Magik er første bog i serien om Septimus Heap. Bogen er skrevet af Angie Sage, og der er planlagt seks bøger i serien. Grundlæggende har vi at gøre med en noget ordinær fantasyroman møntet på et yngre publikum, som ikke er blevet mættet efter succesen med Harry Potter.
Det der ved første øjekast adskiller Magik fra Harry Potter er, at den foregår i en fantasiverden, der har paralleller til vores middelalder. Men der er magi, eller magik som det hedder i bogen, overalt. Desuden er finder man også andre obligatoriske fantasyelementer som fantastiske dyr, mosekoner, dæmoner osv.
Velskrevet
Bogen er ganske velskrevet og udmærket oversat af Erik Egholm. Den er opdelt i 49 små kapitler, der hver er indledt med en flot, lille illustration tegnet af Mark Zug. De korte kapitler og illustrationer – som alle skildrer noget eller nogen, der optræder i det følgende – gør, at man nemt kan overskue historien, og at man hurtigt kan finde tilbage i teksten og genlæse et kapitel. Derfor er Magik også en behagelig læseoplevelse, som er meget velegnet til oplæsning.
Historien tager sin begyndelse, da troldmanden Silas Heap er ude og gå en tur en mørk vinteraften. Han er på vej tilbage til Borgen – en enorm by der er bygget op omkring en stor borg – da han gør et meget vigtigt fund. Indsvøbt i et tæppe ligger der et lille spædbarn i skovkanten, og Silas tager det med. Han er i forvejen far til en stor børneflok, og hans kone venter endnu et barn, som skal hedde Septimus Heap.
Da Silas kommer tilbage til byen, opsøges han i en gyde af troldkvinden Marcia. Hun siger til ham, at han skal opdrage barnet – som viser sig at være en pige – som var det hans eget. Derefter forsvinder hun og efterlader en måbende Silas. Da han kommer tilbage til sit hjem, når han at se jordemoderen løbe ud af fordøren, mens hun råber at barnet er dødt. Silas falder sin grædende kone Sally om halsen og fortæller hende om pigebarnet. De beslutter sig for at beholde det, som var det deres eget, og døber pigen Jenna.
Den onde, onde DomDaniel
Så tager handlingen et spring på 10 år. Vi befinder os stadig i Borgen, og familien Heap stortrives. Jenna har fødselsdag, og alt er godt. Men selvfølgelig får det en ende. Den onde DomDaniel er vendt tilbage og vil Jenna til livs. Hun er nemlig prinsessen, som i sin tid blev reddet, før hendes moder, dronningen, blev myrdet. Det hele drejer sig altså om en arvesag. Og så begynder den store flugt, hvor familien Heap får følgeskab af Marcia, spøgelset Alther og en dreng ved navn Dreng 412.
Hvad der sker efterfølgende skal ikke afsløres, men naturligvis går handlingen over stok og sten, og vi finder ud af, hvem Septimus Heap er. Drengen vi ellers troede var død! Der er ikke megen tvetydighed og farlighed i handlingen. De gode er gode, og de onde er onde – men alligevel formår Magik at give den garvede fantasylæser et par habile overraskelser.
Angie Sage udnytter et finurligt layoutteknisk greb, som skal nævnes. Når der bruges en trylleformular, eller når der sker noget magisk i bogen, står dette markeret med fed. Endvidere kan meget essentielle steder og personer være markeret med fed. Her er et eksempel fra bogens side 129: ”Vi har dem!” sagde jægeren. ”Denne tåge er forhekset, ellers skulle jeg tage ganske grueligt fejl. Og hvad finder man midt i en forhekset tåge? En heksende troldkvinde.”
Arketyper frem for originalitet
Det virker måske, som om tingene skal skæres ud i pap, men for bogens primære målgruppe fungerer det sikkert ganske godt. Dette leder også frem til arketyperne og det sort/hvide univers. For en jæger er en jæger og alle ved, hvordan en jæger ser ud, når man ser ham. Det samme gælder for en snigmorder, en troldkvinde og alt andet. Her skal den modne læser sluge et par kameler, men med det gjort fungerer historien fint.
Magik-elementet er meget sjovt. Alle der kan kaste magi, vil med tiden få grønne øjne. Dette gør det meget nemt at overskue, hvem der er hvad, for der er mange, der kaster magik i bogens univers. Endvidere er troldmændene meget karikerede og har alle specielt tøj og en masse bøger. Når der kastes magik, er man heller ikke i tvivl. Formularerne har navne som Tordenkilde, Sikkerhedsskjolds-formularen og et-sekunds-kemisk-rensnings-formularen.
Der hvor magik-systemet bliver interessant og får en smule farlighed er, når der kastes ond magik. Når en troldmand gør dette, bruger han energi fra mørket. Ved dette risikeres det, at lukke et væsen ind fra den mørke side, hvilket kan få katastrofale følger. Skurken og nekromantikeren DomDaniel mestrer selvfølgelig den mørke magi, men hans konstante brug af den efterlader ham i en evig tåge af død og ubehag, hvilket blot er med til at understrege hans ondskab.
Fin bog for et yngre publikum
Historien har et meget farverigt og spændende persongalleri, som ikke lader noget stå tilbage for Harry Potter. Vi har det flinke spøgelse Alther, den spøjse Hr. Boggart, Skjoldbillen, Tante Zelda mange flere. Det er med til at give fortællingen mange nuancer, og gør den ganske sjov at læse. Når alt kommer til alt er Magik derfor en ganske fin bog, som specielt vil falde i god jord hos et yngre publikum.
Samtidig er det en fornøjelse med de små illustrationer, og de 581 sider bliver hurtigt læst. Den er ikke videre original, men forfatteren har en føling med sin genre og fortælleglæde, som giver historien et frisk pust. Den er velskrevet – om end i et noget moderne sprog – spændende, sjov, og jeg glæder mig faktisk til at læse fortsættelsen.
Septimus Heap Bog Et – Magik er venligst stillet til rådighed af Gyldendals Forlag.
Forfatter: Angie Sage
Udgivet: 2005
Forlag: Bloomsbury Publishing
Anmeldte udgave:
Titel: Septimus Heap Bog Et – Magik
Udgivet: 2006
Forlag: Gyldendal
Format: Hardcover
Sideantal: 581
Dansk oversættelse: Erik Egholm
Forside og indre illustrationer: Mark Zug
Anmeldt i nr. 7 | 13/05/2006
