Starship Troopers markerede tredje gang, Paul Verhoeven arbejdede sammen med filmkomponisten Basil Poledouris, der døde i 2006. Den første var Flesh+Blood fra 1985, og anden gang var RoboCop fra 1987; en film, hvis kombination af satiriske elementer og ultravold på en del områder minder om Starship Troopers.
Derfor var det da også naturligt, at Verhoeven gik til Poledouris, da tiden kom til at vælge komponist til Starship Troopers, i stedet for Jerry Goldsmith, som ellers havde lavet musikken til instruktørens to kæmpehit Total Recall (1990) og Basic Instinct (1992).
Kort spilletid
På grund af den lange post production-periode på Starship Troopers havde Poledouris uhørt længe til at komponere sit score, og materialet blev nøje udvalgt og tilpasset i samarbejde med instruktøren. Det er imidlertid ikke noget, man for alvor har mulighed for at høre på det kommercielle album med musik fra filmen, hvor selve scoret kun varer ca. 32 minutter.
Årsagen til den korte spilletid er, at albummet blev udgivet, mens de såkaldte re-use fees var en del højere end de er i dag – altså de royalties, den amerikanske musikerforening krævede til sine medlemmer for en sekundær brug af filmmusik, f.eks. til albumudgivelser. Pladeselskabet Varèse Sarabande, verdens største filmmusiklabel, måtte derfor vælge mellem enten at udgive mange relativt korte albums eller færre albums med mere musik, og i en lang periode var det kutyme med albums fra Varèse, der kun løb ca. 30 minutter. Albummets samlede spilletid er dog ca. 36 minutter, hvilket skyldes, at det afrundes af en rocksang, der optræder i filmen.
Kraftværk
Selve Poledouris’ score er et ægte kraftværk af et symfonisk actionscore, og for tilhængere af Poledouris’ stærke temaer og solide symfoniske stil, er Starship Troopers guf for øregangene. Starship Troopers er især domineret af blæsersektionerne, og på grund af filmens stærkt militaristiske islæt er der også masser af percussion, inklusiv naturligvis militaristisk lilletromme.
Albummet åbner med den muntre marchparodi “Fed Net March”, der anvendes i de TV-spots, der optræder i filmen, og som er outlet for en stor del af filmens harske satire. Den korte march giver dog næsten omgående plads til albummets klart fedeste nummer, “Klendathu Drop” (nr. 2) – et fuldstændig over-the-top heroisk actionnummer, hvor Poledouris introducerer det, der fungerer som scorets hovedtema. Det er helt utrolig fedt, og et bevis på, at Poledouris virkeligt mestrede kunsten at komponere ørehængende temaer. Desværre optræder hovedtemaet ikke så mange gange på albummet, qua den korte spilletid, men det får en flot reprise i “Destruction of Roger Young” (nr. 10).
I CD’ens sleeve er der nogle korte uddrag af et interview med Poledouris, hvor han kommenterer, at hvert enkelt cue i filmen nærmest var som et “main title”-nummer, og det er måske også et af scorets få svage punkter. For selv om hovedtemaet er gennemgående – i hvert fald i filmen – og selv om der er et par motiver, der også dukker op flere gange (bl.a. det langsomme suspense-motiv i “Tango Urilla”, nr. 4), er Starship Troopers ikke et score, der er præget af en store musikalske sammenhæng. Hvert enkelt nummer på albummet præsenterer en ny idé, som Poledouris kun sjældent genanvender. Det gør måske albummet en anelse fragmenteret som lytteoplevelse, men det gør bestemt ikke musikken mindre imponerende.
Hæsblæsende lytteoplevelse
For actionfans er der i hvert fald nok at komme efter. Foruden “Klendathu Drop”, der klart er albummets væsentligste og bedste nummer, er der action for alle pengene, især i de tre hæsblæsende numre “Tango Urilla”, “Hopper Canyon” og “Bugs!!” (nr. 4-6).
Faktisk er der utroligt få åndehuller på albummet, der derfor også er en hæsblæsende lytteoplevelse. Der er enkelte mere stille passager i nogle af numrene, bl.a. den suspenseprægede indledning i “Hopper Canyon”, men deciderede stille numre er der kun et par stykker af, nemlig “Punishment/Asteroid Grazing” (nr. 3) og “Dizzy’s Funeral” (nr. 7). De er til gengæld begge rigtig flotte, og især sidstnævnte formår Poledouris at gøre decideret smukt.
Albummets score-del afrundes af det triumferende og forløsende “They Will Win” (nr. 10), der er delvist baseret på temaet fra “Fed Net March”, men som også byder på nogle mere afdæmpede passager. Som rosinen i pølseenden ligger som “Into It”, det tidligere omtalte rocknummer, der anvendes diegetisk i filmen. Det er ikke decideret ringe, men heller ikke specielt godt, og at det er komponistens datter Zoë, der står bag er sådan set bare et kuriosum.
Seriøs komponist
For fans af højlydt, blæserdomineret actionmusik med kraftigt militaristisk islæt, vil Starship Troopers være en lækkerbisken. Der er ingen tvivl om, at Poledouris i flere af numrene præsenterer musik, der er akkurat lige så over-the-top som selve filmen er det. På nær “Fed Net March” er musikken imidlertid forholdsvis seriøst ment fra Poledouris’ side, og på nær den uhæmmede heroisme i f.eks. “Klendathu Drop” fornemmer man ikke, at komponisten har bragt filmens satiriske sider med over i musikken. Eller sagt med andre ord: musikken er ikke en parodi på sig selv, hvilket mindre professionelle komponister kunne have været fristet til at gøre den til, når man tager filmen i betragtning.
Det er også derfor, Starship Troopers er et virkelig fint album. Største kritikpunkt er den korte spilletid på kun omkring en halv time, for der er rigtig meget fed musik, der ikke er kommet med på albummet. Kigger man lidt rundt i nettets krinkelkroge burde man dog uden de store problemer kunne finde den bootleg, der er lavet på baggrund af en DVD-udgivelse, der har et isoleret musiklydspor. Bootleg’en giver et langt bedre indtryk af Poledouris’ score som helhed, men er med sine knap 72 minutter måske omvendt til den lange side.
Under alle omstændigheder kan det kommercielle album varmt anbefales, og hvis man er klar på mere kan man så gå på jagt efter bootleg’en.
Nummerliste:
1. Fed Net March (0:48)
2. Klendathu Drop (4:29)
3. Punishment/Asteroid Grazing (4:50)
4. Tango Urilla (3:50)
5. Hopper Canyon (2:43)
6. Bugs!! (2:19)
7. Dizzy’s Funeral (1:17)
8. Destruction of Roger Young (3:27)
9. Brainbug (3:58)
10. They Will Win (4:01)
11. Into It (4:36)*
* Musik og tekst af Zoë Poledouris. Fremført af Zoë Poledouris.
Total spilletid: 36:24
Komponeret af: Basil Poledouris
Dirigeret af: Basil Poledouris
Orkestrering: Steven Scott Smalley, Steve Bramson & Greig McRitchie
Produceret af: Basil Poledouris, Tim Boyle, Curtis Roush & Eric Colvin
Udgivet: 1997
Label: Varèse Sarabande
Anmeldt i nr. 36 | 13/10/2008