13. september 2009

Every Afternoon

Every AfternoonJoseph Sarnos Every Afternoon, der foregår på et bordel i København, er en spøjs exploitationfilm, der faktisk problematiserer bordelmiljøet. Der er tale om en ganske hæderlig film, der for danske seere er ekstra sjov ved at være skudt i København og ved at have en overspillende Ib Mossin i rollen som fæl skurk.

Efter at have stiftet bekendtskab med først Vild på sex (1974) og derpå Der Fluch der schwarzen Schwestern (1973) var det med ængstelse, jeg satte mig ned for at se Joseph Sarnos Every Afternoon fra 1972, udsendt af Another World Entertainment som De danske vildkatte (og bedre kendt i udlandet som Swedish Wildcats).

Sammenhængende

Nu skal jeg med det samme sige, at Every Afternoon på ingen måde er et mesterværk, men sammenlignet med de to andre, hænger filmen betydeligt bedre sammen og byder på en stringent handling, der kun i moderat grad lider under den dybt mekaniske opbygning, der gjorde både Vild på sex og Der Fluch der schwarzen Schwestern til – i mine øjne – dybt kedelige film.

Dette skyldes måske, at Every Afternoon ikke er skrevet af Sarno alene, men i samarbejde med Vernon P. Becker. Jeg kender ikke andre af Beckers arbejder, men noget kunne tyde på, at det har været godt for Sarno at have en sparringspartner i skriveprocessen.

Derudover er Every Afternoon på visse områder ret interessant, for selv om den på overfladen præsenteres som rendyrket exploitationsnusk, har den faktisk et budskab, der stikker i den modsatte retning.

Det grumme bordel
Engelske Diana Dors som bordelmutter i København
Engelske Diana Dors som bordelmutter i København

Filmens to hovedpersoner er søstrene Susanna og Karin (Cia Löwgren og Solveig Andersson), der arbejder på et bordel i København under ledelse af den strenge Margaretha (Diana Dors), som måske – måske ikke – er pigernes tante. I hvert fald er de forældreløse, og Margaretha har taget sig af dem. Ingen af pigerne har imidlertid længere lyst til at være på bordellet, hvor de bl.a. må klæde sig ud som vilde dyr og underholde liderlige rigmænd (og andet klientel), inden de bliver ”auktioneret bort” til højstbydende.

Tidligt i filmen får vi set, hvilke forhold pigerne arbejder under, da én af bordellets piger ”købes” af den sadistiske Gerhard Jensen (Ib Mossin i én af hans meget sjældne skurkeroller). Han vil i virkeligheden hellere have Susanna, men da han faktisk køber hende af sin kammerat, vil hun ikke have noget med ham at gøre, hvilket gør ham rasende og voldelig. Gerhard bliver her etableret som filmens primære skurk, og ham vender vi naturligvis tilbage til.

De to søstre, Karin og Susanna
De to søstre, Karin og Susanna

Susanna går jævnligt tur i en park, og her møder hun den sympatiske Peter Borg (Peder Kinberg). For ikke at indrømme, hvad hun laver, fortæller Susanna at hun er balletdanser, og når hun er sammen med Peter lever hun sig helt ind i sin drømmeverden. Det viser sig dog at være helt ok, for Peter lyver også for hende. Han har et kedeligt arbejde i bagagehåndteringen i Kastrup, men fortæller Susanna, at han er testpilot på et tophemmeligt projekt!

Nu vil skæbnen imidlertid, at også Gerhard arbejder i Kastrup, og da han en dag ved et tilfælde møder Susanna og Peter på gaden fostrer han en ond plan. Hvad den går ud på, skal jeg ikke fortælle her, men jeg kan dog sige, at Poul Glargaard også medvirker som én af Gerhards kammesjukker, der tillige er rodet ind i Gerhards ulovligheder i lufthavnen, hvor han smugler narko eller lignende.

Spøjs størrelse
Susanna møder den venlige Peter Borg i parken
Susanna møder den venlige Peter Borg i parken

Every Afternoon er ingen superdynamisk film, men handlingen er logisk, stringent og fremadskridende. Exploitation- og sleazefans vil måske nok mene, at filmen er tynd, men det skyldes nok ikke så meget den relativt sparsomme erotik, men nærmere den problematisering, som Sarno og Becker rent faktisk introducerer i filmens handling.

Selv om filmen indeholder exploitationelementer er budskabet det modsatte, og Every Afternoon tegner ikke et happy-go-lucky billede af frigjort sex. Bordellet og matriarken Margaretha fremstilles ikke just positivt, og alle de besøgende portrætteres som slibrige liderbukke. På den vis er filmen i dag særdeles aktuel, uanset hvad man måtte mene om den verserende diskussion om købesexforbud eller ej.

Det er også med til at gøre Every Afternoon til en lidt spøjs størrelse: på den ene side spiller filmen klart på sine exploitationelementer, men på den anden side er budskabet et helt andet. Hvordan Sarno og Becker er kommet på den idé, og hvordan man får det til at passe med Sarnos øvrige output i 1970’erne er andre spørgsmål, men det er alt andet lige med til at gøre Every Afternoon til en betydeligt mere interessant film, end så mange andre exploitationfilm, der bare er tits and ass.

Overspillende Ib Mossin
Lir i sexklubben
Lir i sexklubben

Filmens bærende roller er Susanna, Margaretha, Peter Borg og Gerhard Jensen. Der er ikke tale om stort skuespil, men især Cia Löwgren og Peder Kinberg gør faktisk deres bedste for at gøre rollerne troværdige. Den engelske veteran Diana Dors, der i sin tid blev markedsført som den engelske Marilyn Monroe, giver en festlig, overspillet og campy præstation som den i sidste ende ynkelige Margaretha, mens Ib Mossin bare overspiller fælt som den onde, onde Gerhard Jensen.

Man kan ikke undsige sig fra at more sig lidt over at se den tidligere førsteelsker i dansk film Ib Mossin i en rolle som denne – især når man betænker pomadehåret og det brede smil fra Far til Fire-filmene (1953-61). Fans af lummersnask fra 70’erne skal i øvrigt holde øje med supergodten Christina Lindberg i et par af filmens scener, selv om det ikke er meget, man ser til hende.

Positiv overraskelse
Den fæle, fæle Gerhard Jensen (Ib Mossin) og hans lufthavnskumpan Poul (Poul Glargaard)
Den fæle, fæle Gerhard Jensen (Ib Mossin) og hans lufthavnskumpan Poul (Poul Glargaard)

Teknisk er Every Afternoon hæderligt lavet, og det er også lidt sjovt, at den er optaget on location i København – selv om produktionen er engelsk. Som sådan har den visse fællestræk med Dværgen (1973), som vi tidligere har anmeldt på Planet Pulp – det samme kan siges om den lede kvindelige matriark, der også har en parallel i Dværgen. Men dér hører lighederne også op, selv om de onde naturligvis får deres bekomst i begge film. Det afslører jeg næppe for meget ved at fortælle.

Men sine omtrent 90 minutter er filmen måske lige ti minutter for lang, og den kan ikke undsige sig fra at være lidt lang i spyttet hist og her. Alt i alt var der dog tale om en positiv overraskelse i forhold til de andre af Sarnos film, jeg har set, og særligt det at filmen faktisk forsøger sig med et budskab, gør den til en af de mere interessante exploitationfilm fra 1970’erne. Som et sidste kuriosum kan nævnes, at en amerikansk genindspilning fra 2005 med titlen New York Wildcats faktisk er inkluderet som bonus på skiven.

Every Afternoon er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

3 stjerner

Titel: Every Afternoon
Dansk titel: De danske vildkatte
Andre titler: Swedish Wildcats, Chattes suédoises
Instruktør: Joseph W. Sarno
Manuskript: Vernon P. Becker & Joseph W. Sarno
Cast: Diana Dors (Margaretha), Cia Löwgren (Susanna), Solveig Andersson (Karin), Peder Kinberg (Peter Borg), Ib Mossin (Gerhard Jensen), Christina Lindberg (Helga), Poul Glargaard (Poul)
Producer: Vernon P. Becker
Foto: Lasse Björne
Klip: Ingemar Ejve
Musik: John Shakespeare & Derek Warne
Spilletid: 105 minutter
Aspect ratio: 1.85:1 anamorphic widescreen
Lyd: Dolby Digital
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk
Produktionsland, år: Storbritannien, 1972
Produktionsselskaber: Unicorn Enterprises
Distributør (DVD): Another World Entertainment (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 47 | 13/09/2009