Thomas Strømsholt
Ingen kommentarer

Action Comics #1: Superman Versus the City of Tomorrow

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Action Comics #1: Superman Versus the City of TomorrowGlem alt om den pæne spejderdreng som kunne modstå atombomber, fløj hen over himlen med sin superhund, blev dræbt af en latterlig psykopat fra det ydre rum, genopstod og blev gift i et kreativt selvmord, for med DC Comics’ genlancering af Action Comics er guldalderens rå og upolerede Superman tilbage – håber vi!

Superman springer hen over forsiden af Action Comics #1. Baggrunden udgøres af et storbylandskab i aftenskumringen, hvor alt er i fuld bevægelse: Slørede linjer skyder frem fra et punkt i venstre side, og lyset fra billygter og politisirener kaster lange streger, mens de affyrede projektiler efterlader tydelige baner, som de rammer og preller af på en ubekymret Superman.

Selvom første del af titlen dannes af den fra Action Comics-hæfterne velkendte kursive Art Deco-skrifttype med de to skarpe diagonaler, præsenteres vi her for en ny Superman, som dog har træk tilfælles med Superman anno 1938, bl.a. kan han ikke flyve. Mest iøjefaldende er det måske at han er ung og anderledes klædt.

Denne nye Superman er ikke iklædt et komplet kostume med røde underbukser, kun en kort rød kappe, blå T-shirt med det berømte emblem på brystet, blå jeans og almindelige brune støvler. Og så er han – som i sine første år – tilsyneladende på den forkerte side af loven.

The New 52

Superman versus “The City of Tomorrow” i en scene der vækker mindelser om 'Action Comics' #1 (1938)

I august 2011 udkom Action Comics #904, DC Comics’ ældste titel og en af forlagets hovedhjørnesten. Det var her, i det første nummer fra 1938, at Superman fik sin debut blandt magikere, cowboys og eventyrere, og fra tresserne og frem fik han alle siderne for sig selv.

I september 2011 sendte forlaget et nyt Action Comics #1 på gaden som led i en storstilet genstart eller, om man vil, marketingstrategi, under overskriften, “The New 52.” Tallet refererer til antallet af titler, hvoraf enkelte er helt nye, mens størstedelen er nye i den forstand, at forfatterne og tegnerne har fået næsten frie hænder til at starte forfra med gamle, velkendte karakterer fra DC-universet. Action Comics blev overladt til tegneren Rags Morales og forfatteren Grant Morrison.

Morales & Morrison

Superman leger med Metropolis’ politikorps

Morales brød igennem med Brad Meltzers melodramatiske Identity Crisis (2004), så det er ikke første gang, at han tegner “The Man of Steel.” Hans stil har en flydende kvalitet, som især udfoldes i actionsekvenserne uden at det går ud over detaljerne. Baggrundene har et skær af realisme, mens karakterernes personlighed udtrykkes gennem fine ansigtstræk og positurer.

Morrison er heller ikke fremmed for Superman. Først med JLA (1997-2000), hvor han med større eller mindre held forsøgte at bringe karakterernes mytologiske træk frem, og siden med All-Star Superman (2005-8), hvor han sammen med Frank Quitely svøbte Superman i ren guldaldermagi tilsat særegen sci-fi-poesi.

Det er i denne serie tydeligt, at Morrison har en stor forståelse for og kærlighed til “The Man of Tomorrow.” For Morrison, der som undertegnede voksede op i skyggen af atombomben, kom Superman som en frelsende engel: “Before it was a Bomb, the Bomb was an idea. Superman, however, was a faster, Stronger, Better Idea,” skriver han i sin personlige gennemgang af tegneseriesuperheltens historie, Supergods (2011). Det er blandt andet denne unikke tilgang til tegneserier, der gør Morrison til det oplagte valg som forfatter til Action Comics.

På den “forkerte” side af loven

Identitetsskifte

På øverste etage af en skyskraber er Mr. Glenmorgan, åbenbart én af Metropolis’ prominente forretningsmænd og samfundsstøtter, ved at afslutte en handel med en lille, lumsk udseende mand, da Superman slår ned som et rødt lyn: “Rats with money,” siger han, mens livvagterne hæver deres våben. “And rats with guns,” tilføjer han med rødglødende øjne: “I’m your worst nightmare.”

Da politiet (muligvis fortsat fra forsiden) ankommer på side to for at fange “den,” finder de Glenmorgans livvagter mere eller mindre bevidstløse mellem umuligt bøjede våben. På side tre balancerer Superman på tagterrassens kant med forretningsmanden højt løftet over sig.

Kriminalbetjent Blake beordrer galningen at sætte Mr. Glenmorgan ned hvortil svaret lyder: “Just as soon as he makes a full confession. To someone who still believes the law works the same for rich and poor alike.” Og på den følgende dobbeltside – tegnet i et svimlende perspektiv – slutter han sin korte og effektive tale med ordene: “Because that ain’t Superman!”

En kanonkugle kan tage pusten fra selv Superman

Herefter fortsætter handlingen i et hæsblæsende tempo fuld af fartstreger indtil sidste side. Superman får dog et kort pusterum, hvor vi dels introduceres for hans alter ego, journalisten Clark Kent, og dels hører om nogle af Supermans bedrifter såsom at smide nynazister i et rensningsanlæg og stoppe en hustrumishandler ved at smide ham ud af vinduet. Det er næsten som at høre et referat af Siegel og Shusters socialistiske Superman, “champion of the oppressed, the physical marvel who had sworn to devote his existence to helping those in need!” som det hed i 1938.

Dengang var Superman også på den “forkerte” side af loven, nemlig den lov der holder hånden over de rige og magtfulde. Han var og er med andre ord en samfundsfjende i et samfund, som styres af kapitalinteresser, egoisme og grådighed. Som hos Siegel og Shuster er Morrison og Morales’ Superman i al sin forfriskende ungdommelighed impulsiv, rå og upoleret, måske mere end nogensinde.

Jimmy, Lois og Lex

Som det fremgår, repræsenterer Morrison og Morales’ Superman ikke en fuldstændig omkalfatring af karakterens årelange kontinuitet men derimod små brud og nyskabelser med stor respekt for især Siegel og Shusters oprindelige idé.

Jimmy Olsen og Lois Lane er også med. De arbejder begge for en anden avis, og ingen af dem er bekendt med Kents egentlige identitet. Olsen har kun kendt Clark i seks måneder (vist nok den tid han har opholdt sig i Metropolis), og for Lois er han blot en professional rival. Lois er for øvrigt datter af en general der har allieret sig med en vis Lex Luthor for at tilfangetage rumvæsenet.

Som i 1938 er Supermans superkræfter endnu ikke fuldt udviklet. Kuglerne suser om ørene på ham, alt imens han med et skælmsk smil springer af sted og leger kispus med ordensmagten og militæret, redder indbyggerne fra et kollapsende hus og stopper et løbsk tog. Alt dette tager dog på hans kræfter: Hans smil bliver lidt træt, han får skrammer og han bløder …

Guldalderens genkomst?

Kvadet, Sibyllen synger, har nået den yderste fase;
seklernes mægtige kreds er i færd med at fødes fra ny af,
Jomfruen kommer igen, igen de saturniske riger,
nyt afkom er på vej herned fra himmelens højder.

Nok kan Superman løbe hurtigt men ikke “faster than a speeding bullet”

Da Vergil skrev sin fjerde ekloge, her i Ole Thomsens oversættelse, var det med borgerkrigen i frisk erindring; republikken var afløst af kejserdømmet, indledningen til en guldalder med fred, velstand og retfærdighed (Jomfruen). Det er altså næppe en strofe, som er aktuel i 2011, hvor ufred hersker, velstand er for de få og retfærdighed en politisk festtale – ganske som i trediverne.

Som Siegel og Shuster tør Morrison og Morales drømme drømmen om en bedre morgendag: “We felt it was time for the big adventures of a 21st-century Paul Bunyan who fights for the weak and downtrodden against bullies of all kinds, from robot invaders and crime lords to corrupt city officials,” udtaler Morrison i et interview, og det lyder jo lovende.

Hvis vi ikke drømmer en lysere morgendag er kun ét sikkert: Den bliver mørk. Med det nye Action Comics – så vidt som man nu kan bedømme ud fra et hæfte på kun 40 sider (inklusiv reklamer) – er der givet næring til den drøm. Næste nummer hedder “Superman in Chains,” men mon ikke vores helt sprænger lænkerne til sidst og redder verden fra endnu en undergang?

6 stjerner

Titel: Action Comics #1: “Superman Versus the City of Tomorrow”
Forfatter: Grant Morrison
Tegner: Rags Morales
Rentegner: Rick Bryant
Farvelægger: Brad Anderson
Forlag, år: DC Comics, 2011
Hæftelængde: 40 sider

Anmeldt af: Thomas Strømsholt | 13/10/2011

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *