13. december 2012

The Walking Dead Volume 17: Something to Fear

Bind 17 i Kirkmans nu legendariske serie hører til blandt de bedste: Et brutalt mesterværk i en verden hvor man dræber helte.

Zombien er blevet mainstream. Det er ikke noget, der lige er sket natten over, men noget vi her på Pulpen og resten af verden har været vidne til over de sidste 5-6 år. Hvor zombien før levede et herligt liv i udkanten af popkulturen, er de nu rykket ind på den store scene: tegneserier, film, computerspil, apps og zombie-kravlenisser. Ja, der er så sandelig sket noget.

Hvorfor blev zombien mainstream?

Når man forsøger at finde en forklaring på, at zombien netop nu er blevet mainstream – og det bliver der gjort i stor stil – kommer man ikke udenom om Robert Kirkmans The Walking Dead. Her bliver zombiemyten grebet an uden fjollet humor, og så fortæller Kirkman en episk zombiefortælling, som er ganske atypisk for genren. Men det er ikke kun Kirkmans fortjeneste. Man kunne også pege på special effects, tv-seriernes nye guldalder, et ekstremt forbrugersamfund, den pladderromantiske mormonvampyr og meget andet.

Det fantastiske ved Kirkmans serie er, at den både er brutalt underholdende og samtidig formår konstant at gå nye veje. Der har været perioder, hvor serien er begyndt at gå i ring, og hvor jeg har ønsket, den skulle slutte, men heldigvis har jeg taget fejl: Kirkman leverer, og han formår konstant at forny sig selv.

Med bind 17, Something to Fear, leverer holdet bag The Walking Dead et af seriens bedste bind. Sammen med bind 8 og 10 er bind 17 de bedste og mest brutale i serien. Samtidig er bind 17 hamrende enkelt og effektivt fortalt, og Kirkman viser igen og igen, hvorfor tv-mediet gjorde klogt i at brygge en tv-serie over hans koncept.

Man dræber da helte

Men lad os kort se på handlingen: Rick og co. fandt i foregående bind frem til et nyt samfund, som de lovede at hjælpe ved at holde samfundets fjender væk. Kort sagt kan man sige, at Rick (og Kirkman) vendte det hele rundt: Nu bliver Rick til den, som han altid har taget afstand fra.

Nu skal Rick jage, men naturligvis i ”de godes” tegn. For Rick tænker mest på sine medmennesker og primært sønnen Carl. Carl er for øvrigt ved at udvikle sig til en kommende stjernepsykopat, og det tegner ikke godt for den kommende generation, som aldrig har kendt et liv uden zombier.

Men naturligvis er der noget, der går galt. Den gruppering, som Rick og co. får betaling for at holde væk, vil naturligvis ikke finde sig i den måde, sagen udvikler sig på. Så de opsøger vores venner. Men det skulle de ikke have gjort, for Rick og co. Viser, at de er nogle bad motherfuckers. Og så tror man ellers at den nye rollefordeling er på plads, og at der nu for alvor kan komme ro på sagerne og en lykkelig slutning i det nye samfund.

Men ak. Lederen at ”de onde” viser sig at være af samme støbning som guvernøren, og da Rick og en lille håndfuld tages til fange, udspiller der sig én af seriens hidtil mest ubehagelige scener. Og der dør en hovedperson. Mere røber jeg ikke her.

Blandt de bedste

Efter at have læst Something to Fear kan man ikke andet end at kaste sig i støvet for Kirkman: Albummet er stramt fortalt og samtidig meget chokerende. Derudover er der stort set ikke zombier på scenen, og det fungerer fremragende. Jeg glæder mig som en horny zombie (ja, den slags fortællinger er der også blevet lavet her i zombiens mainstream-alder) til det næste bind og kan slet ikke få armene ned.

6 stjerner

Titel: Something to Fear
Forfatter: Robert Kirkman
Tegner: Charlie Adlard
Forlag, år: Image Comics, 2012
Albumlængde: 132 sider
hvid
Udkom oprindelig i 6 hæfter i 2012 på forlaget Image Comics.

Anmeldt i nr. 86 | 13/12/2012