Trailerwatch: November-december 2011

1 minuts læsetid

Det er ikke fordi, det er mange film inden for de fantastiske genrer, der har premiere her i årets sidste to måneder – og for nyligt blev der én mindre, da vi tilsyneladende ikke får den nye The Thing i biografen alligevel; i hvert fald er den blevet slettet fra listen over kommende film på Kino.dk. Men lidt (muligt) sjov er der da alligevel til os her i november og december. Og ja, det er helt bevist, at vi vælger at springe let og elegant hen over den kommende Twilight-film.

Bemærk at alle premieredatoerne er hentet fra Kino.dk – de kan derfor ændres uden varsel af distributører og biografer.

Contagion (premiere 3. november)

Steven Soderberghs ensembleprægede film om en dødelig pandemi har fået en blandet modtagelse i udlandet, men herhjemme er kritikerne generelt positive. Således scorer Contagion fire stjerner/hjerter i både Politiken, Berlingeren og Morgenavisen Jyllands-Fascisten.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=4sYSyuuLk5g[/youtube]

In Time (premiere 1. december)

Andrew Nicol, der også stod bag Gattaca, har instrueret science fiction-filmen In Time med Justin Timberlake i hovedrollen. Konceptet er noget med, at folk ikke ældes efter deres fyldte 25. år, men at de derefter skal arbejde for at få ekstra tid at leve i. Filmen har fået lunkne anmeldelser i de store engelske filmblade. Total Film opsummerer således: “A grown-up sci-fi idea suffering from a severe case of arrested (script) development, In Time plays like Equilibrium without the fights, or Total Recall without the fun.”

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=fdadZ_KrZVw[/youtube]

Sherlock Holmes: A Game of Shadows (premiere 25. december)

Guy Ritchies opfølger til Sherlock Holmes (2009) har ikke haft premiere i udlandet endnu, så vi ved intet om kvaliteten i forhold til den første film – som nogle hadede, mens andre fandt den ganske fornøjelig. I hvert fald ser det ud til, at stilen fortsættes fra den første film, og om man så kan lide den første film eller ej, ser Robert Downey Jr. ud til at være i topform.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=QU0SEeQJy0c[/youtube]

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.