13. maj 2008

Judge Dredd: America

Judge Dredd: AmericaEn af de mest politiske Dredd-historier fra 90′erne, er her opsamlet og genoptrykt. Satire og samfundskritik er med til at stille skarpt på store spørgsmål såsom hvad frihed er, og hvilke handlinger man moralsk kan forsvare i kampen for den. Et album, der måske er mere aktuelt nu, end da historierne blev udgivet første gang.

Albummets hovedperson, eller rettere omdrejningsperson, er kvinden America, og senere hen hendes datter af samme navn. Selv om det er en Judge Dredd-historie, så er Dredd-figuren, som det ofte sker hos Dredd, trådt lidt i baggrunden til fordel for de andre karakterer i historien. Nogle vil måske sige, at dette netop er fordi Dredd er så firkantet, at han ikke har nogen rigtig personlighed, og at medfølelse og indlevelse i alle Dredd-historier generelt skabes af de andre karakterer i fortællingerne, hvis møde med Dredd ofte er deres livs krise eller vendepunkt.

America
Et fantastisk billede af Dredd, der træder Stars 'n Stripes under fode, tegnet af en tidlig MacNeil
Et fantastisk billede af Dredd, der træder Stars 'n Stripes under fode, tegnet af en tidlig MacNeil

Dog betragter vi som læsere ikke historien gennem hverken kvinden Americas eller Dredds øjne – America virker nærmest lige så fjern og idealistisk som Dredd. Det hele fortælles derimod af fortælleren Bennet Beeny. En mand, der trods succes senere i livet, aldrig er kommet ud over usikkerheden og ungdomsforelskelsen i barndomsveninden America.

America bliver født i Mega-City One som datter af latinamerikanske indvandrere, der var kommet til Amerikas Forenende Stater for at følge den amerikanske drøm om frihed, og the pursuit of happiness som det hedder. Derfor navngiver de deres datter America, da hun for dem repræsenterer håbet, og det bedste ved denne nye verden. Men så godt skal det dog ikke forsætte.

Jagten på kærlighed

America vokser op, og allerede i barndommen kæmper hun med en temmelig udviklet retfærdighedssans på de svages vegne mod de stærke. Blandt andet når hun forsvarer vennen Beeny mod drillerier fra de større drenge. Men hun har også meget hurtigt sine første konfrontationer med dommerne, og i sine teenage-år tilslutter hun sig kliken af vilde og farlige demokrater på sin skole. Det er meget til Beenys frustration, da hans forelskelse i hende tydeligvis ikke er gengældt, og America kaster sig i stedet i armene på forskellige aktivisttyper.

Beeny er helt generelt af den mere forsigtige type, der foretrækker at gå stille med dørene. Efterhånden mister han kontakten, men aldrig kærligheden, til America, samtidig med at det lykkes ham at slå igennem som popsanger og forfatter af sine egne sørgmodige kærlighedsviser. Han får alt, hvad han kan ønske sig, bortset fra netop den ene ting, han allerhelst vil have: Americas anerkendelse og kærlighed.

Tragiske konsekvenser
Allerede tidligt lægger America sig ud med autoriteterne for at beskytte de svage
Allerede tidligt lægger America sig ud med autoriteterne for at beskytte de svage

En dag støder han dog helt uventet og tilfældigt ind i America, netop som hun er i gang med at lave et bagholdsangreb på en gruppe dommere som en del af terrorgruppen Total War, der bekriger dommerne, og ønsker at vælte styret med alle tænkelige midler. Dette møde bliver helt fatalt for Beeny. Han såres, og er tæt ved at dø, så han må lægge sin karriere på hylden, og samtidig bliver han hvirvlet ind i spillet mellem dommerne og den terroristiske demokratibevægelse. Naturligvis dukker America igen op for at få hjælp til sin sag, men dette viser sig at blive helt fatalt for dem begge.

Jeg skal ikke afsløre mere af handlingen, og blot sige, at Beeny, som en følge af sin kærlighed og sin situation, bliver kastet ud i nogle helt groteske handlinger og dertilhørende konsekvenser, som i sidste ende fører til datteren America, der dog kommer til at vokse op uden mor og far, og under helt andre forhold. Nemlig som dommerkadet for netop det styre, som hendes mor bekæmpede.

Fortalt over en lang periode
America på vej mod sit martyrium
America på vej mod sit martyrium

Judge Dredd-albummet America består af tre sammenhængende, og efter hinanden følgende, historier. Den første historie, der bare bærer titlen America, stammer helt tilbage fra 1990, hvor den blev trykt i det nystartede Judge Dredd Megazine. Efter dens afslutning skulle der går syv år, før John Wagner i 1997 igen tog karaktererne op i den historie, der har titlen The Light Is Fading, og endelig er historierne om kvinden – og til dels også naturligvis landet – America for denne gang blevet afsluttet med en tredje historie, Cadet, trykt i 2006 i Judge Dredd Megazine. Men hvem ved? Måske går der syv til ti år, og så tager Wagner dem op igen.

Generelt er dette faktisk en måde, som John Wagner og nogle af de andre 2000AD-forfattere arbejder på. De skaber nogle karakterer og en historie, der kan køre over en del episoder i 2000 AD-bladet eller det månedlige Judge Dredd Megazine for derefter at afslutte dem. Så kan de lade dem ligge i nogle år, før karaktererne og dermed også den tidligere historie, dukker op igen i en historie, der som oftest har noget med den første historie at gøre, men stadig er selvstændig. Sådan bliver karaktererne heldigvis ikke på samme måde, som ved amerikanske tegneserier, overeksponeret og udslidt på kort tid. Samtidig virker universet meget levende i kraft af, at der går nogle år, hvor man ikke hører noget til dem, og så sker der noget igen, hvor der så er sket en udvikling med karaktererne – og sikkert også med læserne og forfatteren.

Dette er albummet og serien af America-historier nok et af de bedste eksempler på. Det er forfatteren John Wagner, Judge Dredds far, der endnu engang er vendt tilbage til Dredd og Mega-City One. Wagner har selv flere gange fortalt, hvordan han er blevet frustreret over, at folk ikke har kunnet se ironien og satiren i figuren Judge Dredd og hans univers, Mega-City One. Wagner og hans tidligere forfatterpartner, Alan Grant, skruede til stadighed op for ironien og det groteske, uden at folk holdt op med at dyrke Dredd som rendyrket helt af den grund.

Det mytologiske USA

Wagner forklarer i sit forord, hvordan han med America-historien prøvede på at samle alt, hvad han og Alan Grant havde haft af overordnede forestilling om Mega-City One i én historie. Hans mål var at beskrive, hvordan det var at være borger, ikke dommer, kriminel skurk eller noget andet, men helt almindelig borger i Judge Dredds bizarre, klaustrofobiske og gigantiske by, Mega-City One.

Dertil kommer et tema, som John Wagner har udforsket mange gange i stort set alt sit Dredd-materiale. Nemlig Amerika, altså USA, som det forjættede land, og hvordan man som moderne menneske forholder sig til landet og den kraftige påvirkning af dens mytologier og forestillingsverden, som det udøver på sin egen og resten af klodens befolkning. For hvordan forklarer man ellers, at en engelsk forfatter skaber en serie sat i et fremtidigt og dog lignende USA, til et publikum bestående hovedsageligt af briter og andre europæere? Det er vel fordi, at Dredd-serien har fanget de amerikanske mytologier og deres fascinationskraft på en måde, som også når ud til ikke-amerikanere.

Med America sætter Wagner fokus på nogle af de helt centrale spørgsmål i forhold til USA og det tyvende århundredes samfund, nemlig hvad frihed er? Hvad er det frie samfund? Og hvilke midler kan man etisk set tage i brug for at forsvare og skaffe frihed?

Varierende tegnestil og farvelægning
Beeny og Americas datter, der bærer samme navn som sin mor
Beeny og Americas datter, der bærer samme navn som sin mor

Illustratoren Colin MacNeil har vi set før her på Planet Pulp i 2000 AD-sammenhænge, nemlig i The Chief Judge’s Man. MacNeil har da også lavet en del illustrationer til Dredd-serien gennem årene, hvilket er den 2000 AD-serie, han har arbejdet mest på. Helt generelt er det ganske spændende at se MacNeils stil udvikle sig over 18 år i form af nedslagene, som de tre historier er, lavet med henholdsvis syv og otte års mellemrum. I den første historie fra 1990 bruger MacNeil tydeligvis maleteknik, hvor han har malet hvert enkelt billede i hvert enkelt frame i olie eller lignende.

Dette er en virkelig flot stil, der klæder den bombastiske og samtidig satiriske futuristiske serie, men det har nok været ret arbejdskrævende. For da vi vender tilbage til MacNeil i den anden del, “Fading of the Light” fra 1997, har han droppet penslerne til fordel for blyant og blækpen. Her er farvelægningen dog ikke overbevisende, men det er nok ikke så meget MacNeils som farvelæggeren Alan Cadrocks skyld. For da vi når til den sidste del fra 2006 har MacNeil allieret sig med en ny og god farvelægger, Chris Blythe, med et herligt underspillet farvevalg, og samtidig er MacNeils egen streg også blevet mere ren, skarp, og minimalistisk.

Mindre ironi og mere patos
I albummets sidste tredjedel bliver Dredd krydsforhørt af den unge dommerkadet America om hendes mors død
I albummets sidste tredjedel bliver Dredd krydsforhørt af den unge dommerkadet America om hendes mors død

Det skal også nævnes, at albummet, ud over MacNeils skitser til sidst, også indeholder et uddrag af Wagners manuskriptforlæg til MacNeil, og sådan nogle ting er jo altid interessante at se. Man får følelsen af at kunne kigge kunstnerne over skulderen, og samtidig fremstår albummet som et helstøbt værk, hvor man får noget for pengene og ikke bare et kedeligt genoptryk.

Albummet har måske en satirisk brod, men mindre ironi og humor og mere storladne følelser og store spørgsmål, end hvad vi kender fra andre Dredd-historier. Dette gør dog ikke albummet dårligt, for Wagner behersker helt fortræffeligt både sin historie, sit univers og sine karakterer, og MacNeils forskellige stilarter er spændende at iagttage.

America er efter min mening værd at investere i. Både for den seriøse tegneserielæser, der gerne vil se, hvordan mediet kan bruges til at tackle essentielle og vedkommende emner, samt for dem, der bare vil underholdes af en historie om kærlighed og tab.

Judge Dredd: America er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

4 stjerner

Titel: America
Seriens titel: Judge Dredd
Forfatter: John Wagner
Tegner: Colin MacNeil
Farvelægning: Alan Cadrock & Chris Blythe
Albumlængde: 144 sider
hvid
Albummet udkom april 2008 på forlaget Rebellion, og indeholder materiale der første gang er blevet udgivet i Judge Dredd Megazine 1.01 til 1.07 (1990-91), 3.20 til 3.25 (1996-97) og 250 til 252 (2006).

Anmeldt af: Claus Jacobsen | 13/05/2008