The 13th Warrior

Det er filmens producer og kreative bagmand (han skrev romanen bag filmen) Michael Crichton, der har skrevet den lille kommentar om Jerry Goldsmiths score, som man finder i CD-sleeven i The 13th Warrior.

At det er Crichton og ikke filmens instruktør (af navn) John McTiernan, der har skrevet kommentaren, skyldes nok, at The 13th Warrior havde et omtumlet produktionsforløb.

Angiveligt var Crichton så utilfreds med det, McTiernan havde skudt, at han selv gik ind og optog store dele af filmen med sig selv bag kameraet. Man kan have en mistanke om, at det var, da Crichton tog kontrol over filmen, at Graeme Revells oprindelige score blev kasseret, og Jerry Goldsmith bragt ombord for at skrive et nyt.

Jerry Goldsmith leger Hans Zimmer

Som de oftest er, er Crichtons kommentar en sludder for en sladder, og Crichton får bl.a. antydet, at Goldsmith måtte opfinde noget “vikingemusik” for at repræsentere de barske nordboer i filmen. Det er imidlertid noget pjat, for der er ikke det mindste nordiske over Goldsmiths i øvrigt glimrende hovedtema.

Til gengæld har det næsten helt umuligt episke hovedtema fra The 13th Warrior en meget stor lighed med Hans Zimmers tema fra Crimson Tide (1995)!

Man kan ikke undgå at spekulere på, om det skyldes at Goldsmith har skævet lidt til filmens temp track, selv om Goldsmith i øvrigt var kendt for at hade temp tracks. Uanset hvad svaret er, så er det i sidste ende komplet ligegyldigt, for hovedtemaet fra The 13th Warrior er aldeles glimrende.

Domineret af to temaer

Tematisk set er scoret domineret af to temaer: et mellemøstligt tema for Antonio Banderas’ arabiske karakter og så det episke og heroiske hovedtema.

Begge temaerne høres i “Old Bagdad” (nr. 1), der indleder med det mellemøstlige tema og går over i det heroiske hovedtema, der er orkestreret med strygere, punktueret af blæserudbrud og alt sammen suppleret af et stort kor. Det lyder ærlig talt afsindigt godt, uanset om der er lighed med Zimmer-temaet eller ej!

Igennem resten af scoret væver Goldsmith de to temaer ind og ud af musikken, der derfor i meget høj grad fremstår tematisk. Selvfølgelig er der også underscore-dominerede cues, eller dele af cues, men helt generelt er scoret ekstremt melodisk og tematisk orienteret.

Foruden de to primære temaer er der også nogle mindre temaer og motiver, der især indgår i action- og suspensemusikken, bl.a. det meget tunge og slagtøjsdominerede actionmotiv, der bl.a. høres i “Viking Heads” (nr. 6) og “The Fire Dragon” (nr. 9).

Helt generelt kan scoret inddeles i tre slags cues: atmosfæriske, stemningsskabende cues, cues domineret af suspensemusik og cues domineret af actionmusik. Af disse tre typer indgår de to primære temaer ofte begge i de atmosfæriske og stemningsskabende cues (f.eks. “Old Bagdad”, “The Great Wall” og “The Sword Maker”).

Actionmusikken byder på lejlighedsvise udbrud af hovedtemaet, men er derudover, sammen med suspensemusikken, ofte domineret af mere rendyrket underscore.

Actiondomineret

Hele baduljen er ekstremt underholdende, og der er både nogle fabelagtigt intense actioncues og nogle snigende og mystiske suspensecues.

Blandt actionmusikken må fremhæves “Viking Heads” (nr. 6), “The Horns Of Hell” (nr. 8) og “The Fire Dragon” (nr. 9), mens både første halvdel af “The Great Wall” (nr. 4) og “Eaters of the Dead” (nr. 5) byder på noget glimrende suspensemusik.

Der er ingen tvivl om, at The 13th Warrior er et actiondomineret score, og hvis man ellers er til actionmusik á la Goldsmith, vil man elske The 13th Warrior!

Fra og med “The Horns of Hell” (nr. 8) og til og med det næstsidste nummer “Valhalla Viking Victory” (nr. 15) er der næsten konstant action, kun afbrudt af lejlighedsvise passager af suspense og indtil udtoningen i “Valhalla Viking Victory” og det afsluttende cue “A Useful Servant” (nr. 16).

Ikke originalt

The 13th Warrior er på ingen måde et subtilt score – det er Goldsmith i absolut overdrive, men det er netop også derfor, det er så afsindigt underholdende! Man kan helt tydeligt høre, at Goldsmith har haft det ret sjovt med at trække alle stopklodser ud, hvilket har resulteret i et score, der er lige så over-the-top som filmen.

Det eneste kritikpunkt, der følger deraf er, The 13th Warrior heller ikke på nogen måde er et originalt score – det heroiske hovedtema er et typisk power anthem á la Media Ventures, den etniske musik for Antonio Banderas’ karakter er ren Hollywoodkliché og den bragende actionmusik er af den slags, Goldsmith har komponeret et utal af gange tidligere.

Men for fanden, hvor det fungerer godt, og i filmen bliver epik-niveauet næsten helt ulideligt, når Goldsmiths hovedtema dukker op lige inden den afsluttende kamp mod dødsæderne! Personligt er det musik som The 13th Warrior, der virkelig kan få mig op at ringe som filmmusikfan – så til helvede med, at musikken langt fra er original. Det virker i filmen, og det er en ekstremt underholdende lytteoplevelse som album!

Nummerliste:
1. Old Bagdad (2:03)
2. Exiled (3:44)
3. Semantics (2:41)
4. The Great Wall (5:23)
5. Eaters of the Dead (3:35)
6. Viking Heads (1:32)
7. The Sword Maker (2:09)
8. The Horns of Hell (3:27)
9. The Fire Dragon (4:55)
10. Honey (2:39)
11. The Cave of Death (3:02)
12. Swing Across (1:52)
13. Mother Wendol’s Cave (4:14)
14. Underwater Escape (1:38)
15. Valhalla Viking Victory (10:37)
16. A Useful Servant (1:18)

Total spilletid: 54:49

Anmeldt i nr. 49 | 13/11/2009