Valhalla 5: Rejsen til Udgårdsloke

I Valhalla bind 4, Historien om Quark blev vi introduceret til den konflikt, som kulminerer i Rejsen til Udgårdsloke. Loke havde indgået et tåbeligt væddemål med Udgårdsloke om, at Loke sagtens ville kunne få styr på den lille skarnsknægt Quark.

Det viste sig lettere sagt end gjort, og da vi forlod vores hovedpersoner i Historien om Quark så det heller ikke godt ud: Den hidsige Thor besluttede sig for at tage til Udgård for at aflevere Quark tilbage. Med på turen er også Tjalfe, Røskva og naturligvis Loke. Albummet sluttede med en lille epilog fra Udgårdslokes hjem, hvor han gjorde det klart, at han har en plan, hvis det skulle vise sig, at Thor ville prøve at returnere Quark.

Udgårdslokes konkurrence

Før handlingen rigtig kan komme i gang, er der dog en lille prolog, hvor Odin sender sine to ravne af sted mod Udgård. Han beordrer dem til at følge efter Thor og de andre, hvor ravnene skal sørge for, at Tjalfe forstår de varsler, som han har fået tidligere. De to ravne pjatter lidt med Odin, men da Odin siger følgende, går alvoren op for Hugin og Munin: “Tror I, jeg lader sådan et par fjerkræ sætte verdensbalancen over styr?” Og så kan historien for alvor komme i gang.

Thor og hans følge ankommer til Udgårdslokes hjem, hvor de bliver taget pænt imod. Men da Thor vil aflevere Quark tilbage, kommer der problemer. Udgårdsloke spiller op til Thors ære, og udfordrer guden og hans følge til forskellige dyster, hvor det tabende hold får Quark i “præmie”. Og her stifter vi så bekendtskab med de planer, som Udgårdsloke har lavet i tilfælde af, at Thor skulle dukke op. For det første får han Thor med på idéen ved at påpege, at Thor måske ikke tør. Det kan Thor naturligvis ikke lade sidde på sin kappe, og dysterne kan gå i gang.

Den første er en ædekonkurrence, hvor Loke er oppe mod en besynderlig jætte ved navn Lue. Denne kamp taber Loke, da Lue både æder maden og det fad, maden var i. Det går heller ikke meget bedre for Tjalfe, da han skal løbe om kap Jættebarnet Hu. Og så er det ellers op til Thor at vinde dysten. Først skal han drikke af et krus, der virker utømmeligt, dernæst skal han løfte en kat, som viser sig at have en del tilfælles med Midgårdsormen. Disse to dyster taber han, og til sidst skal han danse med en gammel dame, som ikke helt er det, hun ser ud til at være.

Men langsomt går det op for Tjalfe, med hjælp fra de to ravne, at jætterne ikke spiller rent spil. Så nu bliver det op til en lille menneskedreng at redde dagen, og samtidig har Loke også et lille trick i ærmet, som bliver afgørende, før det endelig udfald kan gøres op. Og mere skal ikke røbes her.

Ikke overgået som ren underholdning

Som det var tilfældet med Thors brudefærd, er handlingen i Rejsen til Udgårdsloke meget simpel, og den spidsfindige fortællestruktur, man eksempelvis så i Odins væddemål, er slet ikke til stede. Men til gengæld fungerer handlingen helt optimalt med prøverne som de spændingsmæssige højdepunkter. Og disse prøver må da også være noget, alle, der har læst albummet, kan huske, hvad enten det er for 15 eller ét år siden. Udgårdsloke har udtænkt prøverne med snilde, og med lidt god, gammel jættemagi indblandet får Thor og hans følge da også store problemer.

I originalitet er Rejsen til Udgårdsloke bestemt ikke det bedste i serien, men som ren underholdning er albummet endnu ikke overgået. Som nævnt i anmeldelsen af Historien om Quark er Rejsen til Udgårdsloke anden del i en todelt fortælling. Men hvor Historien om Quark ikke har slagkraft i sig selv, men mere eller mindre kun lever i kraft af, at det er en forløber til anden del, så kan Rejsen til Udgårdsloke sagtens stå for sig selv.

Den grundlæggende konflikt med Quark nævnes kort, og det gør også, at Historien om Quark kommer til at fremstå som nærmest ligegyldig for det mere voksne publikum. Men de yngre læsere vil nok savne den fremtrædende rolle, som Quark havde i Historien om Quark, mens andre nærmest bliver lettede over, at den lille grimme unge nu kun indtager en birolle. Og det er jo en smagssag, om man kan lide Quark eller ej.

Humor og skæbnetunge passager

Som et af seriens kendetegn er Rejsen til Udgårdsloke tilsat en god mængde humor. Humoren er dog nedtonet i forhold til de tidligere bind for at give plads til mere dystre og skæbnetunge passager. Skæbnen er i dette bind fast kædet sammen med menneskebarnet Tjalfe, som bliver den person, vi som læsere ser jætternes ugerninger igennem.

Og det er også et andet centralt tema i mange af seriens bind. Netop det at lade menneskerne få de centrale roller og samtidig vise, at selv guderne er blinde over for ting, som kun mennesker lægger mærke til. Alt dette er naturligvis kædet op på den nordiske mytologi, hvor netop det jordnære er meget essentielt.

Og hen mod slutningen af albummet, hvor vi ser Thors skrøbelighed, bliver Rejsen til Udgårdsloke til andet end ren underholdning. Ja, det bliver faktisk ganske rørende, da man ser Tjalfe knæle foran den faldne Thor. En passage som for øvrigt også er en af de bedste i filmen Valhalla (1986).

Mesterligt

Rejsen til Udgårdsloke er et mesterligt bind, hvor den rendyrkede underholdning er sidestillet med det dystre og mytetunge univers. Inden for Valhalla-serien bliver det nok ikke meget bedre end det her.

Valhalla 5: Rejsen til Udgårdsloke er venligst stillet til rådighed af Carlsen Comics.

Anmeldt i nr. 27 | 13/01/2008

Stikord: Nordisk Mytologi