I dette tredje bind i Strontium Dog må man sige, at der sker noget med hovedpersonen, mutanten og dusørjægeren Johnny Alpha. I de to foregående bind er tiden gået med at etablere karakteren og hans univers, men i dette bind forandres han uigenkaldeligt.
Baggrundshistorie
Vi får i dette album hele baggrundshistorien for, hvordan Johnny Alpha møder og bliver venner med Wulf Sternhammer, og hvorfor Wulf har valgt at følge Alpha rundt i galaksen i hans hverv som dusørjæger. Som en ung Strontium Dog bliver Johnny Alpha sendt efter Max Bubba, en mutantforbryder, der sammen med sin bande af mutanter er stukket af gennem en tidsmaskine og har gemt sig i Jordens fortid. Herfra truer de med at ændre verdenshistorien, og dermed bringe hele tid og rum-kontinuumet i en ubalance, der kunne betyde verdens ødelæggelse.
Den eneste rigtig pålidelige (mutant-)mand, som Search/Destroy Agency har, Johnny Alpha, bliver sendt igennem tiden efter Max Bubba og hans mænd for at stoppe dem, før det er for sent. Han havner i vikingetidens Skandinavien, hvor han efter noget besvær får gjort sig gode venner med vikingen Wulf Sternhammer og hans folk, der beslutter sig for at hjælpe Johnny i hans mission. Dette er selvfølgelig lettere sagt, end gjort. De fleste af Wulfs mænd dør i forsøget, og verden er lige ved at gå under – det ved vi så godt, den ikke gør, eftersom selve historien fortælles i Johnny og Wulfs flashbacks. Men til sidst bliver Max Bubba og de overlevende af hans folk fanget, og ført tilbage til det 22. århundrede af Johnny og Wulf. Da Wulf nu har set fremtiden, vil han aldrig få lov til at drage tilbage. Dette betyder dog ikke så meget for Wulf, eftersom alle hans gamle vikingekammerater alligevel er døde, og i stedet beslutter han sig på pragmatisk og praktisk vikingemanér i stedet at følge sin nye ven Johnny Alpha, der allerede flere gange har reddet hans liv. De to foregående bind er netop gået med disse eventyr, og i starten af dette bind er Johnny Alpha og Wulf på endnu et dusørjægereventyr, der ender med at give dem så mange penge, at de kan trække sig helt tilbage, og leve livet i fred og ro i en træhytte på den fjerntliggende kolonistplanet Smileys World.
Hævn på cowboymanér
Eller det tror de da i hvert fald, for fred får de ingen af, da fortiden indhenter dem. Max Bubba og hans mænd er stukket af fra deres fangenskab, og nu ønsker de hævn over de to mænd, der fik dem fanget i første omgang. Før Johnny og Wulf kan gøre noget, er Max Bubba og hans folk over dem, og Bubba ønsker bestemt ikke, at de skal få en nem død. Derfor bliver Johnny og Wulf i bedste cowboystil bundet til pæle hamret i jorden, mens de ligger udstrakt i solen. De tørster i flere dage, og det er så her, vi får det store, lange og episke flashback om, hvordan Wulf og Johnny først mødte hinanden, og hvordan Max Bubba prøvede på at ødelægge verden. Nu vil jeg naturligvis ikke afsløre for meget, eller gøre denne anmeldelse til et langt handlingsreferat, men det, der sker efterfølgende er så centralt, at det er helt afgørende for dette albums videre handling, og for seriens efterfølgende udvikling.
For Bubba får sin hævn, og Johnny Alpha og Wulf Sternhammer dør! Som den sidste spot skærer Bubba sit navn ind i Johnnys bryst, så alle kan se, hvem der har slået Johnny Alpha ihjel, hvorefter Max og hans mænd drager videre for at gøre galaksen usikker. Nok er Wulf død, men Johnny bliver efterfølgende fundet, og viser sig stadig at være i live. Langsomt plejes han tilbage til livet, og albummets næste ca. 200 sider er ét langt hævntogt, tværs gennem galaksens mest beskidte planeter og andre afkroge, for nu skal Wulf hævnes. Så der hvor Wulfs baggrundshistorie afsløres, er også der, hvor han ryger ud af historien.
Dyster og hårdkogt
Det skulle gerne være klart for de fleste, at Search/Destroy Agency Files Volume 3 er det mest dystre og hårdkogte af de indtil videre tre opsamlingsbind i serien. Serien ændrer helt bestemt karakter efter Wulfs død, men dette gør ikke noget, da det er kun til det bedre. Wulf har, ligesom seriens anden sidekick, det pelsklædte rumvæsen The Gronk, igennem serien tit været kilde til falde-på-halen-komik, og ofte mere end godt var – for eksempel ved, at han skulle kalde alt muligt for “old cucumber”, og det er jo ikke rigtig sjovt.
Johnny Alpha i sig selv ville måske blive lidt for stivstikkeragtig og trættende alvorlig, som lidt var tilfældet i den sidste lange historie fra forrige bind, Portrait of A Mutant. Nu forstå man bedre Johnnys grund til at være kort for hovedet og blot søge hævn. Han er altså blevet mere troværdig (og mere bitter) og forståelig som karakter. Samtidig kan vi ikke rigtig miste Wulf, eftersom han stadig er der som et spøgelse, eller rettere som et levende minde, som Johnny snakker med, når han er alene med sine tanker og sine hævnfantasier. Her kommer Wulfs karakter også mere til sin ret, hvor han hele tiden opfordrer den dystre og hævntørstige Johnny Alpha til ikke at være så alvorlig, nyde livet og glemme sine tanker om hævn. Nu komplementer de to karakterer hinanden meget bedre, end de gjorde, da Wulf var i levende live.
Rumwestern
Strontium Dog-serien har hele vejen igennem været kendetegnet ved i sine grundtræk at være en beskidt, europæisk halvfjerdserwestern, der bare foregår ude i rummet, på fjerne planeter blandt kolonister, lovløse, mutanter og rumvæsner. Den, der kan sin western, kan naturligvis også genkende de enkelte elementer her: at blive efterladt som død, men overlever og søger hævn, med gerningsmandens navn skåret ind i brystet osv. Helt ned til de enkelte elementer, så som den lille, fjerntliggende kolonisthytte i træ, der bliver nedbrændt i overfaldet, torturen, drabsmetoden og overskurkens navn – “Bubba” er mest noget, man hedder i Texas.
Tegneren Carlos Ezquerra er som altid bundstabil. Han er trods alt seriens visuelle skaber, og har tydeligvis et klart greb om både karaktererne, universet og formidlingen af det. Her er ingen vaklen i geledderne. Samtidig synes jeg også, at hans tegnestil bliver mere beskidt og dyster sammen med historien, da Johnny begiver sig ud på sit lange hævntogt. Det regner ligesom mere, og alt er generelt lidt mere mudret og beskidt. Robin Smidt er også anført som tegner, men hans medvirken i albummet begrænser sig til et par sider fra en holiday special-udgivelse, som er medtaget allerbagerst, og kun har betydning i kraft af, at albummet samler alt fra en bestemt periode. Dette er, endnu engang, virkelige Ezquerras album.
Nærmest uovertrufne
Det helt klassiske 2000AD-forfattermakkerpar Alan Grant og John Wagner har stået for historien endnu engang, og skulle det alligevel være lykkes nogen at overse min begejstring i det foregående, så lad mig her bekræfte, at jeg synes, de her er nærmest uovertrufne – på deres absolutte højdepunkt af makkerskabet, før de går hver til sit. De trækker på velkendte elementer som western-pulps og science fiction, og formår at sammenføje dem, og give det hele en anden og ny dimension.
Det er netop den rette mængde af beskidt western, der møder lige så beskidt sci-fi og koldblodigt hævntogt, som gør, at jeg vil sige, dette er mit favoritalbum blandt de indtil nu udkomne. Tænder tanken om let pulpet science fiction, der møder beskidt western én bare lidt, bør man helt sikkert opsøge Strontium Dog serien som helhed, og dette album specielt. Som altid ved Rebellions opsamlingsalbum får man rigtig meget tegneserie, altså også mange sider, for pengene.
Strontium Dog: Search/destroy Agency Files Volume 3 er venligst stillet til rådighed af Rebellion.
Seriens titel: Strontium Dog
Forfatter: John Wagner & Alan Grant
Tegner: Carlos Ezquerra & Robin Smith
Albumlængde: 384 sider
Albummet udkom i september 2007 på forlaget Rebellion, og består af materiale, der udkom første gang i 2000AD prog. 416-436, 445-467, 469-499, 2000AD Annual 1983 og 2000AD Annual 1986, i årene 1983-1986.
Anmeldt i nr. 34 | 13/08/2008
