13. juli 2008

Zak McKracken and the Alien Mindbenders

Zak McKracken and the Alien MindbendersLucasFilm Games fortsatte med deres andet spil de gode takter fra debut’en Maniac Mansion. Sværhedsgraden er betydeligt højere, men kombinationen af et langt-ude plot, gakket humor og det glimrende SCUMM-styresystem gør Zak McKracken and the Alien Mindbenders til en vinder – og et næsten lige så godt spil som sin forgænger.

Zak McKracken and the Alien Mindbenders (herefter bare kaldet Zak McKracken) fra 1988 var det andet spil, der udnyttede LucasFilm Games’ SCUMM-system, som spilfirmaet udviklede til Maniac Mansion (1987). Der er altså tale om et grafisk adventure spil i samme stil som Maniac Mansion og de efterfølgende spil, der udnyttede systemet, og som udelukkende styres ved hjælp af musen.

Ganske som i Maniac Mansion er den nederste tredjedel af skærmbilledet helliget en række funktioner såsom “Walk to”, “Pick up”, “Use” osv., som man klikker på, og derefter anvender sammen med den grafiske komponent. Det samme gælder spillerens inventory, der er placeret allernederst, og som man også anvender sammen med funktionerne. Har man spillet f.eks. Maniac Mansion ved man derfor præcis, hvad man kan forvente.

New Age-stemning og gakket humor
Fra Zaks drøm
Fra Zaks drøm

Det samme gælder for tonen i spillet, for Zak McKracken er akkurat lige så humoristisk som sin forgænger, selv om plottet er helt anderledes. Hvor Maniac Mansion var en hyldest til 1950′ernes, 60′ernes og 70′ernes B-film, er Zak McKracken en blanding af hyldest til alien invasion-film og de mange sammensværgelsesteorier, der postulerer, at de ægyptiske og mellemamerikanske pyramider er bygget af rumvæsner. Derudover indeholder spillet en god del humor, bygget over 1980′ernes fascination af diverse New Age-religioner. Generelt hænger der faktisk en tyk New Age-stemning over Zak McKracken, hvilket skyldes at spillets chefdesigner David Fox oprindeligt havde tænkt sig at lave et noget mere seriøst spil, end Maniac Mansion. Det fik de to andre udviklere, Ron Gilbert og Matthew Alan Kane dog snart lavet om på, og man mærker helt tydeligt Gilberts ånd i spillets gakkede humor.

Zak McKracken åbner med en drømmesekvens. Hovedpersonen Zak har en meget besynderlig drøm, der involverer det berømte Mars-ansigt, et stort blåt rumvæsen, en smuk kvinde og et sæt flyvende næsebriller og en hat.

Tohovedet egern
I lufthavnen løber Zak ind i en Hare Krishna-lignende person
I lufthavnen løber Zak ind i en Hare Krishna-lignende person

Dagen efter vågner Zak dog op til endnu en dødssyg dag i året 1997 som reporter for formiddagsbladet The National Inquisitor. Hans chef sender ham til Seattle for at skrive en artikel om et aggressivt tohovedet egern, der er blevet set, og når han nu er i regionen kan han passende skrive en artikel om den første UFO-observation, der skete ved Mt. Rainier for 50 år siden.

Herfra tager handlingen fart, og snart hvirvles Zak ind i en sag om en invasion fra rummet. Det er de nederdrægtige Caponians, der har besluttet sig for at overtage planeten, og deres plan er at gøre menneskeheden lige så dumme, som de selv er. Det har de gjort ved at overtage telefonselskabet, som de bruger til at udsende signaler fra deres dumhedsmaskine. Maskinen står tilfældigvis i baglokalet i Zaks lokale telebutik, der bestyres af en besynderligt udseende herre med hat og næsebriller. Man finder snart ud af, at hatten og næsebrillerne er et skalkeskjul for at camouflere caponianernes meget høje pander, og undervejs kan man sågar møde caponianernes leder, The King. Ja, det er “The King” som i Elvis Presley, og han holder til på caponianernes moderskib, der grangiveligt ligner en enorm cadillac!

Snart får Zak dog følgeskab af den smukke kvinde fra hans drøm. Det er New Age-tøsen Annie, hvis to veninder, Leslie og Melissa, som følge af en drøm har ombygget deres Volkswagen-bus til et rumskib og er rejst til Mars.

Snart dukker en ny kommando derfor op blandt spillets funktioner – “Switch to”, som vi også kender fra Maniac Mansion – og herefter går den vilde jagt efter de tre krystaller, som kan ødelægge caponianernes dumhedsmaskine. Det er en anden race af rumvæsner – the Skoloarians – der har konstrueret modtrækket mod caponianernes dumhedsmaskine, og det var naturligvis en skolarianer, Zak mødte i sin drøm.

Højere sværhedsgrad
De to kvindelige studerende foran deres ombyggede VW-bus på Mars
De to kvindelige studerende foran deres ombyggede VW-bus på Mars

Efter at “Switch to”-kommandoen dukker op, øges spillets sværhedsgrad betydeligt. Selv om man også i Maniac Mansion skulle bruge sine tre hovedpersoner i kombinationer for at løse en række af spillets gåder, så er der en væsentlig forskel på de to spil, og det er, at Zak McKracken er langt større. Der er simpelthen langt flere lokaliteter i Zak McKracken, som man kan rejse rundt mellem, og som alle spiller en rolle i handlingen. Foruden Seattle, som er det første sted, man rejser hen, er det bl.a. Miami, Lima i Peru, Bermudatrekanten, Stonehenge, Kinshasa i Zaire og Katmandu i Nepal.

Ikke alene kan man rejse mellem disse lokaliteter, men man skal også bruge Zak og Annie i diverse kombinationer for at løse gåderne, og man skal også styre Leslie og Melissa på Mars, hvilket kulminerer, da Zak får fat på den gule krystal, der tillader ham at teleportere til Mars. Men ikke nok med det! Den blå krystal, som er den første, man finder, gør det muligt for Zak at overføre sin bevidsthed til dyr, hvilket man også skal udnytte i enkelte scener for at få fat på vigtige genstande, der driver spillet videre!

Med hele fire personer og enkelte dyr, man kan styre, og med en lang række lokaliteter, man kan besøge, siger det sig selv, at der er mange puzzles undervejs, som man kan bruge en rum tid på at knække, med mindre man konsulterer en walkthrough. Til gengæld er den generelt noget højere (og stedvist langt højere) sværhedsgrad også med til at gøre spillet længere, så sammenlignet med Maniac Mansion er der større game value.

Elendige labyrinter
Zak i Afrika - bemærk at heksedoktoren modtager betalingskort: typisk LucasFilm Games-humor
Zak i Afrika - bemærk at heksedoktoren modtager betalingskort: typisk LucasFilm Games-humor

Zak McKracken var det første spil, der introducerede en af LucasFilm Games-spillenes allerstørste svøber: de mange labyrinter, man skal navigere sig igennem for at nå frem til en bestemt lokalitet. Det er både junglen i Zaire, pyramiderne i Mellemamerika og det store Mars-ansigt. Disse sekvenser kan nogle gange tage lang tid at navigere igennem, og ender med at være rigtigt irriterende, men heldigvis opvejes de af spillets høje underholdningsværdi og forrygende humor. Desværre vendte disse labyrinter tilbage i flere af firmaets spil; det kulminerede med en afsindigt irriterende sekvens i Indiana Jones and the Fate of Atlantis (1992), hvor man næsten er parat til at stoppe spillet og bare give op.

Det er man ikke i Zak McKracken, hvor labyrinterne heldigvis er begrænset til nogle få af lokaliteterne, og når man først har overstået dem, er man tilbage i spillets regulære puzzle-del, hvor det handler om at tænke kreativt – og nogle gange særdeles abstrakt – for at komme videre.

Masser af gameplay
Caponianernes leder, The King, med forklædning. Minder han ikke om én, vi kender?
Caponianernes leder, The King, med forklædning. Minder han ikke om én, vi kender?

Den noget mere abstrakte tankegang, der er nødvendig for at løse enkelte af spillets gåder, er naturligvis også et element, der medvirker til at gøre Zak McKracken betydeligt sværere, end forgængeren, og det kan godt tage noget tid at komme ordentligt ind i den langt mere wacky tankegang. Når først man er inde i tankegangen, er der dog ikke så langt fra tanke til handling. I langt de fleste tilfælde behøver man heller ikke være bange for at prøve en mærkelig kombination, for i modsætning til Sierra On-Lines samtidige adventures er det næsten umuligt at dø i Zak McKracken. Det kan lade sig gøre, men risikoen er lille.

Grafikken og lyden i Zak McKracken adskilte sig ikke fra forgængeren Maniac Mansion, men den anmeldte version ser betydeligt bedre ud og lyder langt bedre, end den første DOS-version. Det er fordi den anmeldte version er den, der blev lavet til Fujitsus FM Towns-maskine. FM Towns var en spillekonsol, der var baseret på PC, og som også lignede en almindelig PC, men som havde langt bedre multimedia-kapaciteter. Derfor har FM Towns-versioneringen af Zak McKracken grafik i 256 farver, og langt bedre musikkvalitet. Derudover er spillet fuldstændig identisk med den oprindelige version, og det er naturligvis gameplayet, der betyder noget.

Og gameplay får man masser af i Zak McKracken! Hvis man kunne lide Maniac Mansion, vil man også elske Zak McKracken. Selv om settingen er anderledes, og spillet langt større, er den uhøjtidelige stemning og humoren den samme. Og selv om tankegangen, der ligger bag spillets gåder er noget mere abstrakt, er de grundlæggende idéer også de samme. Zak McKracken har ikke den helt samme overrumplende effekt, som Maniac Mansion havde, fordi Maniac Mansion var det første spil af sin art, men Zak McKracken er en fornem opfølger på et klassisk spil, og næsten lige så godt, som sin forgænger. Til alle tilhængere af grafiske adventures kan Zak McKracken and the Alien Mindbenders derfor kun anbefales på det allervarmeste, og hvis man tilhører den gruppe, der spillede spillet, da det kom ud, vil nostalgifaktoren til tider være helt overvældende.

5 stjerner

Titel: Zak McKracken and the Alien Mindbenders
Udvikler: LucasFilm Games
Udgiver, år: U.S. Gold, 1988 (oprindelig DOS-version), Lucasfilm Games, 1988 (FM Towns-udgave)
Platform: Dos
Genre: Point-and-click adventure
hvid
Hvor får jeg fat i spillet?
Zak McKracken and the Alien Mindbenders har i længere tid hørt til i den kategori af spil, som LucasArts har beskyttet, selv om de ikke producerer det længere, hvilket betyder, at spillet ikke umiddelbart er til at finde på abandonware-sites. Muligvis dukker spillet dog snart op, da LucasArts for nylig meldte sig ud af ESA (Entertainment Software Association), der hidtil har håndhævet copyrightbeskyttelsen af computerspil.
hvid
Zak McKracken er, foruden den oprindelige udgivelse, udkommet i LucasArts-opsamlingspakken LucasArts Classic Adventures (1992), som man af og til kan være heldig at finde på eBay eller Amazons brugtbørs. Desværre er opsamlingen primæssigt særdeles pebret.
hvid
Ser man mellem fingre med lovligheden i det, burde spillet være til at finde på diverse fildelingstjenester – også FM Towns udgaven, der ellers ikke er så ligetil at få fingre i.
hvid
Hvordan får jeg spillet til at virke?
Da Lucasfilm Games-adventurespillene har en stor fanbase, har fans udviklet et program, der kører SCUMM-spillene og flere andre gamle adventures problemfrit under Windows – i hvert fald Windows XP. Programmets navn er ScummVM og kan frit downloades fra ScummVM-hjemmesiden.
hvid
ScummVM er simpelt at anvende – når man er inde i programmet vælger man “Add game” og bruger den indbyggede stifinder til at finde det bibliotek, spillet ligger i. Markér biblioteket og tryk “Choose”, og så skulle resten gerne give sig selv. ScummVM giver bl.a. også mulighed for at spille spillene i full-screen mode, hvilket dog bliver en anelse pixeleret, hvis man kører med høj skærmopløsning. Emuleringsmæssigt har jeg aldrig oplevet nogle problemer med ScummVM, og både grafik og lyd præsenteres perfekt. Også FM Towns-versionen af Zak McKracken kører upåklageligt under ScummVM.

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/07/2008

Relevante links:
The Zak McKracken Archive (tonsvis af info, links m.m.)
Zak McKracken – Between Time and Space (ambitiøs fanbaseret fortsættelse)