Man ved, at Januar er ved at være et overstået kapitel, når forårsprogrammet fra Slagtehal 3 ligger parat. Det gør det nu, og som sædvanlig disker folkene bag den århusianske filmklub op med et program, der giver genrenørder julelys i øjnene.
Der lægges ud med japansk gys i kælderen den 3. februar, når Slagtehallen viser Shinya Tsukamotos Akumu Tantei (Nightmare Detective), og derefter kører det ellers bare deruda’ med bl.a. “Ib Melchior sci-fi-aften” den 10. marts (se bl.a. Ove Sprogøe, Louis Miehe-Renard og Carl Ottosen gøre sig på engelsk i Journey to the Seventh Planet fra 1962), Teengyser-aften den 17. marts, Gestapo-aften den 31. marts (bl.a. med den ækle L’ultima orgia del III Reich fra 1977, som vi tidligere har anmeldt her på stedet) og “Dansk postapokalypse-aften” den 21. april.
Se hele programmet på Slagtehal 3’s hjemmeside.