13. juni 2007

Sláine: Time Killer

Sláine: Time KillerDe klassiske historier med den oprindelige firserudgave af punker-kelter-barbaren Sláine er tilbage i det hidtil stærkest komponerede genoptryk.

Som de har gjort ved alle de andre af 2000 AD‘s gamle, klassiske serier, efter at Rebellion-forlaget overtog 2000 AD i 2001, så er Rebellion også begyndt at genudgive Pat Mills’ Sláine-historier fra starten af firserne og fremefter.

Time Killer er bind nummer to i Sláine-genudgivelserne. Det første bind var Warrior’s Dawn, der kom i 2004 og indeholdt alle de tidligste Sláine-historier, fra Sláines allerførste optræden i 2000 AD-bladet i 1983 til 1984.

Sláine på dragefarm
Dragefarmen - naturligvis tegnet af uforlignelige Massimo Belardinelli
Dragefarmen - naturligvis tegnet af uforlignelige Massimo Belardinelli

Time Killer indeholder historier, oprindeligt udgivet i 2000 AD i perioden 1984 til 1985. Albummet indeholder naturligvis den lange og syrede titelhistorie Time Killer, ligesom det her på Planet Pulp tidligere anmeldte Sláine-album Time Killer fra 2001, udgivet af Titan Books.

Men derudover indeholder det nye Time Killer-album også forhistorien Dragon Heist, der er med til at binde det foregående album sammen med Time Killer-historien. Med vanlig grundighed sørger Rebellion for at udgive deres genoptryk udgivelsesmæssigt helt kronologisk, uden huller, i stedet for blot sporadisk at dykke ned i arkiverne (hvilket faktisk er, hvad Titan Books gjorde, da de havde licensen til at udgive 2000 AD-genoptryk).

Dragon Heist indledes med, at Sláine og hans trofaste, men ellers moralsk anløbne ven, dværgen Ukko, er på vej mod Sláines hjemland, for efter sine tidligere eventyr ønsker Sláine nu at vende tilbage til sin stamme. På rejsen hjem med vogn når de gennem Cambria – Land of The Red Dragons (dvs. Wales), og under rejsen møder de den unge kvinde Nest, der er på vej hjem fra druide-skole, hvor hun er under uddannelse, for at se til den fædrene gård, hvis hovederhverv er at opdrætte drager.

En drage kryber ud af sit bo (tegneren er Belardinelli)
En drage kryber ud af sit bo (tegneren er Belardinelli)

Undervejs bliver Nest dog fanget af en gruppe hævngerrige landsbyboer, som mener, at det er hendes families drager, der er skyld i en række nylige dødsfald i landsbyen. De ønsker nu at tage Nests liv som blodhævn. Sláine og Ukko (o.k., mest Sláine) beslutter sig for at hjælpe Nest. Sådan set ikke på grund af deres hjerters godhed, men fordi de gerne vil have Nest til at bringe dem til sin fars dragefarm. Der regner de så med både at kunne stjæle en drage, der hurtigt kan flyve dem hjem til Sláines stamme, og samtidig kan de måske også få fingre i nogle af de legendariske drageskatte.

Selvfølgelig får Sláine reddet Nest ud af klemmen (undervejs må nogle af landsbyboerne naturligvis kysse hans økse), men da de kommer hjem til Nests fædrene gård viser det sig, at alt ikke er helt i skønneste orden her. Nests onkel, Crug of The Brawny Arm, har overtaget gården efter at hendes far har haft et “uheld”, og han mere end antyder, at Nest også står til at komme ud for et “uheld”, når hun bliver myndig og skal arve gården.

Men Sláine (og Ukko) gør gode miner til slet spil, og får gjort sig fortrolige med Nests onkel, der lærer dem drageopdrættets ædle kunst. Samtidig ser det ud til, at landsbyboerne ikke tog helt fejl. Der er virkelig en stor drage på fri fod i området, som er sulten på menneskekød. Alt i alt er der lagt godt i ilden til Sláine og co.

Rejser i tid og dimensioner
De dæmoniske Cythronianere, her tegnet af Glenn Fabry
De dæmoniske Cythronianere, her tegnet af Glenn Fabry

Dragon Heist-historien er optakten til selve Time Killer-historien, og det betyder at dem, der enten har læst disse eller min anmeldelse af Titans Time Killer-udgivelse her på Planet Pulp, godt ved, hvordan den ender. Sláine og Ukko slipper naturligvis af sted med både Nest og en drage til sidst. For det er nemlig flyvende på en drage, med Nest ved siden, på vej mod druidernes højborg og hemmelige by, Dinas Emrys – City of The Higher Powers, at Time Killer-historien indledes.

Men her er alt dog ikke helt idyl. For druidernes højborg Dinas Emrys, også kaldet The Eternal Fortress, er nemlig under belejring. Det er druidernes gamle fjende, den oldgamle, dæmoniske og ondsindede rum-race kaldet “The Cythrons”, der belejrer den. Ligesom de øverste druidemestre, The Ever-Living Ones, er cythronianerne i stand til at rejse i tiden, og tids- og dimensionsrejser er en vigtig del af Time Killer.

Sláine og co. får kæmpet sig gennem belejringen ind til Dinas Emrys, hvor The Ever-Living Ones’ leder, Myrddin (jep, ligesom i Merlin, naturligvis), er dybt imponeret over Sláines kampevner. Myrddin fortæller Sláine, at The Ever-Living Ones desperat har brug for en mand med hans evner. For cythronianerne er nemlig i gang med at planlægge et angreb i en anden tidsperiode, der for alvor vil tippe balancen til deres fordel.

Cythronianernes mørke by Gulag (hvor mon Pat Mills har det navn fra?) - her tegnet af David Pugh
Cythronianernes mørke by Gulag (hvor mon Pat Mills har det navn fra?) - her tegnet af David Pugh

Cythronianerne og The Ever-Living Ones udkæmper nemlig en konstant kamp om menneskehedens skæbne og om Jorden på tværs af alle tidsdimensionerne. Sláine skal simpelthen sendes tværs gennem tiden til 1014 (efter vor tidsregning, dvs. fremtiden i forhold til Sláines egen tid!) til det historiske Battle of Clontarf for at slå cythronianernes agent, Elric Serpent-Eye, ihjel.

Elric Serpent-Eue er en El (dvs. en andendimensionel skabning), og målet med planen er, at Sláine skal være The Ever-Living Ones’ “Time Killer”. Dette går naturligvis ikke helt glat, eller bare i nærheden af som det var planlagt. Ikke alene bliver Sláine tabt mellem dimensionerne sammen med den fremtidige prins af Irland, men The Ever-Living Ones er samtidig ved at tabe slaget om Dinas Emrys, Myrddin møder sin onde, dæmoniske freak-far, og sovende mørke guder i urgamle døde stenbyer vækkes atter til live.

Fra jordbunden charme til episk udsyrethed
I de andre dimensioner, Sláine rejser igennem, møder han mange underlige skabninger (tegnet af Glenn Fabry)
I de andre dimensioner, Sláine rejser igennem, møder han mange underlige skabninger (tegnet af Glenn Fabry)

Som man nok kan høre, er der en forskel i typen af fortælling mellem de to historier i dette album. Hvor Time Killer er episk, ahistorisk og udsyret, er Dragon Heist derimod mere ordinær og nede på jorden. Dragon Heist er mere en simpel, god Sláine-historie, sat i Sláines klassiske myto-keltiske univers uden det store episke overspil, men nærmere funderet på det underfundige og nære.

Dette synes jeg helt sikkert er en charme ved Dragon Heist. Her skal Sláine for en gang skyld (i modsætning til hvordan det meget er blevet i de senere Sláine-historier fra halvfemserne og fremefter) ikke redde hele kelter-universet og hele stammens/menneskehedens eksistens. Her prøver han bare på at gafle sig lidt rigdomme, en drage at flyve på og måske pigen, og går egentlig bare efter hvad han kan få skrabt under neglene. Det er mere som Sláine i den form, han havde, da han opstod i starten af firserne.

Når det er sagt, så er jeg helt bestemt også begejstret for Time Killer-historien, selv om den er helt anderledes. For selv om den er bombastisk og episk, som mange af de mere kedelige, senere historier, så gør Time Killer det med langt mere schwung. Blandt andet fordi den er så udsyret, vild og fabulerende, at dette er en kilde til glæde i sig selv.

Samtidig er Sláine-karakteren her langt mere vild, kaotisk og drillende skurkagtig, ikke bare en klassisk, pumpet homobøf, der er helt vildt god til at slås, som karakteren bliver senere. Godt nok er Sláine, selv om han er hovedpersonen, ikke så fremtrædende i Time Killer, specielt set i modsætning til Dragon Heist, fordi han mest af alt bruges som læserens øjne til at se og opleve dette udsyrede og fantastiske univers, som Pat Mills skaber til fortællingen.

Gode tegninger
Jeg ved godt, vi også brugte dette billede ved forrige 'Time Killer'-anmeldelse, men det er ikke til at komme uden om, at det er fantstisk (tegnet af Glenn Fabry)
Jeg ved godt, vi også brugte dette billede ved forrige 'Time Killer'-anmeldelse, men det er ikke til at komme uden om, at det er fantstisk (tegnet af Glenn Fabry)

Massimo Belardinelli har tegnet hele Dragon Heist, og det gør han rigtig godt. Hans Sláine er måske lidt anderledes i albummet, mere keltisk og mindre punket. Men det gør bestemt ikke noget – jeg kan lide dem begge. Nest skifter for øvrigt også drastisk stil fra Dragon Heist til Time Killer, også til det mere punkede.

Belardinellis drager og hans dragefarmsbilleder er herlige og hele historien værd i sig selv. I Time Killer er tegner Glenn Fabry (kendt for sit senere arbejde på bl.a. Hellblazer) og hans stil forholdsvis skiftende, og går fra det forholdsvis ordinære og udmærkede til at være helt forrygende.

David Pugh har da også sine momenter, men er nok den mindst mindeværdige af de tre tegnere. Bryan Talbot har kun lavet coveret. Dog skal det siges, at jeg generelt er helt pjattet med den hårde sort/hvid-stil og det helt vanvittige billedsprog, der er hele albummet igennem.

Titan Books vs. Rebellion
Myrddins dæmoniske far (tegner: David Pugh)
Myrddins dæmoniske far (tegner: David Pugh)

For kort at sammenligne nyudgivelsen med den tidlige anmeldte og nu udsolgte udgave fra Titan Books, så indeholder den nye Rebellion-udgave som nævnt forhistorien Dragon Heist. Denne historie er med til at give mere mening til den efterfølgende Time Killer og giver helt overordnet et mere struktureret og velproportioneret album.

Billedgengivelsen er i begge albums helt i top, men alligevel trækker Titan-udgaven her det længste strå. Både fordi den blev udgivet i hardcoverudgave, og fordi dette album fysisk set er større, med målene 30 x 22,5 cm mod Rebellions 26 x19 cm og derfor giver en mere imponerende gengivelse af billederne, der ganske enkelt er større!

Omvendt er Rebellions udgave af Time Killer tilpasset deres standard, på godt og ondt, og det betyder så også, at Rebellions udgave på hylden passer sammen med de andre Rebellion-udgaver, både i forhold til andre af deres serier, men også i forhold til tidligere Sláine-albums (Warrior’s Dawn-albummet) og de fremtidige udgivelser af Sláine-historierne. Og så er det jo en fornøjelse for samleren at vide, at Rebellion-udgaverne indeholder ALLE historier gennemgået kronologisk i forhold til deres udgivelse.

Hvad jeg dog savner fra Titan-udgaven, er Pat Mills ret vittige forord, hvor han bl.a. forklarer, hvordan han i sin tid, af de daværende udgivere af 2000 AD, blev tvunget til at skære ned i brugen af blankvåben i Sláine, og at han derfor introducerede laservåben i Time Killer-historien for at kunne bevare volden. Eller undskylder med, at han var voldsomt fascineret af von Däniken, mens han skrev historien.

Der er ikke noget forord i Rebellion-udgaven, så det kunne der godt have været plads til – det er en skam. Samtidig skal det siges, at både Rebellion-udgaven og Titan-udgaven slutter med en voldsom cliffhanger. Men hvor fortsættelsen ikke blev genoptrykt af Titan, lover Rebellions track record, at de nok skal sørge for at denne historie bliver afsluttet i deres næste Sláine-genoptryk. Det er et stort bonus, for ligesom Dragon Heist ikke tidligere har været genoptrykt, så har forsættelsen til Time Killer heller ikke været genoptrykt andre steder, bortset fra et meget hæsligt amerikansk føljeton-genoptryk fra starten af halvfemserne.

Giv os mere snart!

Alt i alt er det skønt at se de gamle Sláine-historier blive genudgivet og atter gjort tilgængelige, specielt fordi firsernes Sláine er min absolutte favorit i forhold til halvfemsernes Bisley-tegnede Sláine (se f.eks. anmeldelsen af Den hornede gud) eller det nye årtusindes Langley-tegnede Sláine (se f.eks. anmeldelsen af Books of Invasions vol. 1). I de senere versioner bliver Sláines karakter lidt mere af en beefy muskelmand uden den store humor, og det kan også kan virke som om, historien får anden rang i forhold til de imponerende tegninger.

Nix, den sort/hvide, tynde, skægstubbede og fandenivolske Sláine fra firserne, som man oplever ham her i Time Killer er for mig seriens kunstneriske højdepunkt. Det kan godt være, der senere er blevet lavet nogle toneangivende billeder til serien (som f.eks. af Bisley), men det er altså for mig her, at serien har sit højdepunkt, hvor historie, univers og illustrationer smelter sammen i ét hele.

Så køb endelig dette album, og lad os håbe, at Rebellion ikke lader gå alt for lang tid, før de udsender næste album i serien af Sláine-genoptryk. For som den opmærksomme læsere nok har bemærket, er der gået næsten tre år, fra Warrior’s Dawn udkom til efterfølgeren nu er kommet på gaden! Dette skyldes højst sandsynligt (uden at jeg dog skal kunne sige det med sikkerhed), at Rebellion i mellemtiden har udgivet de nyere Sláine-albums Books of Invasions, som man nok har ment skulle udgives, mens jernet var varmt og tegneren stadig hot.

Samtidig må man så hos Rebellion have ment, at der ikke var plads til mere end én Sláine-albumudgivelse pr. halvår! Det tror jeg ikke er en vurdering, der helt passer. Men alle har vel begrænsede ressourcer at gøre godt med og må prioritere dem på den ene eller anden måde. Jeg håber dog bestemt, at Rebellion ikke vælger at vente længe med at udgive opfølgeren til Time Killer, for personligt sider jeg og venter i spænding på den, og samtidig kommer den til at indeholde materiale, som gamle Sláine-fans længe har savnet i genoptryk. Så please Rebellion, giv os mere snart!

Sláine: Time Killer er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

5 stjerner

Titel: Sláine: Time Killer
Forfatter: Pat Mills
Tegner: Massimo Belardinelli, Glen Fabry, David Pugh & Bryan Talbot
Forlag, år: Rebellion, 2007
Albumlængde: 176 sider
hvid
Albummet indeholder historier der første gang blev trykt i 2000 AD progs. 361-367, 411-428 og 431-434 (1984-1985).

Anmeldt af: Claus Jacobsen | 13/06/2007