13. juni 2010

The Evil in Pemberley House

The Evil in Pemberley HousePhilip José Farmer og Win Scott Eckert har med The Evil in Pemberley House skrevet en pulpet og underholdende kærlighedserklæring til litteraturen.

Først mistede hun sine forældre, og dagen efter hendes bryllup omkom hendes mand. Så da den toogtyve-årige Patricia Clarke Wildman erfarer, at hun er udset til arving af Pemperley House i Derbyshire, England, og titlen Baronesse af Lambton, drager hun staks af sted. Men inden hun ankommer til godset, bliver hun kidnappet, afklædt, bundet og voldtaget af en kvinde. Den slags gør man ikke ustraffet ved Doc Savages’ datter…

Doc Savage, måske én af de største pulpikoner fra 1930′erne og 1940′erne, var en meget mandig mand og et ekstraordinært menneske: Clark Savage var en bronzehåret, muskuløs og superintelligent eventyrer, detektiv, opfinder, læge og kirurg, der i pulpmagasiner, bøger, radio, film og tegneserier bekæmpede kriminalitet og udførte neurokirurgiske indgreb på forbrydere. En af disse kirurgisk forbedrede forbrydere var en smuk kvinde, som han giftede sig med, og sammen fik de Patricia.

Med de gener er Patricia (gift Wildman) selvfølgelig både smuk, sexet og ekstraordinær. Alt andet ville da også have været underligt, når der er tale om hovedpersonen i The Evil in Pemberley House, en ekstraordinært pulpet spøgelsesroman skrevet af Philip José Farmer (1918-2009) i samarbejde med den yngre fan, Win Scott Eckert.

Meteornedslaget i Wold Newton
Philip José Farmer (1918-2009)
Philip José Farmer (1918-2009)

Farmer er kendt som forfatteren, der tilførte sci-fi-genren eksplicit – og ofte bizar – sex. Han skabte omtrent et dusin serielle fortællinger i lige så mange universer, et af dem var forbeholdt nogle af litteraturens mest kendte karakterer, såsom Sherlock Holmes, Professor Moriaty (også kendt som Kaptain Nemo!), Phileas Fogg, Fu Manchu, Tarzan og Doc Savage, de to sidsnævnte skrev Farmer endog biografier over.

I dette såkaldte ”Wold Newton Universe” er alle de ovennævnte helte forbundet ved et (faktuelt) meteornedslag i Wold Newton, Yorkshire, 1795. Meteoritten udsendte nemlig radioaktiv stråling, der forårsagede en genetisk mutation hos de udsatte, og som ethvert barn ved, er radioaktiv stråling ikke spor skadeligt, men tværtimod en gave – tænk bare på Spider-Man! Wold Newton-begivenheden medførte således, at de udsatte blev forlenet med ekstraordinære – næsten supermenneskelige – evner, som de så har givet i arv til deres (i øvrigt ofte beslægtede) efterkommere.

Farmer, der tydeligvis nærer en varm kærlighed til pulplitteraturen i bredeste forstand, har med andre ord udtænkt nogle højst interessante slægtstræer. Bibliofilens (læs: den nørdede og bekostelige) udgave af Pemberley House er forsynet med ét af disse slægtstræer, som også kan findes på Eckerts blog. Heraf fremgår det, at Patricia er beslægtet med Fitzwilliam D’Arcy, den mandlige helt i Jane Austens Pride and Prejudice (1813). Det var D’Arcy (eller Darcy), der dengang ejede godset Pemberley, som Patricia nu står som enearving til. Hvis hun altså overlever såvel forbryderiske anslag og intriger som en gammel forbandelse.

Skurke, sex og spøgelser
Forsiden af ét af de originale 'Doc Savage'-magasiner
Forsiden af ét af de originale 'Doc Savage'-magasiner

Patricia slipper naturligvis fri af den prekære situation, som så saftigt indleder romanen. Men det samme gør den lesbiske voldtægtskvinde og hendes mandlige medsammensvorne, så der er lagt op til et mysterium: Er det Patricias fjendtligt indstillede tipoldemor, den over hundrede år gamle Hertuginde af Pemberley, der står bag? Eller er det hertugindens børnebørn, Richard og Carla Deguy, der som adopterede børn af hertugindens søn ville stå som arvinger til Pemberley, hvis det ikke var for deres kusine, vores heltinde?

Kun en ting er sikkert, nemlig at næsten alle i romanen forsøger at komme i trusserne på Patricia. De har allesammen sex på hjernen, hertuginden og Patricia ikke undtaget. Når Patricia møder en kvinde, er det brysterne, der fanger hendes opmærksomhed, og ser hun en mand, går hendes blik uvægerligt mod hans skridt, hvorefter hun af bulens størrelse udmåler, hvor veludrustet han er – og de er alle veludrustede (meteorittens effekt). Men hver gang hun betragter en bule, tænker hun på far.

Da Patricia var en lille pige overværede hun sine forældre i en intim situation, og mindet om Savages ”huge, dark member” har hjemsøgt hendes fantasier lige siden. I det omfang Pemberley House byder på karakterudvikling, er det i Patricias forsøg på at overkomme sit problematiske forhold til sin afdøde far.

Indimellem bliver det næsten for meget af det gode, men Farmer og Eckert har en underspillet humor, som skaber en vis distance til hele det gotisk-erotiske tema. Desuden er der en vis rationale bag de seksuelle situationer og fantasier, nemlig spøgelset på Pemberley, men mere skal ikke afsløres her!

Pulp i pulp i pulp

Pemberley House er et overflødighedshorn af pulp. Der er naturligvis masser af referencer til Wold Newton-universets brogede persongalleri – detektiverne Holmes, Sexton Blake og Carnacki samt Lord Greystoke, Phileas Fogg, etc. – og biblioteket i Pemberley er forsynet med erotika fra John Clelands Fanny Hill (1748) over Marquis de Sades Justine (1787-97) til D. H. Lawrences Lady Chatterley’s Lover (1928).

Det lyder måske både tungt og indforstået, men det er det ikke. Der er fart over handlingen, og det gotiske plot tryllebinder lige til det blodige klimaks. Kendskab til Farmers alternative univers er ingen forudsætning for at kunne følge med: Nye læsere kan begynde her.

Med The Evil in Pemberley House har Farmer og Eckert skrevet en lidenskabelig kærlighedserklæring til litteraturen, og de talrige litterære referencer skærper lysten til at opsøge – måske genbesøge – disse værker, inklusiv Farmers egne.

4 stjerner

Titel: The Evil in Pemberley House
Forfatter: Philip José Farmer & Win Scott Eckert
Udgivet: 2009
Forlag: Subterranean Press
Format: Hardcover
Sideantal: 214
hvid
Første kapitel af The Evil in Pemberley House kan læses på Win Scott Eckerts blog: http://pemberleyhouse.blogspot.com/

Anmeldt af: Thomas Strømsholt | 13/06/2010