Når man taler om horrorlitteratur, så tænker de fleste danske læsere sikkert på navne som Stephen King, Clive Barker, Lovecraft, eller et par af vores egne stjerner i genren som Teddy Vork eller Steen Langstrup. Det er til gengæld de færreste, der har hørt om Shaun Hutson, og det er en skam.
Shaun Hutson debuterede i kølvandet på forfatteren James Herbert, der udgav romanen The Rats i 1974. Bogen blev en kæmpe succes, og Herbert var en af dem, der var med til at sparke liv i genren i England og gøre gyset mere moderne.
The Godfather of Gore
The Rats handler kort fortalt om kæmperotter, der angriber London. Derfor var det naturligvis nærliggende, at Hutson skulle lave sin egen udgave af “Nature gone Amok”-romanen.
Ud af det kom Hudsons debutroman Slugs, der med tiden blev en af de mest ulækre samt omtalte gyserbøger i 1980’erne.
Som i The Rats, så er naturen hovedskurken, og i Slugs er der tale om dræbersnegle, der trænger ind i menneskenes kroppe og æder dem op indefra.
Lyder det klamt? Ja, det gør det vist. Men til trods for de yderst klamme scener og den ekstremt udpenslede vold, der i mange år var Hutsons signatur, så blev bogen en kommerciel succes og betragtes i dag som en af gysergenrenes største kultromaner.
Den banede vejen for Hutsons karriere, og fra da af gik han under navnet The Godfather of Gore.
Derfra lå vejen fri, og det lykkedes ham med tiden at få produceret en ret imponerende række romaner, hvoraf Spawn nok er en af de mest berømte.
Fra grav til krybbe
Harold Pierce er en lille dreng, som en aften har fanget en masse fluer i et syltetøjsglas. En efter en tager han dem ud af glasset, og brænder dem ihjel med tændstikker.
Men legen tager naturligvis overhånd, og det ender med at Harold sætter ild til sin lillebror, Gordon, der sover i sin krybbe. Huset brænder ned, Gordon og drengenes mor dør, mens Harold overlever.
Mange år senere løslades han fra den anstalt, hvor han har tilbragt det meste af sit liv. Lægerne har skønnet, han er rask, og har skaffet ham et job som portør på det lokale hospital.
Men Harold opdager hurtigt, at arbejdet ikke kun består i at køre syge folk rundt, eller holde hospitalet rent. For nede i kælderen sker der ting og sager.
Harold får nemlig til opgave at brænde alle de aborterede børn i brændeovnen under hospitalet. Det siger sig selv, at Harold, med den fortid der stadig forfølger ham, ikke kan gøre det.
Derfor beslutter han sig for at smugle de døde fostre ud fra hospitalet, så han kan give dem en rigtig begravelse. Men da et voldsomt uvejr hærger området, og lynet slår ned i jorden, hvor ligene er begravet, begynder fostrene at vokse. Og inden længe flyder blodet i området.
Udsat for stor kritik
“Anyone who has read any of my stuff will know that I don’t write to send messages or preach. I write to scare the shit out of readers and nothing more.”
Således sagde Shaun Hutson, da Spawn udkom i 1983 og blev udsat for stor kritik.
Mange anmeldere mente, at Hutson var gået for langt, var modstander af abort og havde en skjult agenda med udgivelsen. Det nægtede forfatteren og har gjort det lige siden.
Som læser må jeg tage Hutson i forsvar. Han har absolut ingen større budskaber med sin roman. Hovedformålet er at skræmme og underholde, intet andet.
Hutson er en af de forfattere, der ærligt erkender, at han har læst meget få bøger. Faktisk har han sagt i op til flere interviews, at han nok har skrevet flere bøger, end han nogensinde har læst.
Den primære inspiration er i stedet kommet fra splatterfilm, og det mærkes tydeligt. For Hutson smører tykt på, virkelig tykt på. Blodet sprøjter ud, hver gang en person må lade livet, og han er bestemt heller ikke bleg for at skrive klamme sexscener.
Et eksempel kunne være i Warhol’s Prophecy, hvor en mand stikker sit helligste ind i munden på et afhugget, forrådnet hoved.
Glemt forfatter
Jeg tror godt, at jeg med god samvittighed kan sige, at Shaun Hutson er glemt i dag.
Flere af hans bøger er næsten ikke til at finde – i hvert fald de steder hvor jeg køber min litteratur – og med tiden er udgivelserne kun blevet mindre.
Men selvom Spawn, og mange andre af Hutsons bøger, nok mest bør betragtes som pulp, så synes jeg alligevel, at det er ærgerligt, at så få kender Shaun Hutson.
For han har en styrke, som jeg mener, mange moderne forfattere ikke har. Han kan skrive intenst og underholdende. Der er ingen dagsorden, ingen skjulte budskaber. Det er ren popkornsunderholdning, og det kan bestemt også have sin charme.

Forfatter: Shaun Hutson
Forlag: W.H. Allen
Udgivelsesår: 1983
Anmeldte udgave:
Forlag: Caffeine Nights Publishing
Format: Paperback
Udgivelsesår: 2014
Sideantal: 261
Anmeldt i nr. 211 | 13/06/2023