Slutningen på bind 22, A New Beginning, varslede flere nye ændringer. Og vel at mærke radikale ændringer; specielt to, hvor den ene har med karaktervinkel og den anden med plot at gøre.
Dem ser vi nu udfoldet i bind 23, det fremragende Whispers Into Screams. Desuden varslede bind 22 også en bedre kvalitet, og det fortsætter her i bind 23. Og tak for det.
Ud af farmands skygge
For det første er Carl klar til at flyve fra reden. Han vil efterhånden gerne træde ud af Ricks skygge og skabe sit eget navn. Man skal huske at Rick Grimes har fået noget af en legendestatus blandt de overlevende – både hos dem, der altid har været hos ham og hos dem, han hjalp med at overvinde Negan.
Som en statue er han blevet et symbol på, at mennesker overlever alt. Har han så udspillet sin rolle som seriens hovedperson? Noget kunne godt tyde på det. Jeg har hele tiden holdt fast i, at serien vil dø, hvis Rick Grimes forlod den. Og det tror jeg stadig, altså på den lange bane.
Men ikke desto mindre er dette første bind uden Rick dog ganske godt – han er med for en kort bemærkning. Faktisk er det både spændende, rørende og i passager herligt modbydeligt.
Carl og spaden
Carl er jo flyttet fra Alexandria til Hilltop, hvor Maggie er lederen. Her skal han i lære som smed. Og i lære som ung mand uden sin berømte og måske lettere overbeskyttende far. Men så nemt skal det ikke gå.
Under en samtale med Sophia overfalder et par knægte Carl, de slår ham faktisk i baghovedet med en mursten. Carl stavrer væk, og de to unge mænd skal til at smadre Sophia. Muligvis voldtage hende. Muligvis dræbe hende. Men så kommer Carl tilbage. Med en spade.
Og så smadrer han ellers de to voldsmænd. Han dræber dem næsten, mens vanviddet stråler ud af ham. Det er en meget stærk scene, når man som læser har fulgt Carl som en lille knægt, hvis far har forsøgt at skærme ham for den brutale omverden. Men i sit forsøg på at gøre det gode har Rick måske skabt et monster?
Der er mange psykologiske faktorer og mange episoder fra de over 2500 sider på spil her. Og det er også for alvor her, at det lykkes at transformere Carl fra en vigtig biperson til en potentielt spændende hovedperson. Carl har sin fars autoritet og sin fars handlekraft, men han har også en noget mørkere side.
“Fucking fuckwads”
De to knægte, som Carl tæskede sønder og sammen, overlever, og deres forældre vil have en undskyldning fra Carl. Men sådan kommer det ikke helt til at gå:
“Your sons hurt Sophia. And if I hadn’t stepped in they would have hurt her much worse than they did. You want me to apologize for saving me friend?”
Så langt, så godt. Det kunne Rick også have sagt. Det kunne de fleste af os andre nok også. Men det er da Carl følger op med følgende sætning, at et billede af en noget mørkere personlighed tegnes op.
“You fucking fuckwads can go fuck yourselves.”
Eller måske er mørkere ikke det rette ord. Måske er han “bare” mere formet af den virkelighed, han lever i, det samfund han er vokset op i, end Rick, der jo stadig forsøger at holde fast i de gamle dyder og den måde, man var menneske på i fortiden.
Carl er fremtidens mand, der har indset, at tingene aldrig bliver som før, og som har indset, at der altid vil være fare og ondskab lige for næsen af os. Døden, og menneskeligt forfald, skal tøjles på en ny måde.
Rent humanistisk er det jo ikke nogen sjov tanke, men måske er det det mest realistiske? Om det er det spor, som Kirkman vil forfølge, vil fremtiden vise.
En ny hovedperson, en ny fjende?
Den anden vigtige ting, der sker i Whispers Into Screams har med hele samfundets sikkerhed at gøre, hvor Carl også kommer til at spille en rolle.
Det viser sig nemlig, at nogle mennesker lever sammen med zombierne. De iklæder sig menneskehuder og går, i stilhed, sammen med de uddøde, da det giver dem en sikkerhed og en beskyttelse. Og det er da en både ny og herligt pervers idé fra Kirkmans side.
“Listen, Maggie. Don’t cross these people. We need to be really careful. I couldn’t see much. But I heard them. There were so many. It sounded like thousands.”
Så det bliver spændende at følge denne nye potentielle fjende i fremtiden. Og det bliver spændende at se, hvordan Kirkman doserer forholdet mellem to gange Grimes. Så nu kan vi glæde os til september, hvor bind 24 kommer. Et bind der får den bombastiske titel Life And Death. Mums.
Serie: The Walking Dead
Forfatter: Robert Kirkman
Tegner: Charlie Adlard
Forlag, år: Image Comics, 2015
Albumlængde: 136 sider
Udkom oprindelig i 6 hæfter i 2014-2015 på forlaget Image Comics.
Anmeldt i nr. 116 | 13/06/2015
Stikord: Postapokalyptika, Survival Horror, Zombier
