13. september 2013

Infernus 1: De taknemmelige døde

Solid intro til heftig blanding af grum overjordisk, mytisk uhygge og en purung agent med en fortid på en sindssygeanstalt. Velskrevet, råt plot der lægger nådesløst ud med Gilles de Rais og fænomenet blodregn – drabelige gys tilsat blændende illustrationer til yngre læsere med smag for uhygge.

De taknemmelige døde er første bind i børne- og ungdomsserien om teenageren Morgan, der ikke er helt almindelig: Han er nemlig hemmelig agent for MI9 med kodenavnet Infernus, er ekspert i dæmonologi og i øvrigt opvokset på en sindssygeanstalt!

MI9 står for ”Metaphysical Intelligence Service” og Morgans arbejdsmiljø er ikke for sarte sjæle, præcis som Infernus-serien heller ikke er det. Serien er andre steder blevet kaldt ”gotisk” – dyster, mørk og grum er den, ja. Men den er også en hel del andet og mere end ”bare” gotisk. Ikke mindst er den pokkers original.

Grum fra første side
Benni Bødker (f. 1975)
Morgan tilkaldes til en lille fransk flække, hvor fænomenet blodregn har plaget den i forvejen belastede lokalbefolkning. Morgan føres til en gammel borgruin og kommer på sporet af en magtfuld dæmon, der vækker alskens rædsler fra fortiden. Det flyver allerede fra start omkring Morgans ører med lig af børn, der er hængt op i reb – bogstavelig talt.

Før læseren får Morgans ankomst til flækken beskrevet, giver bogens første side indblik i, hvad der er så ruskende galt – Gilles de Rais er, hvad der er galt. Hans hang til tortur, til børn og til okkultisme har skræmt borgerne fra at stoppe den fornemme herre trods de mange forsvundne børn. Der er med andre ord heftigt brug for Morgans ekspertise i den lille, uhyggelige landsby Machecoul og barske udfordringer i vente.

Illustrationer med deres eget liv

Simon Bukhaves illustrationer er kort sagt blændende. De er grumme, uhyggelige og skræmmende for målgruppen og varierer tilpas til, at læseren får sig nogle overraskelser, både i form af gys men også visuelle indtryk.

Det er en perfekt billedside til Bødkers originale hovedperson og hans mærkelige, dystre og syrede verden samtidig med at stilen giver associationer til et godt gammeldags detektiv-univers, komplet med sirligt arrangeret agenttaske. Tegnet så man selv som voksen læser tager sig selv i at sidde og stirre betaget på alle detaljerne.

Uden filter

Meget selvstændigt læsende yngre bogorme med hang til gyserbøger vil uden tvivl nyde serien og alligevel finde udfordring i både det nuancerede sprog og et plot, der ikke lige er som andre. Omvendt vil yngre læsere, der støder på en mur i forhold til sproget, kunne få en del ud af illustrationerne.

Jeg vil dog anbefale en voksen indover læsningen til de yngste læsere, ikke mindst på grund af de rå begivenheder og i visse tilfælde illustrationer, man ikke lige sådan får rystet af det indre blik med det samme uden en forklaring af plottet.

Det smager af mere

Bødker har tydeligvis valgt, at der ikke skal være fløjlshandsker på i Infernus-serien og samtidig at lægge ud med en af de grummeste personligheder gennem tiderne. Selv de yngste læsere, der endnu ikke vil kende til f.eks. Gilles de Rais-historierne vil kunne fornemme den grumme alvor allerede fra de første sider, og Bødker får dermed effektivt slået tonen an for en serie, der uden tvivl vil få succes hos målgruppen.

De taknemmelige døde er venligst stillet til rådighed af forlaget Gyldendal.

5 stjerner

Titel: Infernus 1: De taknemmelige døde
Forfatter: Benni Bødker
Illustrationer: Simon Bukhave
Forlag, år: Gyldendal, 2012
Format: Hardcover
Sideantal: 92

Anmeldt i nr. 95 | 13/09/2013