Når man som elsker af lidt underlødige, specielle og langt fra mainstream-film, skal købe DVD’er, er man oftest nødt til at bestille dem hjem fra udlandet. Men med lanceringen af Another World Entertainment (AWE) er der kommet andre boller på suppen.
Firmaet har valgt at tage fat på det vi betegner som sleazefilm – bemærk bare navnene på deres første tre serier: Zombie-serien, Giallo-serien og Kannibal-serien. AWE vil distribuere film til det danske marked med danske undertekster og sælge dem til fornuftige priser i store kæder som Fona og TP.
En sjov detalje er, at filmene udgives med danske titler, som de enten selv finder på eller som de blev døbt under VHS-formatets storhedstid i 80’erne. AWE er begyndt med tre udgivelser; Kannibal Massakren / Cannibal Holocaust (1980), Rædslernes Hotel / The Beyond (1981) samt Dødens Puslespil / Puzzle (1974).
Planet Pulps udsendte havde en snak med den ene af firmaets to stiftere, Jan Schmidt, en varm junidag i det indre København. Vi ville spørge ham om, hvordan og hvorfor firmaet blev startet, og høre hvad vi kan vendte os fra AWE i fremtiden. Det udviklede sig til en samtale om videovold, fremtiden, om det danske DVD-marked, og en generel snak om sleazefilm.
Horror og Heavymetal
Jan er tilknyttet musikdistributionsfirmaet VME – der også er inde over AWE og ejer en tredjedel af selskabet. Fra sin plads i VME så Jan, hvordan DVD-markedet begyndte at blomstre, og hvordan der var en sammenhæng mellem de kunder, der købte musik og film. Han siger selv: “Og når man snakker om garagerock og heavy metal, så er der et vist crossover, rent publikumsmæssigt, til dem der ser og køber horrorfilm.”
Efterfølgende begyndte Jan i 2004 at distribuere film igennem VME, og kom snart i kontakt med Kenneth Eriksen, der siden 2001 har haft stor succes med sin internetshop Absurd Online, hvor der sælges film og bøger inden for de fantastiske genrer. De blev begge enige om, at det danske marked manglede udgivelser af specielle værker, som eksempelvis Cannibal Holocaust, med danske tekster. Jan mener, at de folk der eksempelvis gerne vil se Cannibal Holocaust, godt kan forstå engelsk, men de engelske udgaver gav, rent distributionsmæssigt, nogle problemer:
“Det gav bare den begrænsning, at Fona og den slags butikker ikke vil have film stående uden danske undertekster. Så bliver de nemlig nødt til at sætte stickers på de enkelte film, for ellers køber folk filmene, kommer tilbage med dem, og siger at de ikke kan forstå, hvad der bliver sagt.”
Derfor så både Jan og Kenneth en mulighed for at købe rettighederne til forskellige film, som de så kunne tekste til et nordisk marked og derved ramme et bredere publikum.
Forbudt i Norge
Det endte med at AWE så dagens lys 1. februar 2006: “Så vi fik startet firmaet, hvor jeg har en tredjedel, Kenneth har en tredjedel og VME har den sidste tredjedel. Det giver os en stor fordel, fordi VME også har kontor i Oslo, og de her film er for første gang blevet lovlige i Norge. Både The Beyond og Cannibal Holocaust har været forbudte, så det giver en del ståhej og mediebevågenhed, som bestemt ikke er skadeligt når man nu har fået udgivet filmene med norske tekster.”
Jan fortsætter om forbudet i Norge, og kommer med nogle betragtninger vedrørende videovold og Cannibal Holocaust, som vi her på Sleaze-redaxen er ganske enige i:
“Hele diskussionen med videovold i Norge tog sin begyndelse med Cannibal Holocaust, og det forstår jeg faktisk ikke. Der en masse gyserfilm, og andre film for den sags skyld, hvor volden bare er der for voldens skyld. Det er ikke tilfældet med Cannibal Holocaust, hvor volden tjener et formål. Volden er her fremstillet som noget ækelt, og for mig at se er filmen en politisk kommentar.
Man må nemlig ikke glemme, at en stor del af de italienske horror-instruktører var socialister. For hvem er det, der i de onde i filmen? Kannibalerne eller journalisterne og det samfund, som journalisterne er en del af? Og den måde filmen er lavet på er meget aktuel den dag i dag, når man eksempelvis ser på konflikten i Irak. For hvad er sandt, og hvilke “sandheder” har medierne skabt i deres søgen efter sensationer?”
Sex og grafisk vold
Herefter faldt snakken meget naturligt på, hvorfor netop de tre film var valgt som de første. Kannibal Massakren giver næsten sig selv, men hvorfor begynder de to andre serier med henholdsvis Rædslernes Hotel og Dødens Puslespil?:
“Når man ser på Rædslernes Hotel, er det i mine øjne bare god underholdning. Det er ren, absurd fiktion med overnaturlige elementer og en masse blod. Men man må ikke glemme at det er en af Fulcis bedste film, der rent filmisk og visuelt er flot. Dødens Puslespil er noget lidt andet. Både Kenneth og jeg holder meget af Giallo-film. Vi havde en stor diskussion om vi skulle kalde serien for Giallo, da der nok kun er 20 mennesker i Danmark, der kender navnet.” siger Jan med et smil på læben, og forklarer efterfølgende hvad Giallo er – det betyder gulligt og hentyder til slibrige noveller, som vi kender det fra den amerikanske betegnelse pulp fiction – og fortsætter så:
“Godt krydret med sex og grafisk vold, men i bund og grund er det “bare” mordmysterier. Det er exploitation-film, hvor volden udpensles og der er masser af bar hud. Det var måden at få lavbudgetfilm til at sælge godt. Med Dødens Puslespil har vi også noget ret ekstraordinært. Der findes kun ét andet sted i verden man kan få Dødens Puslespil, og det er hos et fransk selskab. Heldigvis for os, er der ikke andre der har udgivet den. Det er lidt af et scoop.
For der er jo ikke nogen i udlandet der løfter et øjenbryn over at vi udgiver Cannibal Holocaust eller The Beyond. Men allerede nu har jeg set på internationale sider, at folk snakker om at Puzzle er blevet udgivet af et dansk selskab og det er fedt. Vi har også, rent salgsmæssigt været heldige med Dødens Puslespil. Det skyldes nok, at den er kommet ud med to så stærke titler.”
En hund er næsten i overkanten
Men hvem er det der skal købe de film, var det næste spørgsmål til Jan: “Folk sagde til mig at de allerede havde de film – Cannibal Holocaust og The Beyond – men jeg kan se på salgstallet, at det ikke er sandheden. Det skyldes jo også, at der kommer en ny generation til som gerne vil have de “gamle” film med danske undertekster.”
Her spurgte Planet Pulps udsendte om det gode salg ikke også skyldes prisen, som er 100 kr for en film. Det er i mine øjne ikke mange penge, når man ser på hvad det koster at få dem hentet hjem fra udlandet, og til dette havde han nogle spændende betragtninger:
“Selv om DVD’er en ny teknologi, er de blevet discount på rekordtid. Så i dag kan du gå hen og samle superfede film op til en halvtredser. Det har ødelagt markedet. Folk har fået en vane med at de ikke gider at betale særlig meget for en film. Det har gjort at vi er blevet nødt til at gå på kompromis, for som udgangspunkt ville vi gerne lave de fedeste udgivelser med lækkert ekstramateriale og alt muligt andet lir. Men det kan vi ikke.
Tag f.eks. Cannibal Holocaust. Den er i USA ude i 2-disc udgave fra Grindhouse, og det kan vi ikke konkurrere med. For hvis vi skulle købe alt det ekstramateriale, kunne vi ikke sælge den for en hund. Til gengæld går vi efter at have de bedste prints. Selve filmen er det vigtigste. Det vil sige uklippet, det rigtige format og at billedet er det pæneste man kan få fat i.”
Alternativ til Hollywood
Det var også naturligt at spørge Jan om, hvad vi kan vente fra AWE i fremtiden: “Der kommer naturligvis fortsættelserne til vores Kannibal-, Zombie- og Giallo-serie. Ellers ved jeg ikke om vi fortsætter med serier. Men vi vil gerne sælge nye asiatiske gyserfilm, som i mine øjnene er noget af det bedste på markedet. Men lad os nu se.
Vi har ikke lagt os fast på noget, og vi er ikke nødvendigvis udelukkende et horror-firma. Vi kommer nok også med en Western-serie, Spaghetti-westerns naturligvis. Målet indenfor det første år er at have udgivet 20 titler og så det efterfølgende år 30, så vi efter to år får et katalog med 50 titler.”
Desuden fortalte Jan, at vi kan forvente film fra mange forskellige lande og steder end Hollywood. Dette kan være obskure skandinaviske film, spanske gysere og meget andet, for som han siger: “Det meget vigtigt at se film fra andre lande og kulturer. Ellers kan man være tilbøjelig til at tro, at der kun findes én virkelighed og én måde at lave film på, nemlig den man ser fra Hollywood.”
Idealisme og penge
Det var nu på tide at spørge lidt til tanken bag AWE. Er det ren idealisme og glæde ved filmene, eller handler det om at tjene kassen: “Ja og nej. Hvis det var idealistisk, kunne man jo sige, at vi bare kunne købe de film til os selv og lade det være ved det. Vi brænder for det, men der er også et aspekt af købmandsskab inkluderet. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne vil leve af salget. Samtidig føler vi, at vi udfylder et tomrum og giver almindelige danskere mulighed for at få fat i disse noget specielle titler”
Og så faldt snakken på Jans personlige filmsmag: “Det er meget begrænset hvad jeg ser af amerikanske film, og bortset fra de asiatiske er det begrænset hvad jeg ser af film som er lavet efter 1982” siger han og bryder ud i latter. Herefter gør han det klart, at Hollywood-film bestemt ikke er hans kop the: “Hollywood-gysere, og Hollywoodfilm generelt, er ideforladte. De bedste nyere gys kommer fra Japan og Korea. Ellers foretrækker jeg som sagt Giallo-film.”
Godt for det danske marked
Hefter fortsatte samtalen om løst og fast, og det gik op for Planet Pulps udsendte, at Jan også selv er en rigtig filmnørd, som har en stor viden og kærlighed til de produkter han udgiver. Så her på Planet Pulp ønsker vi Jan og AWE held og lykke i fremtiden, og vi er meget glade for, at vi har fået et sådant firma på dansk grund.
Desuden vil man i denne udgave af Planet Pulp også finde anmeldelser af Rædslernes Hotel og Dødens Puslespil. Til Kannibal Massakren henviser jeg til vores anmeldelse af Cannibal Holocaust, men må lige indskyde, at billedkvaliteten faktisk er lidt bedre på AWE-udgivelsen. Så det med de bedste billeder holder stik, og nu må vi bare vente i spænding og se, hvad fremtiden bringer fra AWE. For mere information om de kommende titler og de steder, hvor man kan købe filmene, kan man klikke ind på AWE’s hjemmeside: www.anotherworldent.com.
Udgivet i nr. 9 | 13/07/2006
Stikord: Interview
