Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Bram Stoker’s Dracula: Graphic Album

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Tegneserieudgaven af Coppolas Dracula-film er en perle, som viser, at man godt kan lave en god tegneserie over en film og som samtidig understreger, hvor dygtig Mignola er.

Bram Stoker's Dracula: Graphic AlbumNår man normalt sætter sig til at læse en tegneserie, som er baseret på en film, som ofte er baseret på en bog, ved man godt, at det nok ikke er den store kunst, man er i gang med. Ja ofte er det faktisk noget værre lort, leveret af middelmådige tegnere og forfattere som led i en større markedsføringskampagne, hvor selskaberne prøver at presse citronen til det yderste.

Men med forfatteren Roy Thomas’ og tegneren Mike Mignolas tegneserieudgave af Francis Ford Coppolas Dracula (1992) er der faktisk tale om et meget smukt og veludført album, som har sit eksistensgrundlag uafhængigt af filmen. Godt nok er det nærmest en slavisk gengivelse af filmen rent tekstmæssigt, med kun få undtagelser, men Mignolas tegninger hæver albummet op på et meget højt niveau.

Handlingen kender vi
Vlad fornægter sin tro.

Vlad fornægter sin tro.

Handlingen kender vi til hudløshed. Vlad Dracula vender sin tro ryggen tilbage 1462, da hans elskede kone dør, og sådan bliver vampyren Dracula skabt. Så hopper handlingen frem til 1897. Vi møder den unge Jonathan Harker, der sendes til Transsylvanien for at afslutte en købsaftale med en hr. Dracula. Dracula er naturligvis vampyr, og snart er det ikke kun Jonathan, men også hans elskede Mina, dennes veninde Lucy og mange andre, der er i alvorlige problemer.

Dracula vil til London, hvor han håber at genfinde sin tabte kærlighed, og snart nærmer det endelige opgør sig. For en mere udførlig gennemgang af historien vil jeg enten anbefale, at man ser filmen eller læser denne måneds anmeldelse af Francis Ford Coppolas Dracula.

Mignola tager stikket hjem
Jonathan Harker - bemærk ligheden med Keanu Reeves - og Dracula i baggrunden.

Jonathan Harker – bemærk ligheden med Keanu Reeves – og Dracula i baggrunden.

Selve adaptionen – som er baseret på James V. Harts manuskript til filmen – er udført ganske effektivt af forfatteren Roy Thomas, men det er Mike Mignolas tegninger, der som sagt tager stikket hjem. Oprindeligt blev Mignola kontaktet af Roman Coppola, søn af Francis Ford Coppola, der arbejdede på sin fars film. Roman er også en stor fan af tegneserier, og da der skulle laves et grafisk udkast til Draculas borg blev Mignola hevet ind.

Senere hen var han også med til en test screening af filmen for at komme med sine overvejelser, hvor også George Lucas sad i salen. Efterfølgende blev Mignola sat til at tegne et storyboard til en alternativ slutning på filmen, og derfor er Mignola da også krediteret som illustrator på den færdige film.

Faktisk var Coppola så pjattet med Mignolas arbejde, at han tilbage i 1993 holdt et foredrag om filmen på en tegneseriemesse kort før, tegneserien udkom. Denne lille anekdote viser, at Mignola er en fyr, man allerede tilbage i starten af 90’erne holdt øje med – han var også halvstor i 80’erne – og han har da også siden slået sit navn fast her i Danmark specielt gennem Hellboy.

Mignolas egen stil
En kvinde gøres fortræd.

En kvinde gøres fortræd.

Mignolas stil er meget speciel og kendetegnet ved en meget nostalgisk streg, som leder tankerne hen på legenden Jack Kirby. Men samtidig er hans stil også sin egen, og det er sammenblandingen af den gammeldags tegnemåde og hans ekspressive stil, at Mignola skaber helt sin egen stil. Specielt hans skyggebrug er uovertruffen, men også mange af de stiliserede billeder leder tankerne hen på gammeldags propagandakunst. Derfor kan man også sige, at han var et oplagt valg til at overføre Coppolas film til tegneserie.

En stor ros i denne sammenhæng skal gå til farvelæggeren Mark Chiarello. Han har formået at give albummet et helt specielt touch hvor, sjovt nok, specielt farven rød spiller en afgørende rolle. Chiarello har også siden hen arbejdet sammen med Mignola på Hellboy, så hvis man syntes, at det ligner noget, man har set før, er det ikke helt tilfældigt.

I dette album har Mignola formået at bevare sin egen stil samtidig med, at han er ganske tro mod filmens visuelle side. Eksempelvis ligner tegningerne af Jonathan Harker ganske godt Keanu Reeves, som han så ud i filmen. Samtidig er Mignolas stil langt mere enkel og underspillet end den svulstige barokke fremtoning, som Coppolas film besidder. De stiliserede billeder er også essentielt for tegneserien, da en tegneserie jo ikke kan skildre bevægelse på samme måde, som en film kan. Og her kommer Mignolas stilisering virkelig til sin ret.

Perle
Et eksempel på den meget flotte farvebrug i albummet.

Et eksempel på den meget flotte farvebrug i albummet.

Derfor er albummet også ganske interessant, da det kan virke overraskende, at det på én og samme tid er tro mod filmen og så alligevel ikke helt. Det er i mine øjne netop sådan, en tegneserie over en film skal være. For filmen er jo, naturligt nok, en meget visuel udtryksform, og derfor skal en tegner virkelig oppe sig, hvis albummet skal hæve sig ud over filmens påvirkning. Jeg vil ikke påstå, at albummet er smukkere rent visuelt end filmen, men det er sgu’ tæt på, og det siger ikke så lidt, da Coppolas Dracula netop lever meget højt på sin visuelle side.

Så hvis du kan anskaffe dig albummet, vil jeg råde dig til at gøre det med det samme – du kan faktisk købe det på eBay til omkring 30 dollar. Det er en perle, som virkelig viser, at man godt kan lave en god tegneserie over en film, og som samtidig understreger, hvor dygtig Mignola er.

5 stjerner

Titel: Bram Stoker’s Dracula: Graphic Album
Forfatter: Roy Thomas
Tegner: Mike Mignola
Farvelægning: Mark Chiarello
Albumlængde: 116 sider
hvid
Udkom i fire numre i USA i 1992-93 på forlaget Topps Comics
Udkom som samlet album i USA i 1993 på forlaget Topps Comics

Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007

Stikord: Dracula, Tegneserie efter film, Vampyrer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *