Shadows Over Innsmouth

8 minutters læsetid
Shadows over Innsmouth

Efter at H.P. Lovecraft (1890-1937) skrev sin novelle The Shadow Over Innsmouth i 1931, er den blevet trykt og genoptrykt mange gange, og i dag står den som én af de centrale fortællinger i hans forfatterskab. Mange har efterfølgende fremhævet netop The Shadow Over Innsmouth som en vedholdende inspirationskilde, det være sig forfattere eller filmfolk som eksempelvis John Carpenter.

Novellen danner da også fundamentet for Stuart Gordons film Dagon (2001), og selve settingen i Carpenters The Fog (1980), skulle være modelleret over Lovecrafts diabolske lilleby. Med andre ord har fortællingen kastet skygger langt ud over sin samtid. Endnu et eksempel på dette er antologien Shadows Over Innsmouth, udgivet i 1994.

Hvad der siden skete…

Shadows Over Innsmouth er et næsten rent britisk foretagende. Ud af bogens 17 bidragsydere, er det nemlig kun Lovecraft selv, der skiller sig ud. Blandt navnene, som har indleveret historier til samlingen, finder vi sværvægtere fra old boys-skuffen som Brian Lumley og Ramsey Campbell, men også folk som Basil Copper, D. F. Lewis, Brian Stableford og Kim Newman burde vække genklang og højne forventningerne.

Det er med andre ord 16 tunge drenge, foruden Lovecraft selv, der her giver deres bud på udviklingen i Innsmouth, efter Lovecrafts novelle har udspillet sig.

Konceptet for bogen er dermed ganske godt tænkt, og faktisk interessant. Det hele begynder hos gamle Lovecraft med endnu et genoptryk af The Shadow Over Innsmouth, men herfra falder novellerne nogenlunde kronologisk frem til i dag. Ikke alle historierne er skrevet til antologien her, og har været udgivet tidligere andetsteds, men bogens redaktør Stephen Jones, har tydeligvis taget opgaven alvorligt, og gjort hvad han kunne for at give novellesamlingen en fornemmelse af helhed og kontinuitet.

Det lykkes ikke helt, men det havde vel nærmest også været en umulig opgave at få alle 17 bidrag afstemt nøjagtigt, med mindre den enkelte forfatters frihed skulle være blevet begrænset betydeligt. Som sagt, begynder vi med Lovecrafts The Shadow Over Innsmouth, der findes grundigt omtalt her på Planet Pulp, hvorfor det blot skal konstateres, at novellen udgør den perfekte optakt til de nye fortællinger, og naturligvis er den et kært gensyn.

En blandet landhandel

Den første nye historie er Basil Coppers Beyond the Reef, der emmer af stemning, men desværre ender som en forvirret og lidt kedsommelig fortælling om hemmelige tunneller og fiskevæsner der kommer snigende. Man kunne have forventet mere af Copper, men bevares, historien er ikke dårlig.

Helt anderledes er Jack Yeovils bidrag. Yeovil er nok bedre kendt som Kim Newman (Yeovil er hans pseudonym) og med vanlig stilsikker sans for sammenblandingen af popkultur og fantastiske elementer, krydses Raymond Chandler her med Lovecraft.

Hovedpersonen er en Marlowsk detektiv, der havner i en rablende sag om fiskemænd og gangstere. Novellen, der hedder The Big Fish (!), er hverken uhyggelig eller specielt tro overfor Lovecrafts idéer, men den er stærkt underholdende, og kan anbefales. Navnlig Kim Newman-fans bør se frem til denne historie, for her leverer han den rene vare.

Guy N. Smith har i Return to Innsmouth valgt på det nærmeste at genfortælle Lovecrafts oprindelige historie, men med et twist til sidst, der faktisk virker ganske godt. Som helhed betragtet er novellen måske en anelse blodfattig, men dog hæderlig.

Det samme kan siges om The Crossing, skrevet af Adrian Cole. Historien begynder i England, men den stakkels hovedperson kommer i problemer og havner snart i den engelske pendant til Innsmouth, hvor der endda er magiske tunneller, der forbinder de to små byer. Novellen har flere gode ideer, men vil desværre lidt for meget og den psykologiske vinkel, som Cole forsøger at vise begivenhederne ud fra, forekommer temmelig tåbelig.

Så kommer D. F. Lewis ultrakorte, men imponerende gode Down to the Boots. Historien er en besynderlig fortælling, der ikke har meget til fælles med Lovecraft, men på sin helt egen måde formår Lewis at fortælle en fortrinlig, grusom, Mythos-inspireret beretning om havet, en fisker og konen, som venter derhjemme. Down to the Boots kan på det varmeste anbefales.

Fra Lewis kommer vi så til Ramsey Campbell, der har bidraget med en gammel historie – faktisk én af hans helt tidlige. Det drejer sig om The Church in High Street, der faktisk kun har meget lidt med Innsmouth, Dagon og havet at gøre.

Ganske vist har Campbells landsby Temphill en del til fælles med Lovecrafts fiskerlandsby, men det må nok konkluderes, at Ramsey Campbell nok er indlemmet i novellesamlingen, da det ville være lidt besynderligt at søsætte en antologi, udelukkende bestående at briter, uden at Campbell var med.

Historien som sådan er i øvrigt ganske fornøjelig. En mand kommer til byen for at lede efter sin ven, som han ikke har hørt fra længe. Vennen var ved at indsamle materiale til en bog om overtro og djævledyrkelse, før han forsvandt, og så behøves der vist ikke siges mere.

David Sutton har skrevet den solide Innsmouth Gold. En fin novelle om en skattejagt, der går frygteligt galt. På samme måde er Peter Tremaynes Daoine Domhain en ganske habil fortælling, der udspiller sig i Irland. Historien mister noget af sin intensitet ved slutningen, som rent ud sagt er latterlig. Det er synd, men hvad værre er, er at historien er fyldt med gæliske ord og ordsprog, som på yderst belærende vis skal forklares for novellens amerikanske hovedperson. Peter Tremayne har tydeligvis været ude på at gøre historien så irsk som muligt, hvilket er fint, men han har bare ikke vidst hvor han skulle stoppe.

Imidlertid forstår man Daoine Domhain lidt bedre, hvis det nævnes, at det er den irske pophistoriker og forfatter Peter Berresford Ellis der gemmer sig bag navnet Tremayne. Berresford Ellis har gjort det til sin levevej at promovere irsk kultur, og navnlig de keltiske rødder indtager en helt særlig plads i hans virke. Han har udgivet flere romantiske bøger om kelternes særlige og “fantastiske” kultur. Alt sammen populærvidenskab af den værste skuffe, som vel kun appellerer til new age-freaks og rollespillere.

Som den eneste forfatter i antologien, har Kim Newman bidraget med to historier. Foruden The Big Fish finder vi nemlig også A Quarter to Three i bogen. A Quarter to Three er ganske kort, men præcis så “Newmansk” som den første. Her beskriver Newman hvordan det må være at være gravid teenager i Innsmouth, hvis faderen er en Deep One vel at mærke! Ret sjovt og helt uden antydninger af horror.

Horror har Brian Mooney forsøgt at skabe i sin lidt vel lange novelle The Tomb of Priscus; en historie der har sit omdrejningspunkt i en arkæologisk udgravning i England. Med den actionorienterede tilgang og i sit valg af personer, står Mooney ganske tydeligt i gæld til Brian Lumley. Det ved Mooney godt selv, og han nikker også anerkendende til Lumley, da en “Titus” nævnes i forbifarten. Selve afslutningen, hvor vi læsere helst skulle føle lidt medlidenhed med “de onde”, virker en smule pinagtig.

En af bogens helt særlige historier er Brian Stablefords The Innsmouth Heritage, som helt er blottet for gys, men stadig formår at formidle en vis fornemmelse af ubehag. Novellen forsøger at give en naturvidenskabelig forklaring på “the Innsmouth look”, og er sådan set meget mere et klassisk drama, end den er en historie i pulptraditionen. Dens kvaliteter er svære at komme udenom, og novellen må fremhæves som en af bogens bedste.

Det samme kan ikke siges om Nicholas Royles The Homecoming, der udspiller sig i et dystert Rumænien, umiddelbart efter regimeskiftet. Novellen har en fantastisk stemning af klam ubehag og paranoia, men den har absolut intet med Innsmouth at gøre, og alle Mythos-referencerne virker nærmest som var de kastet tilfældigt ind for at retfærdiggøre, at historien kunne indlemmes i antologien.

En af bogens absolut værste bidrag er leveret af David Langford. Novellen hedder Deepnet og omhandler et stort IT-firma, der har slået sig ned i Innsmouth. Historien er omtrent så latterligt, som det lyder, og det bedste der kan siges om den er, at den er kort.

Michael Marshall Smiths fortælling To See the Sea har langt mere at byde på, og er en af de noveller, der højner hele bogens standard. Den er skrevet uhøjtideligt og snakkende, ikke ulig Kim Newmans stil, og Marshall lader sine to hovedpersoner slingre gennem en handling, der igen udspiller sig i en engelsk udgave af Innsmouth. Som sagt en gribende lille historie med et fabelagtigt plottwist.

Brian Lumley kommer som én af de sidste i bogen, med novellen Dagon’s Bell. En jævn beretning om en isoleret gård ved kysten, en familie som flytter ind, og mystiske gange under huset. Der er intet nyt under solen her, og det hele er skrevet i Lumleys vanlige handlingsorienterede stil, fyldt med haglgeværer og dynamit. Novellen er ikke noget specielt, men stadig blandt de bedre i samlingen, hvilket desværre siger noget om det generelle niveau.

Som den sidste i bogen ligger Neil Gaimans fornøjelige Only the End of the World Again; en historie der er omtrent lige så besynderlig som titlen er flabet. Der hentydes naturligvis til de uoverskuelige konsekvenser, det typisk vil have, hvis Mythos-slænget faktisk skulle gå hen og vinde en dag. Novellen er sær, ikke alene fordi hovedpersonen er en varulv ved navn Talbot – hvad ellers? – men også fordi den foregår i et lukket univers, der ikke er til at blive helt klog på. Den skal læses, og kan på det varmeste anbefales.

Fine tegninger til en tynd kop the

En af bogens indre illustrationer
En af bogens indre illustrationer.

En af de ting som højner bogens kvalitet som helhed, og er med til, i hvert fald rent visuelt, at knytte novellerne sammen, er de fine stregtegninger der findes spredt mellem siderne. Tegnerne er tre velkendte herrer, nemlig Dave Carson, Martin McKenna og Jim Pitts.

Deres illustrationer til Shadows Over Innsmouth er sublime, og rent faktisk noget af det absolut bedste ved hele antologien. Det skal siges, at bogen endda er dedikeret til de tre. Det er imidlertid ingen af dem, der har tegnet bogens cover, desværre, men ret skal være ret og John Jude Palencars forsideillustration er da også meget stemningsfuld.

Alt i alt er Shadows Over Innsmouth en lidt tynd kop the, der desværre ikke lever helt op til, hvad man kunne forvente ud fra listen af bidragsydere. Hvorfor det er sådan, er svært at sige, men måske havde antologien vundet ved at indlemme andre end blot briter. Konceptet for bogen er rigtig god, men slutresultatet fremstår ikke anbefalelsesværdigt, og må derfor karakteriseres som endnu et produkt i den stødt flydende strøm af jævn Mythos-grød.

Der er gode noveller i bogen, endda rigtig gode, men der er langt imellem dem, og de formår ikke at veje al den dødvægt op, som Shadows Over Innsmouth slæber rundt på. Anskaf dig bogen, hvis du er hårdnakket samler eller har en særlig interesse i engelsk horror. Ellers kan du se, om du ikke kan låne den af en ven, der har den stående på hylden, for de få perler der gemmer sig mellem siderne, skuffer ikke.

For helhedens skyld, bringes i faktaboksen en liste over antologiens noveller. Hvor intet andet er anført, betyder det, at novellen er blevet publiceret for første gang i denne bog.

2 stjerner
Titel: Shadows Over Innsmouth
Redaktion: Stephen Jones
Forside: John Jude Palencar
Indre illustrationer: Dave Carson, Martin McKenna & Jim Pitts
Udgivet: 1994 (England), anden udgave ved Ballantine Books 2001
Forlag: Del Ray Ballantine Books
Format: Paperback
Sideantal: 470 sider
hvid
H. P. Lovecraft: The Shadow Over Innsmouth, først udgivet af Visionary Publishing, 1936
Basil Copper: Beyond the Reef
Kim Newman (som Jack Yeovil): The Big Fish, først udgivet i Interzone nr. 76, oktober 1993.
Guy N. Smith: Return to Innsmouth, først udgivet i Reminiscon 40 Souvenir Programme, 1992
Adrian Cole: The Crossing
D. F. Lewis: Down to the Boots, først udgivet i Dagon nr. 26, oktober-december 1989
Ramsey Campbell: The Church in High Street, først udgivet i Dark Mind, Dark Heart, 1962.
David Sutton: Innsmouth Gold
Peter Tremayne: Daoine Domhaine, først udgivet i Aisling and Other Irish Tales of Terror, 1993
Kim Newman: A Quarter to Three, først udgivet i Fear nr. 2, september-oktober 1988
Brian Mooney: The Tomb of Priscus
Brian Stableford: The Innsmouth Heritage, først udgivet i The Innsmouth Heritage, 1992
Nicholas Royle: The Homecoming
David Langford: Deepnet, først udgivet i Irrational Numbers, 1994
Michael Marshall Smith: To See the Sea
Brian Lumley: Dagon’s Bell, først udgivet i Weirdbook nr. 23/24, 1988
Neil Gaiman: Only the End of the World Again

Anmeldt i nr. 5 | 13/03/2006

Stikord: Antologi, Cthulhiana, H.P. Lovecraft

Skriv et svar

Your email address will not be published.