Ugens liste: Jacobs top fem over bedste Arnold-film

1 minuts læsetid

Guvernør, terminator, bodybuilder og østrigsk eg. Ja, kært barn har mange titler. Arnold Alois Scwarzenegger er for alvor tilbage efter sit politiske eksil. Vi kommer til at se ham smadre igennem i The Expendables 2 (2012), og der er mange nye film på tegnebrættet for det 65 årige gamle filmikon.

Om han vil ældes med ynde eller gå i forfald som en kompostbunke, vil fremtiden, eller nærmere bestemt de næste tre-fire år, vise. Men uanset hvad ændrer det ikke på, at han har medvirket i nogle fantastiske film. Film der både har kvalitet, fordi vi så dem som unge i actionfilmens tidsalder, men også film som sagtens kan bære prædikatet mesterværk i et mere overordnet filmhistorisk perspektiv.

Så at sige at Arnold aldrig har medvirket i en god film, altså hvor man ser ud over dens umiddelbare underholdningsværdi og den skarpe accent, er noget vås. At Arnold ikke er nogen stor skuespiller er en helt anden sag, men han har noget andet, som sjældent ses: Han er larger than life – han er større end filmmediet. Det har mange instruktører brugt til at lave banale underholdningsfilm, mens andre intelligent har leget med dette aspekt.

Her følger min prioriterede liste over de fem bedste Arnold film:

5. The Terminator (1984). Kold, kynisk og ekstremt underholdende actionfilm, hvor Arnold gør det godt som cyborg. Også en rolle han er født til at spille.

4. Predator (1987). Enkel og effektiv actionfilm, med sci-fi- og horror-virkemidler. Predator er én af alle tiders bedste actionfilm.

3. Last Action Hero (1993). Undervurderet og overdådigt mesterværk, som kom frem, da postmodernismen var på sit højeste. Meta, meta, fremragende manuskript og en Arnold, der faktisk formår at spille skuespil. En triumf af de helt store fra intertekstualitetens guldalder.

2. Conan the Barbarian (1982). Barbarfilmen over dem alle. Smuk, grum og episk som ind i helvede. Og nok nærmest den rolle Arnold blev født til at spille, om end han er langt fra Howards udgave. Men ikke desto mindre har Arnold skabt sin egen udgave af Conan, som på mange måder overgår forfatterens!

1. Total Recall (1990). Det er mine øjne en sublim film, både som Arnold-film og som intelligent sci-fi-ramasjang. Verhoevens ultravold, det skarpe manuskript og en Arnold i sin absolutte topform. Wow, kan man bare sige. Filmen er samtidig også på min top fem over bedste film i det hele taget.

Og her er nogle boblere, som er meget tæt på: Running Man (1987), True Lies (1994), Terminator 2: Judgment Day (1991).

Jacob Krogsøe. Medstifter af Planet Pulp. Redaktør. Bosiddende i Århus, hvorfra han har færdiggjort sit studie på Film- og Medievidenskab på KUA. Har desuden taget tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen, og startede den 1. oktober 2011 som mediebibliotekar på Randers Bibliotek. Er født på Fyn og opvokset i Sønderjylland. Har altid haft en stor passion for film, helt tilbage fra da han så film i sine bedsteforældres biograf i Hesselager. Maltin’s Film Guide [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.