3:41)
11. Icicle implant (3:20)
12. Urban fracture (3:41)
13. Forthcoming perpetual intercourse (live) (3:58)
14. Injured timeloop (live) (7:10)

Total spilletid: 54:33

4 stjerner

Titel: Campaign
Kunstner: F.P.A.C.
Udgivet: 2006
Label: Frontline Music Distribution

Anmeldt i nr. 6 | 13/04/2006

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *