The Past Through Tomorrow

9 minutters læsetid
The Past Through Tomorrow vol. 1

En af science fiction-litteraturens absolutte “grand old men” er Robert A. Heinlein. Dette skyldes blandt andet, at han var med lige fra den moderne science fiction-genres etablering i 30’ernes pulplitteratur og helt op til hans død i firserne, hvor genren begyndte at komme ind blandt den “rigtige” litteratur – f.eks. gennem Heinleins gamle kammerater Ray Bradbury, J.G. Ballard og den daværende mindre kendte William Gibson.

Amerikaner, militærmand, ingeniør – og science fiction-forfatter

Mange nu legendariske science fiction-forfattere er vokset op med Heinlein som idol og siden hen som personlig mentor, blandt andet Isaac Asimov, Philip K. Dick og L. Sprague de Camp. Heinlein har om nogen været med til at forme genren i det tyvende århundrede og specielt den del af science fiction-genren, der klassisk betegnes som “hard sci-fi”. Denne genre er kendetegnet ved det detaljerede fokus på de rent teknologiske fremskridt og til dels også på fremtidens våben og krigsførelse.

At dumpe hele Heinleins forfatterskab i denne ene kategori er nok mildest talt både firkantet og uoplyst, alene fordi han begyndte sin forfatterkarriere længe før, sådanne begreber opstod. Men samtidig forstår man også godt, hvorfor Heinlein puttes i denne kategori, for Heinlein var både amerikaner, militærmand og ingeniør, ud over at være forfatter, og dette bærer alle hans værker tydeligt præg af.

Han startede sin første karriere i den amerikanske flåde i 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne. Her nåede han rangen af løjtnant, før et tilfælde af tuberkulose i 1934 blev så alvorligt, at han måtte træde ud af flåden. Robert Heinlein uddannende sig efterfølgende indenfor matematik og fysik med det klare mål at blive ingeniør.

How long has this racket been going on?

The Past Through Tomorrow vol. 2.
The Past Through Tomorrow vol. 2.

At være uddannet ingeniør er et træk, som Heinlein, interessant nok, har tilfælles med andre af science fiction-genrens tidligere forgangsmænd som Isaac Asimov og Arthur C. Clark. Men faktisk fik Heinlein udgivet sin første novelle, før han begyndte at arbejde som ingeniør. Nemlig debutnovellen Life-line, der udkom i 1939 i Astounding Stories-magasinet, hvis redaktør var den navnkundige John W. Campbell, der bl.a. har skrevet Who Goes There?.

Heinlein skrev Life-line efter at være blevet motiveret af en novelleskrivningskonkurrence i et andet blad, Thrilling Wonder Stories, som han dog ikke vandt, men til gengæld tjente Heinlein mere end præmiesummen ved at sælge historien til John W. Campbell, og så rullede karrieren som professionel forfatter.

Heinlein skulle ifølge rygtet have sagt: “How long has this racket been going on?”, da han fik sin første check – i forbløffelse over checkens størrelse – og dermed begyndte en karriere som professionel science fiction-forfatter. Life-line er faktisk også med i The Past Through Tomorrow, som anmeldes her.

Future History

Førsteudgaven af 'The Past Through Tomorrow'.
Førsteudgaven af ‘The Past Through Tomorrow’.

The Past Through Tomorrow samler mange af Heinleins noveller, men vel at mærke ikke alle. Robert Heinlein nåede at skrive 59 noveller, hvoraf 20 er med i New English Librarys tobindsudgave af The Past Through Tomorrow fra 1977, som denne anmeldelse er baseret på.

Historierne er valgt ud efter, at de alle er en del af Heinleins “Future History”-cyklus. Dette er egentlig Heinleins overordnede forestilling om, hvordan vores fælles fremtid kunne se ud. Novellerne er ikke ordnet efter, hvornår Heinlein skrev dem, men hvordan de kronologisk hænger sammen i “Future History”-tidslinien. For som en del af introduktionen til samlingen har Heinlein også vedlagt en to siders tidslinje, der inkluderer de vigtigste begivenheder og udviklinger, hvorpå samtlige af samlingens noveller er placeret.

Dog hænger novellerne ikke for så vidt sammen: Nogle har et par karakterer, der går igen, andre foregår i og omkring det samme sted – hovedsageligt Luna City, Heinleins fiktive kolonistmetropol på Månen – men ellers er alle historierne tydeligvis designet til med fornøjelse at kunne blive læst hver for sig.

De elementer man kan genkende fra den ene historie til den anden historie er blot lidt krydderi og uden stor betydning. At historierne kommer i en historie-kronologisk rækkefølge, der ikke følger den måde, de er blevet skrevet eller udgivet på, er også værd at bide mærke i. For nok er Heinleins første historie, Life-line, den historie, der indleder samlingen, men dette er nu blot et tilfælde, for den anden historie, Heinlein skrev i starten af sin karriere, Misfit, der handler om en intuitivt matematisk geni, der tilfældigvis opdages på et rumskib, er den historie der afslutter samlingen.

Hopper frem og tilbage i forfatterskabet

Heinlein kommer for første gang på coveret af 'Astounding Science-Fiction' i 1940 med historien 'The Roads Must Roll', der også er med i 'The Past Through Tomorrow'.
Heinlein kommer for første gang på coveret af ‘Astounding Science-Fiction’ i 1940 med historien ‘The Roads Must Roll’, der også er med i ‘The Past Through Tomorrow’.

Hele vejen igennem de to bøger hopper man som læser hele tiden frem og tilbage i Heinleins forfatterskab med materiale fra både 30’erne, 40’erne, 50’erne og op til starten af 60’erne. Nogle historier, så som The Man Who Sold the Moon, om hvordan en ihærdig entreprenør får igangsat den første ekspedition til Månen for at opfylde en barndomsdrøm, er tydeligvist baseret på begivenheder i Requiem, som er skrevet tidligere, selv om den foregår senere.

I Requiem er det den samme entreprenør, D. D. Harrimann, nu som en meget gammel mand, der prøver at få sit sidste ønske opfyldt om blot én gang at sætte sine ben på Månens overflade. Ligeledes er nogle af historierne om rumrejser mellem planeterne – blandt andet klassikeren The Green Hills of Earth og The Logic of Empire – mens andre finder sted, før dette er muligt, og hvor menneskeheden endnu kun har bredt sig til Månen.

Et par af de meget tidligere historier dækker et tidspunkt meget sent i denne fiktive “future history”, hvor menneskehedens civilisation har udviklet sig til et fascistoidt præstestyre, som ender med at blive styrtet i en borgerkrig. Dette er historierne If this goes on… og Coventry, der faktisk, som nogle af de eneste Heinlein-historier, er blevet oversat til dansk i bogen Revolution i år 2100! – efter en tidligere engelsksproget opsamling af dem med titlen Revolt in 2100.

Den nære fremtid

Coventry og If this goes on… blev skrevet i Heinleins karriere, i 1940, og man kunne måske synes, at de virker nærmest som klistret på slutningen af samlingen, fordi de foregår i en ikke nærmere defineret fremtid, hvor mange radikale forandringer har fundet sted med samfundet, som vi kender det.

De andre historier i The Past Through Tomorrow er nemlig det stik modsatte. Nok foregår de i fremtiden, men det er en ikke særlig fjern fremtid, måske nogle årtier i forhold til tidspunktet, de er blevet skrevet på. Samfundet er i det store hele det samme, og det er menneskene også. Der er blot nogle enkelte teknologiske forandringer, som for det meste er med til at skabe historiens problematik og omdrejningspunkt.

Som f.eks. en anderledes højtempo-infrastruktur – og problematikken i et samfund, der er blevet afhængig af den – i form af rullende veje i The Roads Must Roll. Eller Spacejockey om faren og problemerne ved rumfærgefart mellem Jorden og Månen. Eller Blowups Happen der som problem har brugen af kernekraft som en næsten uudtømmelig energikilde – vel at mærke skrevet i 1940, før nogen reelt brugt kernekraft til dette.

Luna City

Delilah and the Space-rigger og Ordeal in Space handler om problemerne med rumfart og kolonisation af det nærliggende rum omkring Jorden. I samme tråd handler de førnævnte Requiem og The Man Who Sold the Moon om kommercialiseringen af rumfarten og om, hvordan kommercielle interesser kan være med til at frembringe teknologiske fremskridt – kommercialisering er ikke noget entydigt negativt udtryk for amerikaneren Heinlein. Det samme er sådan set overordnet plottet i We Also Walk Dogs, hvor det dog kunstige tyngdekraftsfelter, der er målet.

Som allerede nævnt er en af de ting, Heinlein hele tiden vender tilbage til, idéen om en rumkoloni på månen. Luna City som han kalder den. Den optræder med navns nævnelse i over halvdelen af historierne og er et centralt element i flere af dem. Som Gentlemen, Be Seated, der har fokus på farerne ved at bygge beboelse i vakuum og The Long Watch, der handler om et forsøgt militærkup på månebasen med det mål derfra at kunne underlægge sig hele Jorden.

The Menace from Earth, The Black Pits of Luna, Searchlight og It’s great to be back! virker alle måske som letbenet underholdning om børn, kærestesorger og selvbedrageri. Men de har alle et backdrop, der er science fiction – i forståelsen af teknologiens konsekvenser for menneskers måde at leve på – og fortæller noget om Heinleins “Future History”-univers. Generelt ville det være en misforståelse at tro, at teknologien er det eneste og absolutte fokus hos Heinlein.

Den sociale science fiction

Hvis man skal finde ét gennemgående motiv og omdrejningspunkt for Heinlein, så er det netop mennesket, den enkeltes mod og handlinger og konsekvenserne af dem. Hvilket også er en af grundene til, at Heinlein senere er blevet beskrevet som grundlæggeren af den sociale science fiction.

Heinleins helte er for det mest mænd, der tør tage dristige beslutninger og har viljen og modet til at få dem ført ud i livet. Stort set altid til fordel for deres medmennesker og de efterfølgende generationer. Men nogle gange får det dog alvorlige og helt fatale konsekvenser for handlingens hovedpersoner. Dette accepterer Heinleins helte som en del af spillets regler.

De ved, at det kan gå galt, og nogle gange må man bare ofre sig uden at regne med at få noget for det. For selv om hovedpersonerne tydeligvis er amerikanske helte, hvor viljen til at handle og turde er det vigtige, så er det altså ikke overdimensionerede action/super-helte, der altid klarer skærene og får pigerne til sidst.

Heinleins helteskikkelser læner sig derimod nærmere op ad den amerikanske cowboy-/frontier-litteratur, der også har haft en stor indflydelse på Heinlein som forfatter. Her gælder det også for heltene, at de “can’t win ’em all”, men det er heller ikke det, der gør dem til helte i fortællingen. Næ, det er at de kan “ride, shoot straight and speak the truth”. Dvs. gøre det rigtige på det rette tidspunkt, uden så mange dikkedarer.

Virkeligheden overhalede fiktionen

Novellerne i The Past Through Tomorrow bærer dog alle præg af at have en vis alder. Da The Past Through Tomorrow-samlingen udkom for første gang i 1967, var virkeligheden allerede begyndt at overhale novellernes fiktion. Man havde brudt fri af Jordens tyngdekraft med rumraketter, kosmonauter/astronauter havde udført de første rumvandringer, og rumfartøjer var på det tidspunkt på vej rundt om Månen.

De fleste af historierne var da også allerede på det tidspunkt over tyve år gamle og fra den første del af Heinleins karriere. For der er nemlig et helt klart skel mellem den første del og den sidste del af Heinleins karriere. Allerede forholdsvis kort tid efter afslutningen af Anden Verdenskrig begyndte Heinlein så småt at skrive regulære romaner – han fik i alt udgivet 32 af slagsen – og prøvede på at få dem udgivet.

Dette viste sig lidt vanskeligt, men efterhånden begyndte udgiverne at acceptere, at der var et mainstream-marked for science fiction-romaner, og Heinlein holdt helt op med at skrive noveller. Det var et skift, som stort set alle af de tidlige science fiction-pulpforfattere skulle følge ham i og endnu et felt, hvor Heinlein har været foregangsmand.

Som en god jagtkniv

Når man dykker ned i denne novellesamling skal man altså være sig bevidst om, at en del af de ting, der var science fiction, da novellerne blev skrevet, ikke mere er det. Historierne virker derfor i lige så høj grad som beskrivelser af en alternativ, mulig virkelighed i en anden tidslinie. Dette skriver sci-fi-eksperten Damon Knight også i sin introduktion til samlingen.

Samtidig skinner det tydeligt igennem, at novellerne er skrevet i 40’ernes og 50’ernes USA, både sprogmæssigt, men så sandelig også hvad angår det samfundsmæssige. Nogle vil nok finde disse to elementer skrækkeligt irriterende, mens andre nærmere vil se dem som charmerende. Er man i stand til at sluge dem, så leverer Heinlein vanlig kompakt og nærmest mundret talt prosa, hvor historien bestemt ikke står stille, men er i konstant fremdrift.

I hans selskab keder man sig ikke, og Heinleins sprog er som altid skarpt, glat og velslebent som en god jagtkniv. Samtidig synes jeg personlig, at det er spændende rent science fiction-historiemæssigt at læse så gammelt sci-fi, der har ligget til grund for så meget andet.

5 stjerner
Titel: The Past Through Tomorrow
Forfatter: Robert A. Heinlein
Forlag, år: Putnam Publishing, 1967
hvid
Anmeldte udgave:
Forlag, år: New English Library, 1977
Format: Paperback
Sideantal: 320 (vol. 1), 352 (vol. 2)
hvid
Bøgerne indeholder noveller, der oprindeligt blev trykt i Astounding Science Fiction, Argosy, Amercan Legion Magazine og Saturday Evening Post mellem 1939 og 1962.

Anmeldt i nr. 19 | 13/05/2007

Stikord: Fremtiden, Månen

Claus Jacobsen: Redaktør, medstifter af Planet Pulp. Født i det gyldne år 1977, hvor den første Star Wars-film såvel som Sex Pistols’ Never Mind the Bollocks udkom og Elvis døde. Jeg er da heller ikke i stand til at huske tilbage til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke har været voldsomt og overdrevet besat af Star Wars (og sådan startede nørderiet; Phantom Menace har selvfølgelig lagt en dæmper på det kærlighedsforhold). Vokset op i Kliplev, en lille landsby [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.