Vind begge sæsoner af Fear the Walking Dead!

1 minuts læsetid

Planet Pulp har en forsinket julegave til jer, vores kære læsere. Vi udlodder en pakke med de to første sæsoner af zombie-serien Fear the Walking Dead – en uafhængig spin-off af The Walking Dead, hvor man følger udbruddet fra dag et.

Pulpen drives af nysgerrige og ret nørdede mennesker, så dette er ikke en konkurrence, hvor man vinder noget blot ved at skrive sit navn eller klikke “like”. Videnbegærlige og zombie-fikserede, som vi er, vil vi gerne have et godt råd til den dag, de døde rejser sig for at æde os.

Det, du skal gøre, er at efterlade en kommentar under dette opslag, hvor du fortæller os følgende: Hvor vil du søge hen, når smitten kommer til Danmark? Det skal være et specifikt sted, og du skal give en kort begrundelse.

Mandag d. 16. januar kigger vi på svarene og finder vinderen. Vinderen bestemmer selv om serien skal leveres på DVD eller Blu-ray.

8 Comments

  1. Ejby bunkeren!!

    Med et shitload af mad er det nok det bedste sted ;)

  2. Jeg ville søge en bounty ø med min hund og min datter :)
    Det ville ikke være helt tosset <3

  3. Gode gamle Rustenborg, Syddansk universitet i Odense. Danmarks største flade tag, til at dyrke grøntsager, fange regnvand og holde dyr. Plads nok til at man kan opretholde en sund bestand af mennesker, kringlet infrastruktur med masser af chokepoints og den store hovedgang kan låses af i sektioner med massive porte for at udsulte forvildede zombier. Der er eget kraftværk, kemiske laboratorier, metal-workshops, kæmpe bibliotek med både skønliteratur, så man ikke bliver sindsyg, og fagliteratur til at dække ethvert behov for viden år civilizationen skal genoprettet.
    Ovenikøbet er det skjult i en camouflerende skov, blandt adskillige hektar af kedelige marker – så det er nemt at oprette en defensiv ring om stedet, og onde, stupide mennesker, ved ikke at stedet eksisterer, så mængden af trælse usammenarbejdsvillige raider-typer burde være minimalt.
    Dog er det faren for på længere sigt at komme til at ligge i fejder med andre selvforsynende enklaver – men i det mindste er det storebæltsbroen mellem os og Riget.

  4. Jeg ville blive hjemme… Først ville jeg anbringe Gatling-guns i vinduerne i mit hus, til at holde Zombierne fra dørene… Dernæst brække stue-gulvet op, så jeg kunne dyrke mine egne grøntsager, og have vedvarende forsyinger. Og så selvfølgelig sikre min el-forsyning med en kondi-cykel koblet på en generator, så jeg stadig kunne se tv – Og se de to sæsoner af ‘Fear of the walking dead’!

  5. Jeg ville klart søge tilflugt på Anholt – tilpas lille befolkningsmæssigt hvortil jeg tænker, at det er eddermame meget arbejde for zombierne at tage helt derud med et så ringe udbud af den menneskelige race. Desuden: turisterne flokker til i sommermånederne, så for at sikre at der ikke kommer flere mennesker til øen, med deraf forøget risici for at tiltrække nævnte zombier, så vil jeg som foranstaltning bygge en kæmpe sneboldsmaskine, som skal stå centralt på øen. Dels fordi det er sjovt, men også dels for at kunne jage turister væk, som alligevel skulle have forvildet sig dertil. Jeg tror alt i alt at jeg deler nogenlunde samme humor som zombierne, hvorfor jeg tænker at de – uanset hvad – vil anerkende min indsats og titulere mig som ‘en snedig rad’. Som en herlig konsolidering af min nu åbentbart nye titel som Anholts ‘Kejser’ vil zombierne altså på ingen måde turde anfægte min nyvundne position. Jeg vil dog stadig opføre mig pænt overfor dem (de kan kontakte mig via mail) og skriftligt anbefale dem at søge andetsteds; evt. Rødby, det tror jeg vil passe dem glimrende!

  6. Ville tage til Lindholm og sikre mig med bevægelsessensorer samt diverse våben (y) Et lille område som er til at overvåge :-)

  7. Jeg ville tage op i sommerhuset. Så kunne jeg sidde på terrassen med en dåsebajer eller et koldt glas rosé og pløkke zombierne, når de kommer vaklende hen over græsplænen.

  8. Jeg ville selvfølgelig tage i Fields stormagasin i Ørestaden. Udover masser af spisesteder og biograf, ville det være lidt af en oplevelse at genleve Dawn of the Dead på egen krop, bevæbnet med diverse elektriske køkkenredskaber og hvad et moderne indkøbsmekka ellers kan byde på af “våben” til en entusiastisk zombiedræber!

Skriv et svar

Your email address will not be published.