Soldat Varlot

Første Verdenskrig var en grum sag. Det ved vi alle. Et skyttegravshelvede, hvor over ni millioner mennesker døde. Det er denne meningsløse død og krigens gru, som skildres i Soldat Varlot. Den er i al sin enkelthed fantastisk, dybt rørende, og skaberne Jacques Tardi og Didier Daeninckx har ramt den rette ånd, hvor de dybt naive tegninger understøtter handlingen og budskabet.

Selvmord

Vi følger den unge soldat Varlot, som er en franskmand på tyve år. Historien tager sin begyndelse med et vue ud over en skyttegrav, hvor vi ser kroppe rives itu, soldater der holder deres indvolde i hænderne, og hoveder skydes af. Her møder vi Varlot, som netop vender tilbage til skyttegraven efter at en ikke angivet opgave er udført.

Tyskerne angriber med fuld styrke, og Varlots kammerater dør som fluer omkring ham. Pludselig sidder han fanget i et granathul med tre andre. Det går op for soldaterne, at det er det franske artilleri, der er ved at dræbe dem, hvortil Varlot kynisk tilføjer: “Denne gang tror jeg vi er færdige! Og det er vores artilleri, der skyder for tæt på. Vær glad for at det er franske granater, der kommer til at grille os.”

Ved siden af Varlot sidder Griffon, delingens spasmager, og kradser ord ned på et stykke papir. Og i det øjeblik granatregnen stopper, sætter Griffon sit gevær op til sit hoved og trykker af. Varlot kigger forfærdet på sin ven, og ser det blodige brev, han har i hænderne. Varlot tager sin egen geværkolbe og smadrer Griffons hoved i et febrilsk forsøg på at skjule vennens selvmord. De to andre soldater prøver at stoppe ham, men i samme øjeblik falder en granat og dræber de to vidner. Varlot overlever og vågner uskadt op på et hospital, som er indrettet i en kirke.

Brevets indhold

Varlot udtrykker sin modvilje mod krigen til sin læge. Dette tager lægen op som forræderi, og Varlot angives til gendarmerne. Men øjeblikket før, han skal have en kugle for panden, falder en granat og dræber alle andre end Varlot. Han flygter og vandrer hvileløst rundt i skyttegravene og kommer til sidst til Belgien. Her begynder en plan at tage form i hans hoved.

Helt tilfældigt er han kommet til Griffons hjemby og tager det blodige brev frem, som er adresseret til vennens kone, Mélanie Griffon. Varlot beslutter sig for at opsøge kvinden og give hende brevet. Han lister sig langs de mørke skygger, undgår diverse patruljer, og kort efter står han foran det hus, hvor Mélanie skulle opholde sig. Han går ind af døren og ser til sin skræk, at der hænger tyske uniformer på en stumtjener. Det viser sig nemlig at være et bordel.

Han møder en ung kvinde, som trækker ham til side, og kort efter besvimer Varlot af ren udmattelse. Kvinden ser det blodige brev og åbner det, da det er hende, der er Mélanie. I brevet står: “Mélanie, i flere måneder troede jeg at jeg levede i helvede. I virkeligheden var det paradis. Helvede har jeg oplevet siden min bror skrev for at fortælle mig hvad du er blevet. Jeg melder mig frivilligt til hvert angreb, men fjendens kugler vil ikke have mig. Jeg ved, hvad jeg må gøre. Tilgiv mig som jeg har tilgivet dig. Gustave.”

Mélanie røres dybt af brevet og da Varlot vågner op, siger hun til ham at hun nok skal give brevet videre til Mélanie, som ifølge hendes løgn er rengøringshjælp på bordellet. Varlot tager hendes ord for gode varer og forlader stedet. Det er dybt tragisk skildret, da han vandrer ned af de tomme gader, mens han tænker at brevet vil blive bragt til Mélanie.

Her finder vi også ud af, at han smadrede Griffons kranie for at Mélanie kunne få krigsenkepension, som ikke gives, hvis soldaten har begået selvmord. Varlot finder en cykel og farer af sted. Hvorhen ved han ikke selv, og det skal heller ikke afsløres her, hvad historien slutter med.

Indblik i krigens rædsler

Rent tematisk er den korte historie om Varlot meget kompakt. Det er en imponerende bedrift at få så meget ned på så kort plads, da albummet er meget tekstfattig og kun tæller 40 sider. Alligevel får vi som læsere et indblik i krigens rædsler og den tilfældighed, som bestemmer, om man lever eller dør.

Vi ser hvordan et menneske bliver påvirket, og igennem Varlot får vi som læsere et godt indblik i både hans karakter og de mennesker og miljøer, han optræder i. Tunge ting som det normalt tager en Hollywood-film tre timer og en roman 500 sider at formidle. Og netop derfor er Soldat Varlot så stærk.

Første Verdenskrig er heller ikke en fremmed inspirationskilde for Tardi, som i mange andre tegneserier har beskæftiget sig med krigen. Han er bl.a. inspireret af sin bedstefars fortællinger, da denne var soldat under krigen. Herhjemme kender man også Tardi fra serien om Adeles ekstraordinære oplevelser, som er kommet i otte bind. Selve historien er baseret på et forlæg af forfatteren Didier Daeninckx, som er en erfaren herre med mere end 30 romaner bag sig.

En oplevelse man ikke bør snyde sig selv for

Rent visuelt er Soldat Varlot en anderledes oplevelse. Den er holdt i sort/hvid og trykt på et kraftigt, gulligt papir, som giver det hele et noget gammelt og nostalgisk look. Vi er meget, meget langt fra realisme med Tardis illustrationer. Personerne er helt ude af proportioner, og specielt deres arme og ben ser spøjse ud.

Men samtidig med denne naive, og til dels barnagtige streg, gengiver Tardi død og vold meget realistisk. Man mærker det på kroppen, og man drages ind i det mørke univers. Smukt og enkelt udført, og de simple illustrationer står malet på nethinden længe efter, man har lagt albummet fra sig.

Samlet set er Soldat Varlot en speciel oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for. Historien er alt andet end rendyrket underholdning og fremstår som et sjældent moralsk og alvorligt tegneseriealbum.

Det mest imponerende er, at Tardi får fortalt en så rørende historie på så lidt plads. Han mestrer om nogen kunsten at være kortfattet og præcis. Desuden er der flere små overraskelser, som ikke skal nævnes her, men læg f.eks. mærke til, at det er det samme billede, som både indleder og afslutter albummet. Til dette er der knyttet en mulig tolkning, som ikke skal røbes her.

Soldat Varlot er venligst stillet til rådighed af Forlaget Fahrenheit.

Anmeldt i nr. 8 | 13/06/2006

Stikord: Første Verdenskrig