The Vaselines blev dannet i 1986, og var allerede opløst igen i 1990, efter en kort, men intens karriere. At gruppen skulle gå hen og få succes, var der ingen der havde regnet med – mindst af alt bandmedlemmerne selv. Med Eugene Kelly og Frances McKee, der begge spillede guitar og sang, som omdrejningspunktet, blev The Vaselines skabt i Edinburgh. Eugenes bror Charles kom senere til på trommer og den sidste del af gruppen blev James Seenan på bas.
Besynderligt musikalsk univers
Udgangspunktet for bandets besynderlige musikalske univers var en blanding af enkel Velvet Underground-rock og folkemusik. Noget der styrkes af den vekslende vokal mellem henholdsvis Eugene Kelly og Frances McKee. Sangene er hurtige, stramt komponerede med masser af guitar og støj, en tydelig vokal og en yderst minimalistisk udnyttelse af trommerne. Produktionen er flad og skramlet.
Tekstuniverset er et skønsomt sammensurium af sex, katolicisme og uforståelige referencer til ting som kun bandets medlemmer forstår. At sangen “Lovecraft” eksempelvis er inspireret af horrorforfatteren H. P. Lovecraft, ved man vist kun, fordi bandet selv har fortalt det.
Mens The Vaselines eksisterede, udgav de næsten alle deres sange på det lille pladeselskab 53rd & 3rd. Ingen af bandets medlemmer havde nogen indspilningserfaring, da de fik udgivet deres første single Son of a gun i 1987. Herefter fulgte en række mindre udgivelser, inden gruppen i 1989 kunne få udgivet deres eneste egentlige album Dum Dum.
Imidlertid gik 53rd & 3rd fallit og pladen måtte distribueres gennem Rough Trade Records. Kun en uge efter at albummet var udkommet, gik The Vaselines i opløsning. For en kort bemærkning blev gruppen dog gendannet i 1990, da Nirvana skulle optræde i Edinburgh, og bad gruppen opvarme for dem.
Kendt på grund af Cobain
Netop Nirvana er nøglen til The Vaseliners berømmelse. Gennem Kurt Cobain, der i flere interviews omtalte gruppen som en af sine yndlingsgrupper, opnåede resten af verden kendskab til den skotske kvartet. Nirvana indspillede endda to Vaselines-covernumre, “Molly’s lips” og “Son of a gun” – begge er at finde på Incesticide (1992).
Way of the Vaselines er en opsamling der udkom på Sub Pop i 1992. Som sagt, er det hele gruppens produktion, på godt og ondt. Det betyder at man her finder en række små perler side om side med, i bedste fald, kedsommelige sange.
Der er samlet for mange sange på pladen til at de alle kan omtales her, men de absolutte highlights skal dog nævnes. Albummets første nummer, “Son of a gun”, er fabelagtigt. Naivt, enkelt og smukt. Det samme er syvende sang på pladen, “Jesus wants me for a sunbeam”, en folkesang som Nirvana også indspillede på deres MTV Unplugged (1994). Det ottende nummer, “Sex Sux”, er både støjende og intenst. Titelnummeret fra bandets eneste plade, “Dum-Dum”, ligger som den femtende sang på pladen. Igen et effektivt støjrock-nummer.
Sammensat plade
Way of the Vaselines er på mange måder en sammensat plade. I lyd og indspilning er der kun nogle enkelte sange, som skiller sig ud fra resten. Det betyder, at falder man ikke for bandet som helhed, er det næppe sandsynligt, man vil finde meget af værdi på pladen. Naturligvis er det sjovt at høre de numre, Nirvana indspillede, i deres originale form, men om det alene gør pladen interessant er svært at afgøre.
The Vaselines er et svært bekendtskab – enkelt, støjende og naivt. Til tider monotont og fjollet, og er man ikke en af dem der falder for gruppen med det samme, kan det konstateres at de fleste sange på pladen vinder, hver gang man hører dem.
Nummerliste:
1. Son of a gun (Kelly/McKee) (3:46)
2. Rory rides me raw (Kelly/McKee) (2:28)
3. You think you’re a man (Divine) (5:43)
4. Dying for it (Kelly/McKee) (2:22)
5. Molly’s lips (Kelly/McKee) (1:44)
6. Teenage superstars (Kelly/McKee) (3:28)
7. Jesus wants me for a sunbeam (Kelly/McKee) (3:31)
8. Sex Sux (Amen) (Kelly/McKee) (3:10)
9. Slushy (Kelly/McKee) (2:00)
10. Monsterpussy (Kelly/McKee) (1:43)
11. Bitch (Kelly/McKee) (2:42)
12. No hope (Kelly/McKee) (3:21)
13. Oliver Twisted (Divine) (2:49)
14. The day I was a horse (Kelly/McKee) (1:29)
15. Dum-Dum (Kelly/McKee) (1:57)
16. Hairy (Kelly/McKee) (1:48)
17. Lovecraft (Kelly/McKee) (5:37)
18. Dying for it (the blues) (3:09)
19. Let’s get ugly (Kelly/McKee) (2:19)
Total spilletid: 54:33
Kunstner: The Vaselines
Producer: The Vaselines
Udgivet: 1992
Label: Sub Pop
Anmeldt i nr. 1 | 13/11/2005
