The Betsy

4 minutters læsetid

The BetsyThe Betsy var den første af fire film, John Barry komponerede musik til i 1978. Filmen var baseret på en roman af knaldromanforfatteren Harold Robbins, og handler om en aldrende bilfabrikant, der kommer tilbage fra sit otium for at udvikle en ny, banebrydende bil.

Der er tale om et melodrama, der byder på alt fra familieintriger, sex, incest – ja, alt det, der kan udstille, hvor dårligt overklassemennesker i virkeligheden har det.

På trods af et stjernespækket cast med bl.a. Laurence Olivier, Robert Duvall og Tommy Lee Jones var kritikerne ikke imponerede. Det var publikum til gengæld, og filmen tjente sig selv ind på bare 11 dage. I dag er The Betsy så godt som glemt, bare ikke blandt fans af John Barry, for Barry leverede et smukt score, som Prometheus Records udgav for første gang i 2014.

Ligesom selskabets udgivelse af Mister Moses (1965), er der tale om en genindspilning, fremført af The City of Prague Philharmonic Orchestra, dirigeret af Nic Raine.

Som tilfældet også var med Mister Moses, er det også Raine, der møjsommeligt har rekonstrueret Barrys score, hvoraf ingen ordentlige optagelser eksisterede, ligesom der heller ikke fandtes noget partitur længere.

Raine rekonstruerede scoret ved at aflytte det. I dette tilfælde skete det på grundlag af en DVD-udgave af filmen samt et kassettebånd med nogle optagelser fra de oprindelige optagelser.

Det er endnu et stykke forrygende arbejde af Nic Raine, og vidste man ikke bedre, ville ingen være i tvivl om, at de stod med en original Barry-indspilning mellem hænderne. Det skulle da lige være, at lydkvaliteten er helt i top.

Orkestret yder en formidabel indsats, der her har været ekstra krævende på grund af de ganske mange solo-passager for diverse instrumenter, især cello, violin, fløjte, flygel og saxofon.

Melodisk melankoli

Barrys score til The Betsy er ikke et monotematisk score, men helhedsindtrykket er derhen ad. Der er faktisk to centrale temaer i spil – hovedtemaet og et kærlighedstema – men de to er nært beslægtede, og variationer på hovedtemaet indgår så hyppigt i musikken, at man ved første gennemlytning kan forledes til at tro, at det er regulært monotematisk.

Hovedtemaet er endnu en demonstration af John Barrys sans for det melodiske, ligesom det understreger Barrys forkærlighed for melankoli. Temaet er umanerlig smukt, men samtidig i besiddelse af en tristesse, der løber gennem hele scoret som en rød tråd.

Hovedtemaet introduceres i “The Betsy Main Title” (nr. 1), og så høres det ellers mange gange i forskellige variationer gennem resten af scoret. Det er i sin grundform komponeret som en langsom vals, og Barry formår at gøre det langtidsholdbart gennem de mange måder, han varierer det på.

“Main Title”-cuet indleder med flygel og vibrafon, der introducerer temaets grundlæggende akkorder, inden selve temaet fremføres af strygere og flygel.

Det andet væsentlige tema er Angelos tema, der høres i sin reneste form i “Angelo’s Theme” (nr. 5), hvor det også introduceres første gang. Her høres det fremført på saxofon. Temaet indgår derefter også i adskillige andre af scorets cues.

Mange solopassager

I store træk består resten af scoret af forskellige variationer på hovedtemaet og Angelos tema, om end der også er forskellige melodiske passager uden brug af de to primære temaer – f.eks. det noget mere opløftende “Multi Image” (nr. 4), der har sit eget, enkeltstående tema.

Som noget forholdsvis specielt ved The Betsy, sammenlignet med mange andre Barry-scores, er der mange solopassager for forskellige instrumenter.

De kommer løbende undervejs, men et fremtrædende og smukt eksempel er “Grandfather” (første del af nr. 8), hvor cello og violin skiftes til at fremføre variationer over hovedtemaets akkorder, bakket op af strygerne.

En anden ret speciel ting ved The Betsy er, hvor lidt slagtøj Barry anvender. Lidt xylofon, vibrafon, marimba og stedvist en lilletromme, men derudover spiller slagtøj en markant mindre rolle end sædvanligt for Barry.

Kombinationen af hyppige solopassager, det generelt adstadige tempo og den melankoli, der gennemsyrer musikken, giver scoret et intimt udtryk, der rent stemningsmæssigt måske bedst kan sammenlignes med The Whisperers (1967).

Afstikkere fra reglen

Enkelte cues skiller sig let ud fra det generelle indtryk. Der er et par mere opløftende udgaver af hovedtemaet, f.eks. i “Working on Betsy” (sidste del af nr. 8), hvor vi får temaet som en regulær vals i højere tempo.

Dertil kommer et par cues, hvor musikken tangerer suspense og action. Det gælder f.eks. i “Angelo Is Beaten” (første del af nr. 12), hvor vibrafon med masser af rumklang skaber en effekt, der næsten lyder synthesizet, men som faktisk er akustisk.

I CD’ens liner notes angives det, at det er meget muligt, at Barry oprindelig faktisk skabte effekten elektronisk, men at Raine i sin rekonstruktion af scoret valgte at skabe effekten akustisk, fordi der kan være store problemer med at genskabe gamle synthesizerlyde elektronisk.

Der er også lidt mere action i “Samson Gets It” (første del af nr. 14), men disse cues er, lige så vel som de mere opløftende passager, afstikkere fra den generelle regel. Langt hovedparten af scoret anslår en dybt melankolsk tone, der kun understreges af musikkens generelt lave tempo.

Utrolig smukt

The Betsy er måske ikke et score, man bliver i godt humør af at høre, men det er utrolig smukt, ikke kun på grund af Barrys fine, fine hovedtema, men også på grund af de hyppige solopassager. The Betsy anbefales på det varmeste!

5 stjerner

Nummerliste:
1. The Betsy Main Title (2:33)
2. Crash / To The Mansion (2:19)
3. He and She / Call It Betsy / It’s the Car (5:17)
4. Multi Image (1:28)
5. Angelo’s Theme (3:02)
6. Win One, Lose One / You Always Know (3:18)
7. Bobby Visits / Back on Payroll (2:48)
8. Grandfather / It’s All in the Family / Working on Betsy (5:22)
9. What Took You So Long? / A Toast (4:05)
10. Blackmail / What Happened? / Loren’s Suicide (4:04)
11. In Bed (2:33)
12. Angelo Is Beaten / Warren’s Murder (3:03)
13. What Took You So Long? (1:04)
14. Samson Gets It / Angelo Takes Over (3:29)
15. The Betsy End Credits (2:12)

Total spilletid: 46:37

Titel: The Betsy
Komponeret af: John Barry
Orkestreret af: Nic Raine
Dirigeret af: Nic Raine
Fremført af: The City of Prague Philharmonic Orchestra
Komponeret: 1978
Udgivet: 2014
Label: Prometheus Records

Anmeldt i nr. 165 | 13/07/2019

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.