Shane Black instruerer pulpheltefilmatiseringen Doc Savage

1 minuts læsetid

Forsiden af første nummer af 'Doc Savage Magazine', marts 1933

24. februar 2010

Rygtemøllen har kørt i lang tid, men nu skulle det være ganske vist. Shane Black skal instruere en ny spillefilmsudgave af pulphelten Doc Savage, der oprindelig blev skabt i 1933 og havde sit eget magasin frem til 1949.

Doc Savage er en nærmest superhelteagtig hovedperson, hvis nærmest overmenneskelige evner skyldes en særlig træning som barn. Generelt er der en ret Batman-agtig vibe over Doc Savage, der i de gamle blade har en hangar fyldt med grej, og som står i direkte kontakt med hans kontor gennem et rørsystem. Også Superman har suget inspiration fra Doc Savage, da det var Savage, der først havde et Fortress of Solitude på Sydpolen.

Sideløbende med udgivelserne af pulphistorierne om Doc Savage var der radiohørespil og tegneserier, og endelig var der også en filmudgave fra 1975 (instrueret af George Pal), der imidlertid blev et flop.

Nu er det så altså Shane Blacks tur, og hvis ellers Black kan holde sit høje niveau, kan det kun blive godt! Black skal i øvrigt også medforfatte manuskriptet. Ifølge de seneste rygter kommer filmen til at foregå i 1930’erne, men derudover er der ingen yderligere detaljer omkring handlingen.

Men altså: Pulp, 1930’erne og Shane Black! Hvis jeg hed Indiana Jones, ville jeg begynde at lede efter gangstativet – det kunne være, alderdomshjemmet snart kaldte!

Kilde: Variety, Dark Horizons

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.