Claus Jacobsen
Ingen kommentarer

2000 AD Extreme Edition 19: Time Flies

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Time Flies er ikke skabt for at blive taget alt for alvorligt. Det er en kort, lille og underholdende sag, selv om dens over-the-top metahumor og dertilhørende rodede historie nok ikke vil falde i alles smag.

2000 AD Extreme Edition 19: Time FliesSom vanen tro sætter Extreme Edition fokus på en miniserie fra 2000 AD‘s lange bagkatalog ved at samle og genoptrykke den. Denne gang har Extreme Edition kastet sig over Time Flies-udgivelserne fra starten af halvfemserne, der er skabt af tegneren Philip Bond og den dengang forholdsvis ukendte tegneserieforfatter Garth Ennis.

En stor karriere

Efter Time Flies forlod Ennis 2000 AD til fordel for Vertigo, hvor han overtog posten som hovedforfatter på Hellblazer efter seriens skaber, Jaime Delano, og her skrev han bl.a. en af de mest feterede Hellblazer-føljetoner, Dangerous Habits, som også er hovedforlægget for selve Hellblazer-filmen, Constantine (2005).

Det var også her – da han slog sig sammen med tegneren Steve Dillon, der også startede i 2000 AD – at Garth Ennis skabte den tegneserie, han nok er mest kendt for, og som han også har høstet mest anerkendelse for, Preacher. Kort fortalt handler Preacher om en frafalden, ung sydstatspræst med overnaturlige evner og hans følgesvend, en fordrukken, irsk punk-vampyr, der er på et hævntogts-trek tværs gennem US of A på jagt efter Gud, faktisk.

Serien udkom på Vertigo og blev også med tilladelse trykt i 2000 AD‘s Megazine. Blandt hovedingredienserne i dens succes er Garth Ennis’ karakteristiske kombination af brutal vold, humor, ironi og let udsyrede ideer.

Efter Preacher har Ennis blandt andet også skrevet Punisher: Welcome Back Frank, men ellers virker det nu til, at han helt har kastet sig over at lave sine egne ting, så som krigsserien War Stories, i stedet for at skrive til andres kreationer.

Berlin, 1945
Trace gør sin entré.

Trace gør sin entré.

Time Flies er altså muligheden for at se endnu en eks-2000 AD-forfatter udfolde sig, før han blev stor, kendt og succesfuld. På det tidspunkt Time Flies skrives, har Garth Ennis allerede overtaget rollen som hovedforfatteren til Judge Dredd fra John Wagner og har været så succesfuld dér, at 2000 AD tillader ham at eksperimentere med sin egen serie, nemlig Time Flies.

Som selve titlen antyder, så handler serien blandt andet om tid og tidsrejser. Historien starter højt over Berlin i 1945, hvor vi følger et engelsk bombefly over Berlin, ledet af Squadron Leader Bertie Sharp, der er ved at styrte ned. Heldigvis underslipper Sharp med faldskærm, men så snart han når jorden, bliver han taget til fange af tyske soldater, der taler engelsk med stærk accent.

Allerede her er den stærkt humoristiske tone sat i tegneserien, for Squadron Leader Bertie Sharp er en rigtig engelsk RAF-pilot med stort overskæg, læderflyverhjelm, britisk slang og hvad man ellers kunne forvente sig. Samtidig er det også efter Bertie Sharps tilfangetagelse, at det surreelle element i Time Flies for alvor melder sig.

Han bliver nemlig straks bragt til førerbunkeren og stillet overfor selveste Adolf Hitler. Der Führer har nemlig brug for en mand med hans kvalifikation. Hvorfor det? Jo, en tidsmaskine med en gruppe tidsrejsende fra år 3584 er nemlig blevet ramt her i 1945 af antiluftskyts over Berlins himmel og er havareret.

Der Führer har indgået en aftale med de tidsrejsendes leder, den hårdkogte og lidt 90’er-gothpunkede tomgirl Trace, der i al sin enkelthed går ud på, at nazierne hjælper de tidsrejsende med at fikse deres tidsmaskine og komme af sted igen, og til gengæld får nazisterne teknologi, der vil ændre historiens gang og gøre dem til sejrherrer.

Pilot på tidsmaskine
De to hovedskurke, Captain Whitewash og yuppien Cutty O'Shark, introduceres.

De to hovedskurke, Captain Whitewash og yuppien Cutty O’Shark, introduceres.

Det er så her Bertie Sharp kommer ind i billedet, for han er den eneste levende pilot i Berlin på daværende tidspunkt, og tidsmaskinen har brug for en ny pilot, da den forrige døde i styrtet. Long story short, så må Bertie Sharp rejse med Trace og et kompagni fra førerbunkeren videre i tid og rum. Nu gælder det så om at få løst de problemer, der er opstået af deres lille mellemlanding. En gruppe tidspirater – som selvfølgelig er virkelige pirater – har nemlig udnyttet tids/rums-vortekset ved styrtet til at kidnappe Göring og flygte gennem tidsstrømmene, hvilket naturligvis truer med at skabe diverse paradokser.

Så nu går den vilde jagt gennem både Himmel og Helvede, rent bogstaveligt, alt imens Time Investigation Team’et prøver at redde Göring fra piraterne og tids/rum-kontinuumet fra kollaps. Netop Himmel og Helvede samt kritikken af organiseret religion er nogle af de temaer, der går igen i hele Garth Ennis’ forfatterskab, og den er altså også til stede her.

Masser af popkulturelle referencer
Roger Langridges firkantede og ret todimensionelle udgave af Trace og Bertie Sharp.

Roger Langridges firkantede og ret todimensionelle udgave af Trace og Bertie Sharp.

Philip Bonds tegnestil, specielt den måde pigen Trace er tegnet på og den måde, hun ser ud på med hensyn til stil og påklædning, vækker sikkert for nogle associationer i retning af Jaime Hewletts Tank Girl. Det er da heller ikke så underligt, for Philip Bond og Jaime Hewlett trådte sammen deres barnesko som tegnere i et selvpubliceret fanzine med navnet Atomtan, der eksisterede omkring 1987-1988.

Derudover slog Bond faktisk pjalterne sammen med sin gamle kammerat Hewlett igen efter Time Flies, hvor han har illustreret nogle Tank Girl-hæfter. Efterfølgende har han også fulgt nogle af de britiske tegneserieforfattere over Atlanten, hvor han blandt andet har tegnet til Grant Morrisons serie The Invisibles og til Jamie Delanos Hellblazer-historier samt en del andre Vertigo-ting.

Men generelt minder hans stil meget om Jamie Hewletts, og det skyldes nok ikke bare, at de er startet sammen, men også at de har samme tilgang, hvor begges stil er fyldt med popkulturelle referencer så som band-T-shirts, logoer, rockstjerner osv.

Bond har da også lavet andre ting end tegneserier, nemlig pladecovers (igen ligesom Hewlett); bl.a. for det britiske band CUD, og derudover har han lavet ting til musikblade så som Spin. Hewlett-fans vil helt sikkert også nyde Bonds streg – og det modsatte er sikkert også tilfældet.

To føljetoner
Captain Whitewash, Bertie og Trace havner tilfældigvis i Dallas den 22. november 1963 - med lidt uheldige konsekvenser (tegnet af Philip Bond).

Captain Whitewash, Bertie og Trace havner tilfældigvis i Dallas den 22. november 1963 – med lidt uheldige konsekvenser (tegnet af Philip Bond).

Extreme Edition 19: Time Flies indeholder to føljetoner med Bertie Sharp, Trace og resten af T.I.T.-folkene. Den første del er den føromtalte Göring-mission, og alle disse er i sort/hvid. Efter den skulle der gå seks år, før Ennis og Bond tog Times Flies op igen.

Med Tempus Fugitive-historien tager de tråden op næsten, hvor vi forlod vores helte fra T.I.T. Den største forskel er, at det denne gang er helt i farver, ellers er stort set alt ved det gamle. Også skurkene er de samme, nemlig tids/rum-piratkaptajnen Captain Whitewash og den onde yuppie-mastermind Cutty O’Shark, som Trace uheldigvis tidligere har været gift med.

Denne gang er deres plan ikke bare afpresning, men selve verdensherredømmet, og igen går det over stok og sten gennem tiden; fra JFK-mordet i Dallas til U2’s liveoptræden til Live-Aid i 1985 – ja, Bono er faktisk med i Time Flies. Disse nyere afsnit er endnu mere meta, end de første var det. Her snakker personerne nogle gange direkte til læseren, de hopper endog flere gange ud af “rammerne” på tegneserien i bedste Tom og Jerry-stil.

På et tidspunkt havner vi sågar i en helt anden tegneserie, nemlig Johnny Red, som er en af de helt gamle krigstegneserier fra 2000 AD‘s 70’er-forgænger Battle. Det er selvfølgelig et anerkendende nik fra Ennis til de gamle warzines, ligesom hans nyeste projekt, War Stories, både er en hyldest og revitalisering af disse.

De sidste fem afsnit i Tempus Fugitive er ikke tegnet af Philip Bond, men af henholdsvis Jon Beeston og Roger Langridge. Dette skyldes nok, at Philip Bond på det tidspunkt fik et mere attraktivt tilbud. Nemlig at være med til at lave grafik til Tank Girl-filmen (1995) og de efterfølgende tegneserier.

Vil ikke falde i alles smag

Time Flies er ikke skabt for at blive taget alt for alvorligt. Det er en kort, lille og underholdende sag. En del af de lidt indforståede jokes var nok sjovest i 1990 – så som de gentagende Bros-jokes – men de har da en vis nostalgisk værdi, hvis man er gammel nok til at huske, hvordan det var dengang.

Dens over-the-top metahumor og dertilhørende rodede historie vil nok ikke falde i alles smag. Men fans af Tank Girl eller Lobo vil nok kunne værdsætte Time Flies, eftersom de nærmest bevæger sig rundt i samme univers, og specielt i forhold til Tank Girl også har nogenlunde samme stil. Inkarnerede Garth Ennis-fans vil nok også kunne værdsætte humoren her, selv om historien og dramaet er løsere end i hans senere arbejder.

Extreme Edition 19: Time Flies er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

4 stjerner

Titel: 2000 AD Extreme Edition 19: Time Flies
Forfatter: Garth Ennis
Tegnere: Philip Bond, Jon Beeston & Roger Langridge
Forlag, år: Rebellion, 2006
Sideantal: 115
hvid
Albummet samler historier fra 2000 AD progs 700-711 (1990) og 1015-1023 (1996).

Anmeldt i nr. 14 | 13/12/2006

Stikord: 2000 AD, Tidsparadokser, Tidsrejser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *