Rackham den Rødes Skat, der første gang blev offentliggjort som føljeton i den belgiske avis Le Soir fra den 19. februar til den 23. september 1943, er den direkte fortsættelse til »Enhjørningen«s Hemmelighed.
Dobbeltalbummet er en vaskeægte skattejagt, hvori Tintin og Haddock kommer på sporet af en skat, der i sin tid faldt i hænderne på Haddocks forfader, friherren af Hadoque. “Enhjørningen” var friherrens fregat, der gik til bunds ud for en lille ø efter at være blevet kapret af pirater, og det var Frantz af Hadoque selv, der sprang skibet i luften og som den eneste undslap i live.
Det første album fungerede som ren optakt til selve skattejagten, der finder sted i dette album, men optakten var i sig selv en blændende velfortalt historie, hvor alt fungerede for Hergé. »Enhjørningen«s Hemmelighed sluttede dér, hvor Tintin og Haddock lige havde afkodet nogle pergamentlapper, der angav positionen på den ø, som “Enhjørningen” gik ned ved.
Globetrottende eventyr – og en ny, vigtig karakter
I Rackham den Rødes Skat chartrer Tintin og Haddock skibet Sirius, der tilhører kaptajnens gamle ven, Chester. Chester og skibet Sirius har vi tidligere stiftet bekendtskab med i Den Mystiske Stjerne (1942), hvor det er samme skib, der bringer Tintin ud til den nedstyrtede meteorit.
Første del af albummet foregår hovedsageligt ombord på Sirius, undervejs til øen, mens anden halvdel foregår ved og på øen, hvor vores hovedpersoner leder efter skatten. Til sidst vender de atter tilbage til fastlandet, hvor albummets forløsning finder sted og Tintin og Haddock faktisk finder skatten.
Inden ekspeditionen overhovedet kommer af sted sker der dog én meget væsentlig ting. Vi introduceres nemlig for professor Tryphon Tournesol, der hører om skattejagten igennem en artikel i avisen. Tournesol ønsker at komme med for at afprøve sin nyeste opfindelse, en undervandsbåd, der er designet til at ligne en haj.
Hverken Haddock eller Tintin er interesseret i at få professoren med, og da ekspeditionen drager ud, tror læseren da heller ikke at Tournesol er ombord. Det er han selvfølgelig alligevel, for han har sneget sig ombord som blind passager. Undervandsbåden har han skilt ad og lagt som løsdele i de kasser, hvor Kaptajn Haddock tror hans whisky befinder sig!
Med på turen er også de to jubelidioter Dupont og Dupond, som er blevet pålagt at tage med fordi én af skurkene fra »Enhjørningen«s Hemmelighed, antikvitetshandleren Max Fughl, er undsluppet fra fængslet. Der går dog ikke længe før de to detektiver ønsker at de var blevet i land, for Haddock sætter dem i sving med at betjene luftpumpen til den dykkerdragt, de har medbragt.
Godsejer Haddock
Det lykkes for ekspeditionen at finde vraget af “Enhjørningen”, men på nær et par enkelte genstande og en kasse med nogle næsten opløste ark pergament, finder de ikke noget særligt. Dog finder de adskillige flasker Jamaicarom, som kaptajnen med stor vellyst gulper i sig. Selve skatten glimrer ved sit fravær, og til sidst må de skuffede sætte snuden hjemefter. Efter hjemkomsten lykkes det Tournesol at stykke nogle af de gamle pergamentark sammen, hvoraf det fremgår at slottet Møllenborg i gamle dage tilhørte Frantz af Hadoque.
Slottet, som i »Enhjørningen«s Hemmelighed tilhørte brødrene Fughl, står dog overfor at skulle på tvangsauktion, og kaptajnen har ikke midler til at købe slottet. Her kommer Tournesol dog kaptajnen til hjælp, for regeringen har købt patentet til hans undervandsbåd og han har derfor penge nok.
Efter at have købt Møllenborg opdager Tintin og Haddock, at friherren bragte skatten med sig hjem og har skjult den i selv samme kælder, som Tintin befandt sig i allerede i »Enhjørningen«s Hemmelighed. Alt får derved en lykkelig udgang, og skattejagten slutter som en skattejagt bør slutte.
Tintinhistorisk vigtigt album og masser af humor
Rackham den Rødes Skat introducerer altså nogle meget vigtige elementer, der skulle komme til at figurere i de fremtidige Tintin-albums. Godt nok introduceredes Møllenborg og slottets tørre butler Nestor allerede i »Enhjørningen«s Hemmelighed, men det er i Rackham den Rødes Skat, at kaptajnen kommer i besiddelse af slottet, hvorved vore hovedpersoner får en base i de fremtidige albums; noget, de ikke har haft indtil da.
Derudover møder vi som nævnt professor Tournesol for første gang, og selv om kaptajnen indtil langt hen i albummet ikke kan fordrage den tunghøre professor, så vinder Tournesol alligevel kaptajnens sympati, og den distræte videnskabsmand skulle også komme til at figurere i næsten alle kommende albums.
Humor spiller en stor rolle i Rackham den Rødes Skat, primært på grund af de to kegler Dupont og Dupond og så professor Tournesol. De to førstnævnte bringer sig som sædvanlig i alle mulige og umulige situationer albummet igennem, og professoren genererer en del morsomme situationer på grund af sine problemer med at høre. Også kaptajnen må lægge ryg til en vis mængde humor albummet igennem, men det er de to detektiver det går værst ud over.
Stedvist nærmer humoren sig grænsen for, hvor den bliver for dominerende, men læsset vælter aldrig. Det skyldes primært, at albummet er så rendyrket eskapistisk og så lidt alvorligt, at der sjældent er noget som humoren står i skærende kontrast til. Dermed er humoren en integreret del af historien fra først til sidst, og man accepterer dens næsten konstante tilstedeværelse i langt højere grad end i visse andre albums, hvor den af og til truer med at fjerne fokus fra historien.
Teknisk velfungerende og visuelt smuk
Teknisk set er albummet glimrende. Historien er måske ikke helt så spændende som i »Enhjørningen«s Hemmelighed, og man hører aldrig noget til skurken Max Fughl. Hans flugt fra fængslet er altså udelukkende et påskud for at få de to lallende tåber Dupont og Dupond ombord. Men historien er lagt frem med en meget umiddelbar fortælleglæde, der taler til det lille barn i alle læsere, for hvem kan ikke lide en skattejagt?
Tegningerne er særdeles smukke, og miljøerne ganske varierede. Der er både scener på skibet, på den eksotiske ø og under vandet, samt endelig de scener, der foregår derhjemme. Persontegningerne træder helt i baggrunden i forhold til plottet, og den eneste person, der ofres energi på, er professor Tournesol. Han er jo også den nye person, som læserne skal lære at kende.
Som en detalje kan det nævnes, at Møllenborg er direkte baseret på det nordfranske slot Cheverny. Som sædvanlig var Hergé særdeles pertentlig, og hans baggrundstegninger er i høj grad inspireret af virkeligheden. Således har han blot fjernet to fløje fra Cheverny, men ellers er bygningen i øvrigt identisk med Loire-slottet. Møllenborg er dog blot ét eksempel blandt mange på Hergés opmærksomhed på realisme i seriens baggrundstegninger.
Fremragende album
Carlsens nyudgivelse er lige så flot som de tidligere albums: trykket står knivskarpt på det sædvanlige matte højkvalitetspapir. Nyoversættelsen ved Niels Søndergaard er særdeles veloplagt, og her skinner især kaptajn Haddocks eder klart igennem i forhold til den ældre oversættelse ved Jørgen Sonnergaard.
Selv om Rackham den Rødes Skat måske ikke er helt så fantastisk som »Enhjørningen«s Hemmelighed, er der stadig tale om et fremragende Tintin-album og en værdig afslutning på den historie, Hergé begyndte i det første album.
Tintins Oplevelser: Rackham den Rødes Skat er venligst stillet til rådighed af Carlsen Comics.
Originaltitel: Le Trésor de Rackham le Rouge
Seriens titel: Tintins Oplevelser
Seriens originaltitel: Les Aventures De Tintin
Tegner: Hergé
Forfatter: Hergé
Albumlængde: 62 sider
Dansk oversættelse: Niels Søndergaard
Udkom som sort/hvid stribe i den belgiske avis Le Soir i 1943.
Omarbejdet i farve og udkom som album (62 sider) i Belgien i 1944.
Udkom på dansk som føljeton i dagbladet Politiken i 1961-62.
Udkom på dansk som album i 1965 på forlaget Carlsen Comics.
Denne udgave udkom som en del af den nye serie af Tintin-udgivelser i 2006 på forlaget Carlsen Comics.
Baggrundsinformation hentet fra publiceringsdetaljer i albummet samt fra Tintin og Hans Skaber (Benoît Peeters, Carlsen Comics 1988).
Anmeldt i nr. 12 | 13/10/2006
